Lønløft må ikke tilfalde de få

Af Ghita Parry, formand, Kost og Ernæringsforbundet

Endelig kom et lønløft fra statsminister Mette Frederiksen i spil op mod det kommende valg. Men lad os minde hinanden om, hvorfor et lønløft er nødvendigt. Med fare for at gentage mig selv og mange andre, så er et lønløft nødvendigt, fordi kvindefagene og dermed essentielle faggrupper i vores velfærdssamfund er blevet placeret for lavt i lønhierakiet. Vi har ladet stå til for længe, og nu skal vi altså tage livtag med denne strukturelle underbetaling af visse faggrupper.

For alt for længe har vi ladet stået til og ventet på, at en løsning kom af sig selv. Men man får ikke en løsning, så længe man ikke vil indse, hvad problemet er. Problemet er, at lønefterslæbet er politisk skabt, og derfor må det løses politisk på Christiansborg. Men løsningen må ikke tage udgangspunkt i her-og-nu-udfordringer. Løsningen skal løse det rette problem. Løsningen skal tage livtag på den strukturelle skævvridning af lønnen i kvindefagene. Mette Frederiksen siger, at vi skal se på lønnen til dem, vi har brug for.

Men velfærdskæden er ikke stærkere end det svageste led, og derfor vil jeg minde om, at alle de såkaldte kvindefag – og ikke de få - bliver en del af et lønløft. Ellers falder vores velfærdssamfund sammen.

Som prognoserne ser ud nu, kommer vi til at mangle ernæringsprofessionelle, der kan sikre den rette kost og ernæring til vores mest sårbare grupper: Ældre, børn og syge. Uden den rette kost kommer vi ikke langt med dyre behandlingsforløb og forebyggende indsatser. Spoler vi frem til 2030, vil der mangle ernæringsprofessionelle. Det drejer sig eksempelvis om over 1.000 ernæringsassistenter. Det kan vi da bare løse ved at uddanne flere, lyder den nemme løsning.

Men et forældet lønhierarki er ikke den bedste lokkemad til unge, ambitiøse mennesker, der kender deres værd og har utallige valgmuligheder. Så i dag uddanner vi kun halvdelen af de ernæringsassistenter, der er brug for.

For det tiltrækker ikke medarbejdere eller elever, når man kun kan tilbyde et forældet, ulige lønsystem. Stillinger står ubesatte. Uddannelsespladser står tomme. Det er ikke udvikling af vores velfærdssamfund. Det er afvikling. Gode løn og arbejdsvilkår er med andre ord afgørende for, at vi kan tiltrække flere ansatte til køkkenerne på sygehusene, plejehjemmene og i daginstitutionerne. Et lønløft er en del af løsningen.

Skal vi sikre, at alle led i vores velfærdssamfund gøres stærke, skal lønløftsmidler på bordet i den danske model, ligesom vi kender det fra overenskomst- eller trepartsforhandlinger. Så skal arbejdsmarkedets parter nok løse det konkret og ordentligt. Det vil være den eneste måde, hvorpå vi kan sikre, at det gøres klogt, og der sikres bedre vilkår for alle relevante faggrupper.

Kun på den måde kan vi sikre et robust velfærdssamfund med engagerede og kompetente medarbejdere i alle funktioner. Et lønløft må derfor ikke tilfalde de få.

Se indlægget her