Madordninger er effektive − men kan ikke stå alene

Op mod hvert femte barn eller ung i Danmark lever med overvægt eller svær overvægt. Forekomsten har været stagneret de seneste årtier, men vi har behov for at få den nedbragt. Børn og unge med overvægt er nemlig i risiko for at tage overvægten med sig ind i voksenlivet, og sker det, er det forbundet med en stærkt forøget risiko for en lang række sundhedsmæssige konsekvenser, lyder det fra den seneste rapport fra Vidensråd for Forebyggelse fra 2021. Men hvilken rolle spiller madordninger i daginstitutionerne her? Har de en sundhedsfremmende effekt? Mange børn er i daginstitution en stor del af dagen og spiser mere end halvdelen af deres daglige måltider her. Derfor har den mad, de indtager i institutionen, stor indflydelse på deres sundhed og trivsel.

− Vi ved, at mange af vores kostvaner grundlægges tidligt. Derfor er det meget vigtigt, at vores børn så tidligt som overhovedet muligt lærer at spise forskellige madvarer. Det at lære forskellige smage, turde spise forskellige slags grøntsager og i det hele taget få en bred vifte af madvarer, man kan lide, det er et fundament for at spise sundere i det lange løb, fortæller Ulla Toft, der er professor i sundhedsfremme og forebyggelse ved Københavns Universitet og sektionschef på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse.

 Større vækst og bedre livsvilkår

Der findes meget begrænset forskning, når det kommer til madordninger og deres sundhedsmæssige forebyggende effekt i vuggestuer og børnehaver, men forskellige studier viser, at skolemadordninger er et effektivt våben, når det kommer til at modvirke social ulighed og dermed overvægt og livsstilssygdomme.

− Vi ved fra den eksisterende forskning, at skolemadordninger generelt kan være med til at reducere indtaget af sukker, sukkerholdige drikkevarer og mættet fedt, og at de kan øge indtaget af frugt og grønt. Skolemadordninger ser overordnet ud til at forbedre børnenes spisevaner, siger Ulla Toft og henviser til et finsk studie, som viser, at skolemad er en god mulighed for at introducere nye madvarer.

− Studiet viser, at madordninger er et effektivt pædagogisk redskab til at lære nyt om mad, lære at lave mad og blive klædt på til at lave sund mad. Derudover viser det finske studie også, at maden bliver en måde at skabe fællesskab på. At man samles omkring et måltid, forklarer hun og konkluderer, at det samme billede vil gøre sig gældende for madordninger i daginstitutioner.

Der hvor madordninger især vil have en effekt, vil være blandt børn, der kommer fra hjem med få ressourcer. For eksempel hvor forældrene har lav indkomst, kort eller ingen uddannelse.

− I et stort svensk studie publiceret i 2021 har man sammenlignet personer, som har været omfattet af en skolemadordning i løbet af skoletiden, med børn fra samme årgange, som ikke har haft skolemadordning på deres skole. Her har man kigget på langtidseffekterne af skolemadordninger ved at undersøge, hvordan det er gået disse to grupper af børn på langt sigt. Og resultatet er ret interessant, det viser sig nemlig, at de elever, der har haft skolemadordning som børn, har fået en længere uddannelse og er blevet 1 cm højere end dem, der ikke har fået mad gennem skolen, forklarer Ulla Toft og nævner, at den samlede livsindkomst for de børn, som har fået mad via madordning, er 3 procent højere end blandt de børn, der ikke har fået mad gennem skolen. Og forskellen på de børn, som kommer fra lavindkomstfamilier, er endnu større − her er livsindkomsten 6 procent højere for de børn, der har fået skolemad, end for de børn, som ikke har fået skolemad.

− Det her med uddannelseslængde, højere indkomst og større vækst for de børn, som har fået skolemad, er jo indikatorer på, at de rent faktisk har fået et bedre liv. Det kunne tyde på, at en madordning er med til at give en robusthed i forhold til at klare sig bedre i livet, forklarer Ulla Toft og understreger, at forskningen tyder på, at hvis man kommer sulten i skole, så er ens grundlag for at lære dårligere, end hvis man får morgenmad og sund mad i løbet af dagen.

− Vi ved, at jo før vi sætter ind, jo bedre. Derfor må vi også formode, at sunde madordninger i daginstitutioner er mindst lige så effektive som skolemadordninger. På den lange bane forebygger vi hjerte-kar-sygdomme, overvægt og diabetes. Men på den korte bane ser det ud til, at sund mad er med til at sikre, at barnet er bedre til at lære, har højere koncentrationsevne og generelt trives bedre, forklarer Ulla Toft.

Ikke alle ønsker madordninger

Det er langtfra alle daginstitutioner i Danmark, der har madordning. En undersøgelse lavet af FOA i 2020 viser, at 69 procent af alle børn i daginstitutioner i Region Hovedstaden har frokostordning, mens det kun gælder for 35 procent af børnene i Region Syddanmark.

− Det er ikke alle forældre, der ønsker madordning. For nogle år siden blev det fra politisk side foreslået at gøre madordninger i daginstitutioner obligatoriske, fordi man kan se, det løfter særligt familier med færre ressourcer. Men det gav også anledning til en diskussion om, hvor meget staten skal blande sig i. For mange familier ligger der meget kærlighed og omsorg i at give ens barn madpakke med, og det giver også styring på og kontrol over, hvad ens barn får at spise. Så for de børn, der får gode, sunde madpakker med, er der ikke den store sundhedsgevinst at hente på madordninger, siger Ulla Toft og fortsætter:

− Hovedargumentet for madordninger er for de familier, der ikke har så mange ressourcer og får sendt deres børn af sted med ingen eller en usund madpakke. Her har gode madordninger en stor effekt på sundhed og trivsel, siger hun og understreger, at madordninger som forebyggende våben mod overvægt og andre livsstilssygdomme ikke kan stå alene.

− Madordninger er vigtige og rammer en vigtig målgruppe, men de kan ikke stå alene, når det kommer til sundhedsfremme. De skal underbygges af andre ting i institutioner og skoler. Vi skal tænke på flere niveauer og sætte ind flere steder. Det er der meget stærk evidens for. Vi skal sætte ind med madordning, bevægelse, oplysning, kampagner, have børnene med i køkkenet, udvikle børnenes madkompetencer og glæde ved maden − og derudover inddrage forældrene, forklarer hun og slutter:

− Vi har en del forskning, der siger noget om madordninger og læring. Og vi ser også nogle klare tendenser, når det kommer til madordninger som forebyggende element i forhold til overvægt og det, vi kalder livsstilssygdomme, men vi har brug for mere forskning. Ikke mindst i, hvordan sunde, velfungerende og gratis madordninger kan udvikles og implementeres i en dansk kontekst.