Morgenmad styrker både læring og sundhed

Egentlig var det bare en reklame, da John Harvey Kellogg opfandt udtrykket “morgenmad er dagens vigtigste måltid”. Han havde lige udviklet sin egen version af cornflakes og skulle have amerikanerne til at spise morgenmad, der på det tidspunkt ikke var noget, amerikanerne gjorde noget ud af.

Men nu viser en ny undersøgelse, at der er noget om snakken. I hvert fald har man bevist, at der er en sammenhæng mellem børns kognitive og akademiske præstationer og morgenmad. Undersøgelsen er en del af en ph.d.-afhandling på Agder Universitet i Norge.

De børn, der ofte spiser morgenmad, opnåede en højere læsefærdighedsscore end dem, der svarede, at de
sjældent spiser morgenmad. Resultaterne tyder på, at morgenmad kan være vigtigt for at opnå læsefærdigheder, konkluderer forskerne − også efter at man har taget højde for, om børn kommer fra ressourcestærke hjem eller ej.

Den danske forsker Dorte Ruge har været med til at lave undersøgelsen om morgenmad, og ifølge hende er den et stærkt argument for, at der skal indføres morgenmadsordninger i danske skoler.

− Som elever tilbringer de mange timer i skolen, men de kan jo ikke selv bestemme, om de vil være der eller ej. Derfor har vi som voksne et stort ansvar for, at rammerne omkring undervisningen medvirker til at fremme elevernes trivsel og deres faglige udbytte, siger hun og understreger, at morgenmad på skoler ikke handler om nye investeringer i køkkenfaciliteter.

− Men derimod en plan for, hvem der gør hvad og hvornår. Det er oplagt at involvere eleverne i planlægning, tilberedning og servering på skift samt at udnytte den fælles morgenmad til at styrke elevernes relationer med hinanden og med lærere og pædagoger på skolen, forklarer hun.

Men morgenmadsordninger skal gennemtænkes, og man skal sørge for, at det er de rette, der står for dem, understreger Dorte Ruge:

− Det er vigtigt, at en gratis morgenmadsordning er forankret på skolen. Det vil sige, at det er skolens medarbejdere, der har det overordnede ansvar − det vil altså sige skolens leder, lærere og pædagoger.

Hun tilføjer, at det på større skoler er vigtigt, at det er  ernæringsprofessionelle, der varetager bagning af brød og tilberedning af grød, vand og frisk frugt.

− Der er gode muligheder for at integrere en morgenmadsordning i undervisningen i flere fag. Herunder mulighed for, at skolens studievejleder eller pædagogiske leder benytter lejligheden til at spise sammen med eleverne for at fange udfordringer med trivsel i et tidligt stadie og forebygge problemer, siger hun.

Ifølge Dorte Ruge bør det være kommunerne, der sørger for etablering af de nødvendige faciliteter og spisesteder, mens skolerne sørger for den pædagogiske ramme og giver medarbejderne mulighed for at købe ind hos lokale og økologiske leverandører. Råvarerne kan betales af stat, region og kommune i fællesskab. Hvis maden ikke skal være gratis for alle elever, kan den højst koste mellem fem og ti kroner, mener Dorte Ruge.

− I forlængelse af dette vurderer jeg, at det vil være en meget dårlig idé at åbne op for, at supermarkeder eller velgørende institutioner kan drive morgenmadsordningerne − for eksempel ved at tilbyde varer, der er tæt på sidste salgsdag eller “til overs”. Det vil ikke være muligt at undgå reklame for produkter, der er usunde, og skolens pædagogiske drivkraft vil være fraværende, slutter hun.