Køkken

Vær opmærksom på, at denne artikel er mere end to år gammel

Nu kan du søge om tidlig pension

Har du været længe på arbejdsmarkedet har Beskæftigelsesministeriet nu åbnet for de første ansøgninger til den såkaldte Arne-pension

Tidlig pension eller efterløn?

Er du med i efterlønsordningen, kan din a-kasse beregne, hvad du kan forvente at få i efterløn, hvad du har optjent i skattefri præmie, og hvor meget du kan få betalt tilbage i efterlønsbidrag, hvis du fravælger ordningen med efterløn.
Læs mere om efterløn og tidlig pension her: https://ftfa.dk/din-situation/efterlon/tidlig-pension-eller-efterlon/

Tidlig pension er en ny tilbagetrækningsordning, der giver dem, der er startet tidligt på arbejdsmarkedet og har haft et langt arbejdsliv, ret til at trække sig tilbage før folkepensionen. Retten til tidlig pension afhænger udelukkende af ens anciennitet på arbejdsmarkedet, som gøres op, når man er 61

1. august blev der åbnet for ansøgninger for alle, der er født i 2. halvår 1955 og frem til og med 1960. Folkepensionsalderen er for disse årgange 67 år, og de har mulighed for at gå på tidlig pension i løbet af de kommende år, når de er enten 64, 65 eller 66 år.

De første, der bliver godkendt til tidlig pension, kan derfor gå på tidlig pension fra 1. januar næste år.

Det er muligt at få ret til tidlig pension i enten et, to eller tre år før sin folkepensionsalder. Eller forklaret på en anden måde: Har man som 61-årig været 44 år på arbejdsmarkedet, kan man få ret til tidlig pension i tre år. Har man i stedet været 43 eller 42 år på arbejdsmarkedet, kan man få ret til tidlig pension i to eller et år før folkepensionen.

Det er Udbetaling Danmark, der behandler ansøgningerne om ret til tidlig pension, og ansøgerens anciennitet på arbejdsmarkedet beregnes ved at trække på oplysninger fra offentlige systemer og registre.

Sådan søger du:

  • Ansøgning skal ske på borger.dk/tidlig pension
  • Når du har fået din ret til tidlig pension bekræftet fra Udbetaling Danmark, kan du fra 1. oktober søge om selve ydelsen. De første, der kan gå på tidlig pension allerede fra januar næste år,er mindst fyldt 64 og har dermed højst tre år indtil folkepensionsalderen.
  • Er du fritaget for digital post, kan du hente en ansøgningsblanket på Borgerservice, som du kan sende ind som almindelig post.
  • Har du spørgsmål om tidlig pension, kan du allerede nu ringe til Udbetaling Danmark direkte på: 7012 80 94, på hverdage mellem kl. 10-14.

Dokumentation

Som udgangspunkt skal du ikke selv skaffe dokumentation for, at du har arbejdet længe nok til at få tidlig pension. Dit arbejde er nemlig registreret i ATP, som man betaler til, fra man er 16 år.
Før september 1977 findes der dog ikke ATP-oplysninger. Derfor får personer, der blev 18 år før 1977 automatisk langt godt ét års ekstra "optjening" oveni.
Også når det gælder dagpenge og andet, får Udbetalings Danmark oplysninger fra forskellige registre.
 

Læs mere om tidlig pension og om, hvordan du ansøger her:

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Har du spørgsmål?

Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.