Diana Ebba Ø.B. Jensen [ TEKST ], Nicolas Cho Meier [ FOTO ]
Nødplan har vist sig at være nøglen til fremtiden
Struktur: Den massive mangel på sygeplejersker har fået Aalborg Universitetshospital til at tænke kreativt. Som de første i landet har de
lavet en særlig ernæringsindsats, hvor kliniske diætister aflaster sygeplejerskerne.
− Kliniske diætister er jo eksperter i ernæring, så da afdelingssygeplejersken på Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling kom hen til mig for lidt over et år siden og spurgte, om vi kunne lave et særligt samarbejde og hjælpe plejegruppen med ernæringsrelaterede opgaver, sagde vi selvfølgelig ja! Det er jo lige præcis det, vi gerne vil, fortæller Randi Tobberup, der er ledende klinisk diætist på Aalborg Universitetshospital og ph.d.
Den massive sygeplejerskemangel i Danmark har fået de danske sygehuse til at tænke kreativt og tvunget dem til at finde nye måder at strukturere afdelinger på. Aalborg Universitetshospital har som det første sygehus i landet valgt at lave en særlig ernæringsindsats, hvor kliniske diætister aflaster sygeplejerskerne med ernæringsrelaterede opgaver. De udvalgte kliniske diætister bliver en fast del af et tværfagligt team ude på den valgte afdeling, hvor de løser alle de opgaver, der har med ernæring at gøre, men som traditionelt har ligget hos sygeplejerskerne.
− Mange af de opgaver, som vi med den her nye ordning har fået, er jo i bund og grund opgaver, vi som kliniske diætister har på rygraden, og som vi tilmed underviser sygeplejerskerne i. Men sygeplejerskerne har simpelthen bare haft tradition for at varetage de her opgaver, tilføjer Randi Tobberup.
Giver både fagligt og socialt løft
1. april 2021 blev den første kliniske diætist en fast del af teamet på Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling, og siden er yderligere tre blevet ansat på hver deres afdeling. Og selvom den umiddelbare hensigt var at aflaste sygeplejerskerne, så er der mange fordele ved at have en klinisk diætist, som tager sig af alt ernæringsrelateret, har sin arbejdsdag på en afdeling og ikke kun bliver hentet ind til konkrete opgaver.
− Den her tværfaglighed gør, at alle kommer med deres spidskompetencer og i langt højere grad kan koncentrere sig om det, de er gode til. Det gør, at ingen elementer bliver glemt eller taget let på, for vi har alle et hovedfokus, forklarer Randi Tobberup.
Og for sygeplejerske Helle Kjeldbjerg Bendtsen fra Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling har det vist sig at være en stor fordel. På hendes afdeling tager den kliniske diætist sig blandt andet af screening af patienten, lægger målrettede ernæringsplaner, tager sig af kontakten mellem afdelingskøkkenet og det centrale køkken, diætisten har indført kræsevognen bestående af små, proteinberigede mellemmåltider til de småtspisende, hjælp til udskrivelse og kontakt til patientens kommune.
− Der har været tradition for, at diætisten var tilknyttet vores afdeling og blev henvist til konkrete ernæringsrelaterede opgaver. Det har været en kæmpe fordel at have diætisten i selve afdelingen, hvor hun har kunnet varetage konkrete ernæringsmæssige opgaver, som vi har haft svært ved at nå i hverdagen. For vi er jo godt klar over, at ernæringen er en stor del af behandlingen − ja, lige så vigtig som medicinen, men vi har været nødt til at prioritere, siger Helle Kjeldbjerg Bendtsen og nævner, at det er en stor lettelse at vide, at patienterne bliver screenet hurtigt, at man hele tiden kan tage fat i diætisten og drøfte en ernæringsproblematik.
− Vejen er blevet kortere, og tingene glider nemmere her på afdelingen. Den enkelte patient får det, der er aftalt. Og det giver en ro for os sygeplejersker at vide, at vores patienter får den hjælp, de har brug for, understreger hun og nævner, at det her med at løfte i flok og bruge kompetencerne bedst muligt har en stor effekt på behandlingen af den enkelte patient i afdelingen.
