Tekst: Line Felholt. Foto: Ritzau Scanpix
Fordomme står i vejen for forebyggelse
Kost, motion, rygning og alkohol er livsstilskuren, der skal fjerne danskernes dårligdomme. Men KRAM-faktorerne er middelklassens medicin og er blind for levevilkårene i andre socialklasser, mener forsker og sundhedsideolog Iben Charlotte Aamann. Hun vil have sundhedsprofessionelle til at droppe fokus på folks ‘eget ansvar’.
En anden vinkel
Artiklerne rummer et synspunkt fra en fagperson på en aktuel udfordring. Udfordringen ligger tæt på professionen, men det er ikke nødvendigvis op til jer at løse den.
Vi stiller tre spørgsmål − for så vidt det giver mening:
- Hvad er det nye?
- Hvorfor er det interessant?
- Hvilken betydning har det for kost- og ernæringsfaglige?
Du mener, at KRAM-faktorerne rammer socialt skævt. Hvorfor det?
− Fordi de dominerer den forebyggende indsats, selvom vi fra forskningen ved, at strukturelle levevilkår i allerhøjeste grad har betydning for, hvor sunde folk er. Min påstand er, at selvom ingen røg, og alle var fysisk aktive 30 minutter om dagen og spiste efter kostrådene, så ville der alligevel være social ulighed i sundhed, i hvert fald målt som forskel i levetid. Fordi det har betydning for din levetid, om du har knoklet i 50 år som rengøringsassistent uden anerkendelse og ordentlig løn. Eller om du har haft en ordentlig løn og hæve-sænke-bord på en arbejdsplads med frugtordning og masser af interessante arbejdsopgaver.
Du kalder KRAM for ‘middelklassefaktorer’. Hvilke konsekvenser har det for sundhedstilstanden i Danmark?
− For at KRAM kan fungere, forudsætter det, at man er optaget af at optimere sit eget værd − dvs. sin sundhed − og realisere sig selv. Det er typiske træk for den meget individualiserede måde, middelklassen går til tilværelsen på. Men folk fra andre samfundslag har ofte andre værdier, såsom nærhed, omsorg, at give sin tid til andre, slappe af og hygge sig. Desuden er folk fra andre socialklasser udmærket klar over hvem, der rent moralsk føler sig bedre end dem. De har en meget skarp næse for klasseforskelle. Og derfor kan det KRAM-kampagner nemt virke modsat hensigten. Der opbygges i stedet en modstand mod middelklassens sundhedsapostle.
Du mener, at KRAM fokuserer på ‘eget ansvar’, men hvad er der galt med at sætte ind over for folks livsstil?
− At det ikke virker. Hvis vi gerne vil begrænse ulighed i sundhed, må vi sadle om og for det første sørge for, at man ikke bliver syg af at færdes på dele af arbejdsmarkedet. For det andet må vi sikre, at der ikke findes invaliderende boliger med for eksempel skimmelsvamp. Og for det tredje må vi sørge for, at institutioner, uddannelsessystem og sundhedsvæsen ikke bare formidler middelklassenormer, men virker reelt hjælpende og støttende overfor de forfordelte.
Hvilke faktorer burde vi i stedet fokusere på?
− Strukturelle levevilkår, som folk ikke frit vælger. Det vil sige arbejdsforhold, boligforhold, fattigdom, invaliditet, job med lave lønninger og manglende anerkendelse, dagtilbud og folkeskoler med rimelige normeringer og kvalificeret personale. Men der er jo også forskere, der mener, at det bedre kan svare sig helt at droppe forebyggelse og nøjes med at behandle. Det virker måske kontroversielt, men når forebyggelsen ofte virker modsat hensigten, ja så giver det måske god mening?
Hvordan når vi alle befolkningsgrupper i vores forebyggelsesindsatser?
− Så længe sundhed fungerer som en område, hvor vi alene formidler middelklassens normer, bliver det svært. Tidligere var både arbejderbevægelsens og kvindebevægelsens kampe faktisk båret frem af blandt andet krav om sundere vilkår. Jeg tror, vi kan vende skuden, hvis vi igen begynder at se på sundhed som en rettighed og dropper sundhed som en individuel moralsk pligt.
Hvad kan kost-, ernærings- og sundhedsfaglige gøre for at styrke forebyggelsesindsatsen
− Undgå at moralisere, patronisere og opføre sig som eksperter på tilværelser og livsmåder, man ikke forstår, siger Iben Charlotte Aamann.
FAKTA
En case fra Aamanns forskning
Case: Nick er 6 år og lige startet i skole. Han er for tyk, og hos skolesundhedsplejersken bliver det omdrejningspunktet for familiens indskolingssamtale. Men Nick er lungebarn på grund af skimmelsvamp i deres lejlighed, da han var spæd. Derfor har Nick fået en lang række medicinske præparater − og han har deltaget i et forskningsprojekt, der skulle kortlægge medicin som årsag til overvægt. Alt det forklarer moren til skolesundheds-plejersken, der konstaterer: “Så noget af det skyldes medicin. Og noget af det skal løbes væk”. Herefter handler indskolingssamtalen mest om Nicks motionsvaner, hans kost og om forældrenes tobaks- og alkoholforbrug. Samtalen rundes af med, at familien opfordres til at deltage i et livsstilskursus.
Iben Charlotte Aamann: − Skolesundhedsplejersken screener for udsatte familier med udgangspunkt i et samtaleskema, der hovedsageligt adresserer KRAM-faktorer. Skemaet levner ikke plads til at undersøge, hvilke vilkår, børnene vokser op under. Der er for eksempel ingen rubrikker til “bolig med skimmelsvamp”. Vægten lægges på, om barnet drikker vand, mælk eller sodavand til dagligt samt på mad, sengetider
og motion.
BLÅ BOG
Iben Charlotte Aamann
Postdoc på RUC. Cand mag. i dansk og kulturstudier. Tidligere i år finalist i dagbladet Informations Ph.d. Cup, der kårer den ph.d.-studerende, der er bedst til at formidle sin forskning. Har i sin ph.d. gennemført en etnografisk undersøgelse blandt forældre til nystartede skolebørn og fulgt dem i alt fra trivselsmøder til klassefester og samtaler med sundhedsplejerskerne.
Læs tidligere artikler i serien
Kost, ernæring og sundhed 2018:
Smagen af fællesskab, nr. 1