Lovforslag om ældrereform: Madordning og madudbringning fortsætter som før, men ernæringsarbejdet er ikke beskrevet i helhedsplejen

Kost og Ernæringsforbundet og FaKD har netop givet bemærkninger til regeringens forslag til en ny ældrelov, der blev sendt i høring af Social-, Bolig og Ældreministeriet i august. Det overordnede mål med ældrereformen er at få mere selvbestemmelse til de ældre borgere, faste teams i ældreplejen og større frihed og tillid til medarbejderne ind i ældresektoren. 

Læs høringssvarene her

En af de bekymringer, Kost og Ernæringsforbundet har haft, er om madudbringning skulle udliciteres som et led i etablering af den nye helhedspleje. Men i lovforslaget er der ikke lagt op til at ændre fundamentalt på den måde, ernæringen for ældre er skruet sammen på i dag i kommunerne. Der vil altså fortsat være mulighed for madudbringning og madordninger på plejehjem, ligesom prisen for borgeren fortsat vil have et loft fastsat af staten. 

”Det er positivt, at der er blevet lyttet til vores bekymringer, og at man ikke har tænkt sig at fjerne hele området fra kommunerne,” siger formand Ghita Parry. Hun er dog samtidig bekymret for, om de brede ernæringsprofessionelle kompetencer er tænkt godt nok med i den nye organisering af ældreområdet. Bl.a. står der ingen steder i forslaget, hvordan der i helhedsplejen skal arbejdes med ernæringsvurdering, handleplaner for borgerens ernæringstilstand og koblingen over til praksis i pleje, omsorg og madtilbud. Det fremgår heller ikke, hvordan det sikres, at de ernæringsprofessionelle kompetencer hos faggrupper som kliniske diætister, professionsbachelorer i ernæring og sundhed og ernæringsassistenter tænkes ind i helhedsplejen. 

”Vi har i Kost og Ernæringsforbundet allerede været i dialog med flere medlemmer om forslaget, og jeg kommer til at følge implementeringen, og hvordan reformen kommer til at påvirke medlemmernes arbejde tæt,” siger Ghita Parry.

Formanden påpeger desuden, at det er uklart i lovforslaget, om der vil være kvalitetsstandarder på ernæringsområdet fremover. Lovforslaget lægger nemlig op til, at kvalitetsstandarderne fjernes på plejeområdet, men det er ikke nævnt specifik, om de også skal fjernes på ernæringsområdet.

”Jeg forstår godt, at der er brug for tillid og mindre styring i ældresektoren, men for ernæringsprofessionelle er kvalitetsstandarder et vigtigt arbejdsredskab. De bruges fx til at sikre, at sårbare ældre får den rette ernæring, og dem vil vi gerne beholde,” siger Ghita Parry.