Ghita sort hvid

Vær opmærksom på, at denne artikel er mere end to år gammel

08.08.2023

Formandens kommentar til advokatundersøgelse af FH og Lizette Risgaard

Ghita Parry fastslår, at det var den rigtige beslutning, da Lizette Risgaard trak sig fra formandsposten i april.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har den 3. august 2023 behandlet konklusionerne fra den eksterne advokatundersøgelse, som FH’s forretningsudvalg har bedt Kromann Reumert om at gennemføre efter beskyldninger om upassende adfærd fra FH’s tidligere formand, Lizette Risgaard.

I den forbindelse udtaler formand for Kost og Ernæringsforbundet, og medlem af FH’s forretningsudvalg, Ghita Parry følgende:

”Advokatundersøgelen dokumenterer, at Lizette Risgaard ved en række anledninger har opført sig upassende og udvist krænkende adfærd. Derfor finder jeg det fortsat rigtigt, at hun trak sig som formand for FH i foråret. Det skete efter, at en række forbund havde sagt fra og opfordret hende til at overveje sin fremtid i spidsen for FH.

Samtidig synes jeg, det også er vigtigt at huske det kæmpe arbejde Lizette Risgaard har gjort for fagbevægelsen igennem årtier. Den indsats vil jeg gerne anerkende og huske hende for.”

Du kan læse FH's egen nyhed med resumé af advokatundersøgelsen her.
Læs også formand Ghita Parrys brev til medlemmerne 30. april 2023.

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Har du spørgsmål?

Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.