Placeholder for media

Vær opmærksom på, at denne artikel er mere end to år gammel

29.05.2020

Kost og Ernæringsforbundet henter ny direktør i Statsministeriet

Kost og Ernæringsforbundet har ansat Jakob Bøving Arendt som direktør for forbundet.

Jakob Bøving Arendt er 39 år, uddannet cand.scient.pol. (2007) og kommer fra en stilling som kontorchef i Statsministeriet, hvor han har arbejdet siden 2014 i forskellige roller. Han har været ledende pressesekretær under skiftende statsministre, og er siden blevet udnævnt til chef for regeringens kommunikationsenhed med det overordnede ansvar for regeringens kommunikation samt statsministerens presseafdeling.

Tidligere har Jakob Bøving Arendt haft ansættelse i Finansministeriet og Dansk Industri. 

Formanden for Kost og Ernæringsforbundet Ghita Parry udtaler:

"Vi glæder os meget til samarbejdet med Jakob, der med sin brede erfaring fra politik og kommunikation kan bidrage til at varetage medlemmernes interesser på arbejdsmarkedet og i samfundet."     

Jakob er gift med direktør i Danske Gymnasier Jenny Bøving Arendt, og sammen har de tre børn. 

Jakob Bøving Arendt tiltræder stillingen den 1. juli 2020. 

CV

  • 2018 - 2020   Chef for Regeringens Kommunikationsenhed, Statsministeriet
  • 2016 - 2018   Ledende pressesekretær, Statsministeriet
  • 2014 - 2016   Pressesekretær, Statsministeriet
  • 2012 - 2014   Presseansvarlig, Finansministeriet
  • 2009 - 2012   Pressemedarbejder, Finansministeriet
  • 2007 - 2009   Presse- og kommunikationskonsulent DI.

Kost og Ernæringsforbundet er fagforening og interesseorganisation for ernæringsprofessionelle. Forbundet har et sekretariat med 35 ansatte i København. Forbundet forhandler bl.a. løn og arbejdsvilkår, rådgiver om arbejdsliv og karriere, giver juridisk bistand og personlig rådgivning om løn og ansættelsesforhold. Medlemmerne arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse, ledelse, behandling samt professionel mad- og måltidsforplejning i både den offentlige og den private sektor.  

Pressekontakt 

Yderligere oplysninger hos formand for Kost og Ernæringsforbundet Ghita Parry mobil 2425 7803.