Ghita Parry: Et skridt på vejen i den rigtige retning
Formand Ghita Parry var fredag den 18. februar i TV2 Nyhederne i forbindelse med forslaget til den nye differentierede tilskudsordning til skolemad, der fremsættes i april.
Hos Kost og Ernæringsforbundet står kampen for skolemad højt på dagsordenen. Det er vigtigt, at skolebørn får den rette ernæring. Det sikrer bedre koncentrationsniveau og læring, samtidig med at børnene trives bedre. Dette ser vi allerede i børnehaver med madordninger, og derfor skal vi også have det ind i folkeskolen.
Med forslaget til den nye differentierede tilskudsordning til skolemad, kan lavindkomst familier med skolebørn, snart se frem til at få billigere skolemad. En udvikling som formand Ghita Parry er positiv over. ”Tilskudsordningen er et skridt i den rigtige retning, og den næstbedste løsning, for det kan stadig gøres bedre. Den bedste løsning vil være at have en skolemadsordning for alle børn, så alle har de samme forudsætninger for sund mad, bedre trivsel og læring. Skolemad skal være for alle, og uden forældrebetaling” udtaler Ghita Parry i udsendelsen.
Har du lyst til at deltage i debatten om skolemad, så klik ind på vores sociale medier – Facebook og Instagram.
Har du spørgsmål?
Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.