− Det giver et fagligt løft at samarbejde i et tværfagligt team, konkluderer hun.
Et wakeupcall − og nyt perspektiv på faget!
De har gode erfaringer med den nye ordning på Aalborg Universitetshospital og kan se, det hjælper plejegruppen og giver et fagligt løft til afdelingen − men resultaterne er også tydelige på patientområdet.
− I den her proces har vi indsamlet data og kan se, at det rykker på nogle spændende parametre. Blandt andet er vægttabet på afdelingerne faldet markant. Helt konkret kunne vi se, at ernæringsindsatsen på mave-tarmafsnittet var fejlplaceret, idet det var de forkerte patienter, der modtog ernæringsterapi, mens de patienter, der havde størst behov, ikke nødvendigvis fik diætisttilsyn. Der var et stort mørketal, fordi der ikke var tid til at screene alle de patienter, der havde brug for det, og det kan have store konsekvenser, uddyber Randi Tobberup og nævner, at det bliver nemmere at lægge ernæringsterapikræfterne hos de rigtige patienter nu.
Der er altså ingen tvivl om, at den her nye måde at tænke ernæring på på afdelingerne har en god effekt på både patienter og kollegaer − men det stiller også nye krav til diætistfaget.
− Vi skal hele tiden udvikle os og finde ud af, hvor vi lægger kræfterne bedst. Det er nyt for os at være en så integreret del af sengeafsnittene, og det stiller nye krav til os og vores fag − men giver også blik på, hvilket udviklings- og uddannelsespotentiale vi har inden for faget, siger hun og nævner, at de er meget opmærksomme på den monofaglige sparring i diætistgruppen og mødes med alle kliniske diætister på Aalborg Universitetshospital hver tirsdag og torsdag, holder personalemøder, faglig sparring, spiser morgenmad sammen hver uge og i det hele taget har et fast anker i faggruppen − uanset om man er en fast del af en afdeling eller ej.
− Vi tror, det er vigtigt at holde fast i vores faglige identitet og at sikre, at vi har ens oplæring og ens praksis. Vi er lige nu ved at lære at lægge nasale sonder og administrere dem. For det giver jo så god mening, at vi gør det. Det er en vigtig udvikling for vores fag. Det er et nyt kapitel, men så oplagt, at vi gør det og hjælper med det, siger Randi Tobberup og understreger, at det er med til at højne kvaliteten på sygehuset.
− Der er ingen tvivl om, at sådan noget som at lægge konkrete opgaver som sondelægning på færre hænder er med til at kvalitetssikre arbejdet. Det, man gør meget, er man også god til. Og den udvikling ser jeg virkelig, vi kan skabe forandring med.
At nød lærer nøgen kvinde at spinde, har i den grad været aktuelt blandt ledelse, sygeplejersker og kliniske diætister i Aalborg − men er det ligefrem en del af løsningen på fremtidens sygehus at koncentrere kræfterne på den her måde?
− Til at starte med var vi spændte på, hvordan det ville fungere. Men vi synes helt klart, det her er den rigtige vej at gå, siger sygeplejerske Helle Kjeldbjerg Bendtsen og bliver bakket op af Randi Tobberup, der drømmer om at brede den her ordning ud til mange flere afdelinger på sygehuset.
− Jeg tror, det har været et wakeupcall for os alle det her. Og jeg er ikke i tvivl om, at det er fremtiden. Jeg håber, det kan være starten på et nyt paradigmeskifte − at vi arbejder tæt tværfagligt, og at alle laver det, de er gode til, siger Randi Tobberup.
