
Kost og Ernæringsforbundets arbejdsmiljøkursus
Kost og Ernæringsforbundet tilbyder et årligt arbejdsmiljøkursus for nyvalgte og erfarne arbejdsmiljørepræsentanter. Kurset foregår regionalt og er af 1 dags varighed.
Indhold
På kurset vil der bl.a. være fokus på aktuelle temaer, erfaringsudveksling om jeres rolle som arbejdsmiljørepræsentant og arbejdet i arbejdsmiljøorganisationen.
På kurset får du ligeledes mulighed for at drøfte og udveksle erfaringer om arbejdsmiljøarbejdet med kolleger fra andre køkkener.
Andre arbejdsmiljøkurser og temadage
Vær i øvrigt opmærksom på, at der også lokalt arrangeres kurser og temadage om arbejdsmiljø, udbudt af f.eks. FH eller andre udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen (Se afsnit i AMIR-ABC om arbejdsmiljøuddannelsen). BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration udbyder også temadage regionalt.
Har du spørgsmål?
Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.