Mere i løn til Charlotte
Artikel, bragt i Dagbladet, 29. august 2023.
Charlotte Tinggaard Jensen har haft besøg af Dagbladet Holstebro-Struer i køkkenet hos Det Gode Køkken, hvor hun har arbejdet i syv år.
Avisen har været på besøg for at møde en person fra en af de faggrupper, som i følge Lønstrukturkomitéens rapport fortjener den største lønstigning. Den betragtning er Charlotte helt enig i.
- Som ernæringsassistent udfører jeg et håndværk, ligesom tømrer og murer laver et håndværk. Og nu var jeg lige inde for at kigge løn, og de to grupper tjener noget mere, end jeg gør, fortæller hun til avisen.
Charlotte er stolt af sit fag, og er meget bevidst om, hvor vigtigt det er.
- Jeg synes, det er et super fedt job. Her får jeg lov at gøre en forskel. Vi laver mad, som er livsvigtig for de ældre. Og maden her til de ældre er jo ikke bare den samme mad, vi andre laver hjemme i køkkenet, siger hun.
Læs hele artiklen her.
Læs mere om lønstrukturkomiteens rapport her.
Har du spørgsmål?
Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.