Fakta
Opgaver, som kliniske diætister har overtaget i Aalborg
• Ernæringsscreening af patienterne ved indlæggelse
• Ugentlig rescreening af langtidsindlagte
• Vejning af patienterne
• Igangsættelse, opregning og registrering af kost
• Opmuntring og peptalk ved mellemmåltider − f.eks. ved kræsevogn i løbet af formiddagen
• Bestilling af sondeernæring, sondeanlæggelse og tage del i sondeadministrering
• At være det tætte bindeled mellem det centrale køkken og afdelingskøkkenet
• Seponere og optimere diæterne
• Udskrivelse af patienter
• Hjælpe med genoptræningsplan
• Kontakt til kommunen i forbindelse med ernæring.
Hospitalsledelsen:
Det er en kæmpe gevinst for alle
Hos ledelsen på Aalborg Universitetshospital har det været en øjenåbner at lægge nogle af de opgaver, som tidligere lå hos sygeplejerskerne, ud til andre specialer. Til at begynde med var det af nød − men resultatet har vist sig at være alt andet end en nødløsning, det har derimod været et kvalitetsstempel.
− I mange år har vi været underlagt besparelser, og vi har mistet ressourcer fra sengeafsnittene. Derudover mangler vi sygeplejersker, og det har gjort, at vi har måttet anskue den måde, vi ansætter folk og laver stillinger på, på en helt ny måde, fortæller Lisbeth Lagoni, der er sygeplejefaglig direktør på Aalborg Universitetshospital.
− Vi har lagt det frit ud til specialerne og spurgt dem, hvor det tilfører mest kvalitet til patientforløbet at sætte andre kræfter ind. Og der har ernæringsområdet været meget vigtigt. Her ser vi, at patienterne kommer ud i bedre helbredsmæssig tilstand, understreger hun og nævner, at sygehuset har lavet samme ordning med fysioterapeuterne, fordi de også er inde over behandlingsforløbene. Her ser Lisbeth Lagoni, at patienterne efter indlæggelse på sengeafsnittene bliver udskrevet tidligere end før ordningen og er i bedre fysisk form på grund af øget træning.
Mere kvalitet − færre genindlæggelser
Men selvom nytænkningen har været en nødvendighed, så har mantraet for ledelsen været at tilføre mere kvalitet til patientforløbet.
− De kliniske diætister er ikke nogen erstatning for sygeplejerskerne, de skal ikke gå ind og være minisygeplejersker, de skal gå ind og tage de opgaver, hvor de har særlige kompetencer, der virkelig kan flytte patienterne, og det er selvfølgelig inden for ernæring, siger Lisbeth Lagoni og nævner, at det er vigtigt, at ansættelserne er bæredygtige − at de tilfører værdi til patientforløbet.
− Den dag vi får nok sygeplejersker igen, er det ikke nødvendigvis en sygeplejerske, der bliver ansat i samme stilling, som før vi lavede den her ordning − men andre kompetencer, understreger Lisbeth Lagoni og nævner, at hun og resten af ledelsesgruppen har sagt til afdelingerne, at de ikke skal tænke på, om det er sygeplejestillinger, de mangler, men kigge på, hvordan opgaverne i stillingen kan blive løftet og lagt ud til andre kompetencer.
− I begyndelsen turde afdelingerne ikke rigtig gøre noget, for man skal jo pludselig til at sætte teams sammen på en ny måde, men efterhånden er det vokset på dem. Nu mærker de gevinsten ved at få en klinisk diætist ind, som kan tage sig af sit specialområde − og dermed aflaste sygeplejerskerne, så de kan koncentrere sig om sygeplejen. Det er en kæmpe gevinst for alle, siger Lisbeth Lagoni.
Men er det en fordyrende måde at strukturere afdelinger på?
− Vi har lagt en pulje penge ind til at prøve det her af. Men det kommer langtfra til at være en fordyrende proces − tværtimod kommer vi til at spare penge på det. Patienterne er i bedre helbredsmæssig tilstand, når de bliver udskrevet, og på grund af den rette indsats bliver de også udskrevet tidligere, og vi undgår mange genindlæggelser, lyder det.
Har du spørgsmål?
Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.