“Mange tror fejlagtigt, at enhver kan lave mad”

Da Økonomaforeningen blev grundlagt for 100 år siden, var en stærk faglighed og en god uddannelse ledestjernen for at skabe respekt om faget. Og sådan er det stadig. Det understreger ernæringsassistent gennem mere end 30 år Bettina Bøgelund Hansen:

- Det er et komplekst håndværk at lave mad til mange − forstået på den måde, at hvis man ikke har den teoretiske baggrund i forhold til, hvem du skal lave mad til, så kan du ikke yde det ypperste inden for håndværket. Det kan faktisk være direkte skadeligt, siger Betting Bøgelund og giver et eksempel med ældre, der lider af dysfagi, altså tygge-synke-besvær.

- For omkring fem år siden begyndte vi at sætte mere fokus på problemet, fordi mange ældre røg frem og tilbage mellem plejehjem og hospital med lungebetændelse. Det skyldes, at de fejlsynker
almindelig mad, som derfor ryger i lungerne i stedet for spiserøret, og så ligger maden og rådner i lungerne, så den ældre får lungebetændelse. Det er derfor vigtigt for den gruppe, at de får
mad med den rette konsistens, som stadig er appetitvækkende, forklarer hun

Før i tiden blendede man kød, sauce, grønt og serverede kartoffelmos til. Måltidet så ens ud
hver dag, både til middag og aften. I dag ligner dysfagi-kosten et måltid fra en
gourmetrestaurant.

- Så det er altafgørende, at ernæringsassistenten har en stor faglighed, når man skal lave appetitvækkende, nærende mad til en gruppe som dem med dysfagi. Det er ikke noget, hvem som helst med en gryde kan finde ud af. Mange tror fejlagtigt, at enhver kan lave mad. Men
det kan man ikke. Det kræver dyb viden om råvarerne og om kroppens anatomi, det kræver også, at du kan få den bedste smag ud af råvarerne, og at du kan lægge kærlighed i maden, så den er appetitlig. Du skal simpelthen være en rigtig dygtig mad-håndværker, siger Bettina Bøgelund. 

Faglig stolthed

Hvad betyder det for dig som fagperson, at du har en stor faglighed?
Det gør mig fagligt stolt, når elever fortæller, at de sætter pris på, at jeg aldrig giver dem svaret: ‘Sådan er det bare.’ Når vi lærer en elev op på mit arbejde, argumenterer vi altid fagligt. Og så gør det mig selvfølgelig faglig stolt, når det viser sig, at vi gør noget godt for de ældre som eksempelvis at nedbringe deres behov for medicin, siger Bettina Bøgelund. 

Men det er  også nødvendigt at være sikker i sin egen faglighed, så man kan argumentere
fagligt og teoretisk over for andre faggrupper som sygeplejersker eller SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere, understreger hun.

- For man kan godt møde modstand, hvis man ikke er god til fagligt at argumentere for, hvorfor man gør, som man gør. Det giver mig ofte et boost, når jeg gennem min faglighed kan komme i
dialog med dem, tilføjer hun. 

I følge Bettina Bøgelund, så har ernæringsprofessionelle ikke være gode nok at råbe højt om eller italesætter deres faglighed,
 − Vi har puttet os, været lidt forsigtige, ikke sagt så meget og ligget lidt under for andre. Men de senere år er vi begyndt at rette ryggen, for vi er de fagprofessionelle i forhold til mad og ernæring − vi må gerne slå i bordet og sige: ‘Nu må I andre også lige høre på, hvad vi har at sige i sagen om borgeren.’ Det er os selv, der skal skabe respekt om vores faglighed, for ingen andre gør det
for os, siger hun.

Bettina Bøgelund er overbevist om, at det betyder meget, at køkkenet er kommet meget mere i fokus. I gamle dage lå det ofte fysisk i kælderen, og køkkenpersonalet blev dernede og blev aldrig hørt.
- Vi er ikke længere gemt i kælderen, nu er vi ude og har dialog med plejepersonalet. På hospitaler har de måltidsværter, så ernæringsassistenterne er kommet meget mere ud af køkkendøren.
- Men vi skal blive endnu bedre til at prale, slutter Bettina Bøgelund.