Klar til krise

Tekst: Nanna Rieber

Foto: Thorleif Ravnbak

Pandelygter. Batterier. Powerbanks. Nødradio. Oplader.  

Ernæringsassistent og gruppeleder Annemette Nedergaard i køkkenet på Hedelund pakker beredskabskassen ud og holder demonstrativt elementerne frem et ad gangen. De er alle vigtige, hvis køkkenet skal være i stand til at levere mad til de ældre borgere i Esbjerg Kommune i en krisesituation. Øverst i kassen ligger en printet udgave af beredskabsplanen, og under den ligger to pandelygter, der er pakket ud og klar til brug.  

− Hvis strømmen går, er der jo helt mørkt. Og det er ikke så nemt at pakke pandelygter ud og sætte batterier i, hvis man ikke kan se noget. Så det er vigtigt, at der ligger to, som virker fra start. Så er man hjulpet godt i gang, fortæller Annemette Nedergaard.  

En gang om måneden bliver kassen tjekket igennem, og powerbankene bliver ladet op. Det står ledende økonoma Mona Plougmann Vejl- 
gaard for. Alle medarbejdere ved, hvor beredskabskassen står, og hvad der er i. De har også fået præsenteret beredskabsplanen og ved, hvad de skal gøre. Det er en del af oplæringen, når man starter i køkkenet. Mona Plougmann Vejlgaard siger: 

− Jeg tror faktisk, at de fleste af vores medarbejdere i køkkenerne godt ville vide, hvad de skulle gøre, hvis strømmen går. Men det er svært at have fantasi til, hvad man skal være forberedt på, hvis der ikke er strøm og vand i længere tid. Derfor er det vigtigt at have en god beredskabsplan.  

En fælles plan  

I dag har Mona Plougmann Vejlgaard besøg af de fem andre køkkenledere fra kommunens plejehjem og leder af køkkenområdet Pia Busk ved et af de løbende ledermøder. Snakken om bordet går  
ivrigt. Beredskabsplanen er − igen i dag − på dagsordenen. Det er ledergruppen, der med Pia Busk i spidsen har lavet beredskabsplanen.  

  − Vi har lavet planen i fællesskab, og vi har den på som et fast punkt, hver gang vi mødes. Det er vigtigt, at planen er et levende dokument, som udvikler sig, i takt med at vi bliver klogere. Den skal ikke bare ligge i skuffen, understreger Pia Busk.  

I lang tid har kommuner og køkkener i hele landet efterlyst fælles nationale anbefalinger, man kan læne sig op ad i den lokale planlægning af et beredskab til sårbare borgere. I starten af november 2025 kom anbefalingerne endelig. Og de er en god støtte, fortæller lederne i Esbjerg. Ellers kan man let føle sig meget alene med opgaven. Det mærkede de også, da de kastede sig ud i første udkast af beredskabsplanen.  

− Vi startede med at lave beredskabsplanen, da der blev krig i Ukraine i 2022. I den første plan havde vi fokus på, hvad vi gør, hvis vi er uden strøm i to-timers-intervaller. Da politikerne pludselig sagde, at nu skulle danskerne kunne klare sig i tre døgn, spurgte vi os selv: Hvordan klarer vi det i køkkenerne i tre døgn? Hvad skal der til? Det satte vi os sammen og talte igennem, og nu er de tre døgn udgangspunktet for vores beredskabsplan, fortæller Pia Busk.  

For nylig oplevede de en strømafbrydelse på et af kommunens plejehjem. Det gav anledning til at tale om, hvordan planen havde virket i den situation. De opdagede, at det ville være smart med en pixi-udgave af vejledningerne for korte strømafbrydelser, som kan hænges op på væggen. Så man ikke behøver at gennemgå hele planen for at finde det. Samtidig viste hændelsen beredskabskassens værdi. Strømmen gik kl. 6 om morgenen, så pludselig var der lige så mørkt indenfor som udenfor. Men køkkenpersonalet vidste præcis, hvor de kunne finde beredskabskassen, og hvad der lå i den. Derfor kunne de straks hive pandelamperne frem og gå i gang med at smøre madder. I buldermørke. Måltiderne blev byttet rundt, som beredskabsplanen beskriver. Borgerne fik smørrebrød til frokost, og den varme mad blev skubbet til aftensmåltidet, hvor strømmen var tilbage igen.  

− Det var jo en slags lille generalprøve, hvor vi lige fik testet, om beredskabskassen gør, hvad den skal, siger Pia Busk.  

Aftaler med leverandører 

Som en del af beredskabet har køkkenlederne lavet aftaler med deres vareleverandører. De sørger for at have et varelager, som i tilfælde af en krise gør det muligt at levere både vand og en allerede aftalt liste af fødevarer til alle plejehjemmene. På den måde behøver køkkenerne ikke selv at have et stort nødlager af varer, som optager plads og risikerer at blive for gammelt.  

− Det er rigtig smart for os at gøre det på den måde. Ikke mindst på grund af pladsen. Det ville fylde rigtig meget at have et nødlager af varer. Vi leverer mad til cirka 800 borgere hver dag, så det er ikke småting, vi skulle have stående, fortæller Mona Plougmann Vejlgaard.  

Køkkenet på Hedelund leverer både mad til borgerne på plejecenter Hedelund, til syv af kommunens andre plejecentre og til omkring 500 hjemmeboende ældre. Derfor har de altid mindst 1.000 portioner mad på lager. For at sikre, at disse måltider ikke går tabt, er der bestilt en nødgenerator til Køkken Hedelund, som skal sikre, at kølerummet og frost-rummet kan holdes kolde. Den ankommer til januar, og det ser Mona Plougmann Vejlgaard frem til. 

− Nødgeneratoren kan ikke levere strøm nok til, at vi kan producere mad. Og da der heller ikke er rindende vand, hvis strømmen går, er det alligevel ikke en mulighed at producere mad. Derfor prioriterer vi, at kølerummet skal kunne holdes koldt, siger Mona Plougmann Vejlgaard. 

Beredskabsplanen er detaljeret. Den beskriver, hvad der forventes af medarbejderne, og hvordan der sikres en grad af kommunikation på tværs.  

− Vi har været grundige og tænkt på mange detaljer. Kan medarbejderne komme på arbejde? Jeg har heldigvis flere medarbejdere, som bor i cykelafstand − men hvad nu, hvis de bor langt væk? Hvordan sikrer vi så, at der er medarbejdere til stede? spørger Mona Plougmann Vejlgaard, og der bliver nikket rundt om bordet. Ikke alle lederne er sikre på, at deres medarbejdere vil kunne cykle til arbejde.  

− Vi har et stort opland, og nogle medarbejdere bor langt fra arbejdspladsen. Derfor har vi skrevet ind i planen, at man skal forsøge at have strøm og benzin på sin bil. Og vi har også talt om i ledergruppen, at det kan være en løsning, at man tager på arbejde i det køkken, som er tættest på ens bopæl, men at det aftales med nærmeste leder, fortæller Mona Plougmann Vejlgaard.   

De seks køkkenledere og Pia Busk har et godt råd til andre, der står og skal i gang: 

− Vær flere sammen om at lave en beredskabsplan, for det er svært at udtænke det hele selv. Det er svært at forestille sig, hvilke scenarier man kan komme til at stå i. Og tag udgangspunkt i jeres egen organisation. Det er ikke nødvendigvis det samme, som vil fungere alle steder.