Mindre portioner skal være en ny normal

51 procent af danskerne har overvægt. 17 procent har svær overvægt. Hvis udviklingen fortsætter, vil der i 2045 være 66 procent, der har overvægt.

− Det er en bombe under vores sundhedssystem, lyder det fra seniorkonsulent i Kræftens Bekæmpelse Susanne Tøttenborg.

− Overvægt øger risikoen for type 2-diabetes, hjerte-karsygdomme, muskel-skeletlidelser, psyko-sociale problemer, og, som noget ganske nyt, er der nu klar dokumentation for, at overvægt også øger risikoen for kræft. Vi er med andre ord nødt til at gøre noget. Vi må sætte gang i en holdningsændring, så mindre portioner bliver det nye normale.

Fra supersizing til downsizing

Ret Portion blev kickstartet i slutningen af 2019 af Rådet for sund mad og er på nuværende tidspunkt et samarbejde mellem 14 sundhedsorganisationer, virksomheder og fagforbund. Ambitionen er, at der kommer nye samarbejdspartnere til. Endnu er projektet i sin spæde start, og folkene bag udarbejder tidsplaner, kommunikationsstrategier og ikke mindst kontakter virksomheder.

Udgangspunktet er et paradigmeskifte fra supersizing til downsizing: Alt skal leveres i mindre portioner, både det, vi øser op derhjemme, det, vi får i pakkerne i butikkerne, og portionerne i kantinerne, på restauranterne og i takeaway boksene.

Susanne Tøttenborg er klar over, at det vil tage tid før kampagnen har effekt.

− Formålet er at ændre holdninger, og det tager tid. Det gjorde kampagnerne om at spise mere fuldkorn og ‘seks om dagen’ også. Tidshorisonten er i hvert fald 10-15 år, forklarer hun.

Spis, det feder først i morgen

Der sættes ind på tre fronter: Viden, sociale normer og tilgængelighed. Hvis projektet skal lykkes, skal danskerne i højere grad forstå sammenhængen mellem overvægt og de portioner, de spiser, forklarer Susanne Tøttenborg.

− Det kræver massiv oplysning. Vi skal for eksempel forsøge at gøre op med opfattelsen af, hvad en ‘god handel’ er. I dag synes vi jo, at det er en god handel, hvis vi får en halv liter sodavand mere for en krone. Men vi kan blive syge, hvis vi spiser for meget. Og derfor skal forbrugerne snarere opleve, at mindre portioner har en merværdi på linje med f.eks. økologi og dyrevelfærd.

Vi er samtidig tilbøjelige til at sætte et lighedstegn mellem meget mad og hygge.

− Det skal vi gøre op med, og vi skal gøre det til dårlig stil at ‘nøde hinanden’ med udsagn som: ‘Tag nu den sidste, ellers går den til spilde’ eller ‘Pyt, det feder først i morgen’.

Andre størrelser på hylderne

Sidst, men ikke mindst, skal de mindre portioner være tilgængelige på hylderne. Det skal gøres attraktivt for virksomhederne at flytte deres salg fra større til mindre portioner.

− Det bliver projektets største udfordring, siger Susanne Tøttenborg. Men hun tror på det.

− Tag madspild-bevægelsen. Ingen bekymrede sig om madspild, da Selina Juul og Stop spild af mad kom på banen i 2008, men hun formåede at skabe en bevægelse, sætte madspild på dagsordenen og tvinge virksomhederne til at gøre det til en del af deres CSR-profil (miljø og sociale forhold, red.), pointerer hun.

Lektor: Fare for at underminere kostråd

Jon Fuglsang, der er lektor i ernæring på Københavns Professionshøjskole, er skeptisk over for, om projektet kan lykkes, og han er nervøs for, om endnu en kampagne gør forbrugerne mere forvirrede.

− Forbrugerne forholder sig i forvejen til mange forskellige kampagner, udmeldinger og gode råd fra mange forskellige interessenter, heriblandt også en håndfuld kvaksalvere, siger han.

− Nu kommer der så endnu en kampagne med endnu et udsagn: ‘Spis mindre’. Kan forbrugerne finde ud af, hvad de skal lytte til, og hvad de ikke skal lytte til, spørger Jon Fuglsang.

Han understreger, at han ikke er uenig i, at portionsstørrelser er et relevant diskussionsemne.

− Men det ligger jo allerede i de eksisterende kostråd: Spis varieret og ikke for meget. Hvis og når vi så går ud med endnu en kampagne, risikerer vi faktisk at underminere kostrådene, pointerer han.

Slagtilbuddene vinder

Han kan godt se potentialet i at få virksomhederne til at tilbyde mindre pakkestørrelser. Også fordi prisen ikke behøver at blive så meget mindre, hvis man satte pakkestørrelserne ned fra f.eks. 500 til 375 gram hakket oksekød. Men det er fortsat op ad bakke.

− Der er væsentligt flere penge at vinde for virksomhederne i de her slagtilbud om 3 for 2, så det kræver overtalelsesevner. Han tror ikke rigtigt på, at det vil ske.

− Vi er jo allesammen idioter, der falder for at købe den ekstra Snickers, når den kun koster fire kroner ekstra, pointerer han. Det vil kræve fælles retningslinjer og standarder for alle, hvis det skal virke. For eksempel for, hvor store visse indpakninger af fødevarer må være.

Lovligt ambitiøst

I forhold til projektets ambitioner om en holdningsændring hos danskerne er det Jon Fuglsangs holdning, at målsætningen er “lige lovligt ambitiøs”, som han siger.

− Det er en indgroet del af vores kultur, at vi spiser op. Du kan måske skabe en kampagne, hvor budskabet om at spise mindre trænger igennem til ‘Politiken Plus-segmentet’. Men det er typisk ikke dem, der vejer for meget. I store dele af det danske samfund er det stadigvæk sådan, at det er maskulint at spise fire kilo kød og skamløst ikke at spise den sidste kartoffel, forklarer han.

− Folk ved jo godt, at de ikke skal spise meget. Det er ikke viden, der mangler. Det er vanens magt.

Susanne Tøttenborg medgiver, at kampagnen er ambitiøs, men hun er fortrøstningsfuld.

− Kampagner og viden er ikke nok. Det kræver et samarbejde mellem alle de aktører, der har betydning for, hvor meget vi spiser og drikker. Det samarbejde er vi er ved at etablere, siger hun.