Forebyggelse: Det er på høje tid, vi bryder den onde cirkel

Af Ghita Parry, formand for Kost og Ernæringsforbundet

Læg dertil en stor lægemangel, der sætter yderligere pres på ressourcerne, og så har man opskriften på en tikkende bombe under danskernes sundhed og vores sundhedssystem. Og lægemanglen er størst i netop yderområderne, hvor der er flest danskere med behov for rådgivning og behandling om netop kost, ernæring og livsstil.

Hvis man er i tvivl om problemets alvor, kan man bladre i den nye sundhedsprofil, der tydeligt viser, at problemerne med overvægt og forkert kost er stigende. Samtidig kan man læse, at forebyggelsesindsatsen i praksis er faldende.
Og desværre er udviklingen med overvægt og forkert kost særlig udtalt for grupper med korte uddannelser. Derfor vil den tendens accelerere uligheden i sundhed de kommende år, selvom regeringen netop har sat sig for at bekæmpe selvsamme ulighed.

Vi kan som samfund ikke være bekendt at overlade disse mennesker til sig selv. Og vi har ikke råd til at fortsætte som hidtil.

Derfor har jeg også stor respekt for, at Lise Høyer fra PLO i direkte vendinger (Sundhedsmonitor 23/3) kalder på hjælp fra andre faggrupper til at knække de her kurver. De praktiserende læger kan ikke klare opgaven selv. De føler, at de står alt for alene med både forebyggelse og behandling, og i det dilemma prioriteres forebyggelsen ned til fordel for den mere akutte behandling. Det er forståeligt, men ærgerligt og kortsigtet set fra et samfundsperspektiv, når vi ved, at forebyggende sundhedsopgaver kan løses af andet sundhedspersonale med de rette kompetencer.

Professionsbachelorer i ernæring og sundhed har netop kompetencerne til at hjælpe folk til en sundere livsstil. De har viljen, evnerne og interessen for at vende udviklingen sammen med borgerne. Og ifølge sundhedsprofilen er viljen til stede blandt de overvægtige. Fx ønsker langt over halvdelen af borgerne med svær overvægt netop hjælp til at tabe sig. Det kan vi ikke at sidde overhørig.

Derfor har jeg store forventninger og forhåbninger til den sundhedsreform, som sundhedsminister Magnus Heunicke præsenterede tidligere i marts. Lad os gøre det rigtigt denne gang. Lad os tænke på tværs af fagligheder. Lad os bruge ressourcerne rigtigt. Lad os investere i forebyggelse, og lad os tilbyde alle borgere i alle kommuner den rette hjælp til den livsstilsændring, som vi ved de ønsker.

Men det kræver, at der kommer indhold i de kvalitetsplaner, som regeringens udspil nævner. For mens der er detaljerede forskrifter for den medicinske behandling, er der i dag ingen kvalitetskrav til den forebyggende indsats. 

Og hvis man skal have maksimalt udbytte af ernæringsfagligheden, skal professionsbachelorer i ernæring og sundhed med toningen sundhedsfremme og forebyggelse autoriseres. På den måde kan vi sikre den nødvendige patientsikkerhed, og gøre junglen af kostvejledning mere overskuelig for borgerne, så man kan se forskel på, om vejlederen har taget et ”internetkursus i ernæring” eller en længere, grundig uddannelse.

Derfor håber jeg meget, at Christiansborg vil lytte til opråbet fra sundhedssektoren. Der skal ske noget, hvis forebyggelse skal være mere end bare tomme ord på papiret. Det kræver krav til indhold og kvalitet, og det kræver, at alle faggrupper udnyttes optimalt. På den måde kan de onde cirkler omsider blive erstattet af en positiv spiral.

Vi er så klar til at tage fat!