Job og karriere i Kost og Ernæringsforbundet
Kost og Ernæringsforbundet er fagforening og interesseorganisation for 8.000 ernæringsprofessionelle. Medlemmerne er omdrejningspunkt for alt, hvad vi gør.
Moderne arbejdsplads, hvor der ikke langt fra tanke til handling
Vi er en arbejdsplads med ca. 35 engagerede medarbejdere, der kæmper for, at vores mere end 8.000 medlemmer lykkes og deres arbejde påskønnes. Vi er det stærkeste faglige fællesskab for ernæringsprofessionelle. For uanset om det handler om at forebygge og behandle sygdomme, skabe gode vaner og sund livsstil hos danskerne eller bekæmpe social ulighed i sundhed, så har medlemmerne meget at byde på. Vi ved, at mad kan mere end at mætte, og vi udvikler og bruger dokumenteret viden til at hjælpe, forebygge og behandle.
Og det kan sagtens være, at vi har brug for lige netop din personlighed og dine kompetencer i det arbejde.
Som vores nye kollega kommer du til at blive omgivet af rare og dedikerede kolleger, der hver dag går på arbejde i moderne omgivelser, der endda rummer en tagterrasse og en klimavenlig og lækker kantine.
Vi passer på hinanden, og balancen mellem familie og arbejdsliv er ikke bare en HR-floskel for os.
Der er ikke langt fra tanke til handling som medarbejder i Kost og Ernæringsforbundet, hvis man har lyst til at smøge ærmerne op, udviser ansvar, har samarbejdsevner og initiativlyst.
Vi kan godt lide have det sjovt sammen, når vi er i sekretariatet, besøger medlemmerne eller holder fest. Ja, vi har sågar et julebanko hvert år – med sidegevinster.
Hvis du kan se dig selv på vores arbejdsplads, er du altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til job@kost.dk.
Har du spørgsmål?
Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.