OK24 medlemmer demo
24.01.2024

Har du en kollega, der ikke er medlem?

Jo flere vi er, jo stærkere står vi over for arbejdsgiverne.

Kost og Ernæringsforbundet forhandler i disse uger om den nye overenskomst med arbejdsgiverne sammen med de andre lønmodtagerorganisationer. Hvis forhandlerne bliver enige, vil en ny overenskomst komme til urafstemning blandt medlemmer af Kost og Ernæringsforbundet omkring 1. april. Hvis arbejdsgivere og lønmodtagere ikke kan blive enige, kan forhandlingerne ende i en konflikt i form af strejke eller lock-out. 


Har du en kollega, der er ansat på forbundets overenskomst, men ikke er medlem endnu? Så er det nu, du skal prikke vedkommende på skulderen. Man skal nemlig være meldt ind senest 1. marts 2024, for at kunne få konfliktstøtte ved f.eks. lockout. Man skal naturligvis også være medlem for at kunne stemme om overenskomsten ved urafstemningen. 

Som medlem af Kost og Ernæringsforbundet får din kollega:

  • Konfliktstøtte ved strejke eller lockout 
  • Stemmeret om sin overenskomst
  • En tillidsrepræsentant og/eller et forbund, der kender arbejdspladsen

Nedenfor kan du downloade en plakat, der kan printes i A3 og hænges op på arbejdspladsen, for at gøre opmærksom på fordelene ved at blive medlem inden 1. marts 2024. 

Download plakat til din arbejdsplads

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Har du spørgsmål?

Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.