Fremtidens ungdomsuddannelser er faldet på plads

Efter flere måneders venten og spekulationer har regeringen sammen med SF og DF indgået en politisk aftale om, hvordan fremtidens ungdomsuddannelser skal se ud. Aftalen indeholder bl.a. den meget omtalte erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, forkortet epx, som skal tage imod de første elever i 2030.

Nyt uddannelseslandskab
Med epx ændres de grundlæggende tilbud, der tegner ungdomsuddannelseslandskabet i dag. Hvor der tidligere var en klar opdeling mellem gymnasieuddannelser og erhvervsuddannelser, etableres der med epx et mere praktisk gymnasietilbud for alle unge, der har bestået folkeskolens afgangseksamen. Et af formålene er, at alle unge skal have mulighed for at begynde på en uddannelse med et stærkt ungdomsmiljø i nærheden af, hvor de bor.

- Med aftalen vendes der op og ned på den måde, vi i årtier har tænkt uddannelse for de 15-20-årige. Nu skabes der en bred motorvej til gymnasiet med stx, (htx) og hhx, som vi kender i dag, og som noget nyt også epx. Gymnasiet bliver den primære vej for de fleste unge – uanset om de vil gå erhvervs-, professions- eller universitetsvejen. Det synes jeg er rigtigt set. Jeg kan godt forstå, at mange unge har brug for mere tid til at beslutte, hvad de skal, og gerne vil være en del af et lokalt fællesskab med jævnaldrende. Man skal jo heller ikke bruge sin ungdom på transport, men på fællesskaber, siger formand for Kost og Ernæringsforbundet, Ghita Parry.

Med indfasningen af epx fra 2030 udfases en række af de nuværende uddannelsestilbud, herunder hf, eux, grundforløbets 1. del på eud og den kommunale 10. klasse.

En mere fleksibel vej til videreuddannelse
Med epx lægges der op til en mere fleksibel vej til videreuddannelse. Epx kan tilrettelægges, så eleven kan tage den på enten to eller tre år. To år giver adgang til erhvervs- og akademiuddannelser – fx ernæringsassistentuddannelsen. Tre år giver adgang til professionsbacheloruddannelser – fx professionsbacheloruddannelsen i Ernæring og Sundhed.

Denne fleksibilitet er positiv, mener Ghita Parry, og roser samtidig politikerne for, at de har lyttet til Kost og Ernæringsforbundet og andre fagforeninger:

- Vi har sammen med mange andre fagforeninger været bekymrede for de unges adgang til videregående uddannelser og specifikt til professionsbacheloruddannelser som vores egen i Ernæring og Sundhed. Der skal selvfølgelig være flest mulige åbne døre for de unge, men det er også vigtigt at sikre, at de kommer ind med de rigtige faglige forudsætninger for at kunne gennemføre en videregående uddannelse. Det er positivt, at politikerne har lyttet, og det viser, at vores vedvarende og brede samarbejde med andre fagforeninger har virket, siger Ghita Parry.

Foran os ligger en vigtig opgave
Med aftalen prioriteres der godt 5 milliarder kroner årligt til at drive epx, når uddannelsen er fuldt indfaset. Derudover afsættes der 4,8 milliarder kroner i perioden 2027-2034 til implementering og investeringer i værksteder, nye faglokaler og udstyr.

Aftalen sikrer altså en politisk og økonomisk ramme for et nyt uddannelsestilbud, men der ligger et vigtigt arbejde forude i at skabe indholdet for epx og implementere aftalen. Det er blandt andet en ambition, at epx skal være præget af praktisk undervisning af høj kvalitet og ske i tæt samarbejde med erhvervslivet og relevante offentlige institutioner. Det er et rigtig positivt afsæt, mener Ghita Parry:

- Det er afgørende, at der med epx vækkes en interesse for erhvervsuddannelserne hos de unge. Heri ligger der en vigtig opgave for os i at gøre mad, kost og ernæring aktuelt og få det indarbejdet i uddannelsen, så flere får øjnene op for vores fagområde. Det arbejde går vi i Kost og Ernæringsforbundet i gang med nu i samarbejde med bl.a. Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen og relevante uddannelsesaktører, og vi vil følge udviklingen og implementeringen af uddannelsen tæt, understreger Ghita Parry.

Du kan læse hele aftalen her.