Forebyggelse af sygdomme er en god investering - men det er svært at se i Finansministeriet

Indlæg skrevet af Ghita Parry, Eva Tingkjær, Diabtesforeningen, Kasper Munk Rasmussen, Motionsbranchen under SMVdanmark og Rune-Christoffer Dragsdahl, Dansk Vegetarisk Forening.

Der er et stort paradoks i dag i Sundhedsdanmark. Vi bruger enorme ressourcer på sundhed i Danmark, men vi har hverken arbejdskraft eller kroner nok til at behandle os ud af vores sundhedsudfordringer. Her må forebyggelse til.

Utallige studier har slået fast, at en sund livsstil kan forebygge et hav af sygdomme. Alligevel står økonomerne i Finansministeriet og klør sig i skægget, hver gang det bliver foreslået, at gavnlige sundhedseffekter bør indregnes i finansieringen af politiske forslag. Og derfor bliver forebyggelsesindsatserne nedprioriteret i dansk politik.

Her er heldigvis ved at ske et opbrud i forhold til grønne investeringer med Grøn Reform, hvor Finansministeriet udarbejder nye regnemodeller, der indtænker klima og natur. Når man kan på klima, kan man også på sundhed.

Et eksempel fra sundhedsverdenen, der endnu ikke medregnes, er, at knap en tredjedel af alle tilfælde af demens kan forebygges gennem tiltag såsom motion og sund kost . Kontant koster demens samfundet mindst otte milliarder kroner årligt i sundhedsudgifter. Og dette er bare ét eksempel med én sygdom.

Her er det interessant, at politikerne eksempelvis ikke eksempelvis kan give tilskud til danskernes motion, da Finansministeriet alene ser det som en udgift og ikke en investering. Det samme gælder på kostområdet. Hvis man investerer i efteruddannelse af de madprofessionelle i de offentlige køkkener, vil det alene tælle som en udgift i finansens regnemaskine.

På den korte bane er der ikke udsigt til at ændre spillereglerne hos Finansministeriet. Derfor er der brug for, at politikerne spiller efter reglerne og indsamler den nødvendige evidens, der skal til, for at Finansministeriet vil anerkende de samfundsøkonomiske effekter af intervention på forebyggelsesområdet.

Konkret skal der gennemføres kvalitetsstudier, der afklarer effekten af forebyggelsesinterventioner. Det vil være oplagt at tage udgangspunkt i de såkaldte KRAM-faktorer , der står for kost, rygning, alkohol og motion.

Her kunne man gennemføre forsøg, hvor offentlige kantiner får efteruddannet deres personale til at kunne leve op til de officielle kostråd. Ligeledes viser beregninger fra VIVE , at der er millioner af kroner at spare på indlæggelser og tabt arbejdsfortjeneste ved eksempelvis, at diabetespatienter kommer på patientuddannelse, hvor man lærer sygdomsmestring samt kost og motion, der gavner livet med diabetes.

Det vigtige er, at forsøgene skal gennemføres sådan, at Finansministeriet efterfølgende vil kunne bruge resultaterne til at indregne de gavnlige effekter af for eksempel at omlægge alle offentlige kantiner til at følge kostrådene.

Vi er snublende tæt på at kunne gøre livet bedre for titusindvis af mennesker gennem snusfornuftige sundhedstiltag. Nu mangler der bare den politiske vilje til at føre bolden i mål.

Indlægget er bragt I Berlingske 9. august 2023. Læs det her