KOL
25.02.2026

FaKD i følgegruppen for pakkeforløb for mennesker med KOL

FaKD skal sikre den ernæringsfaglige indsats i nyt pakkeforløb for kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Sundhedsstyrelsen har nedsat en følgegruppe, der skal udarbejde det nye pakkeforløb for mennesker med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), og Fagligt selskab af Kliniske Diætister (FaKD) er med ved bordet.

Formålet med pakkeforløbet er at sikre høj kvalitet og bedre sammenhæng i behandlingen, så den enkelte kan leve bedst muligt med sin sygdom. Som repræsentant i følgegruppen skal FaKD rådgive styrelsen om de faglige indsatser og være med til at kvalificere indholdet i det samlede forløb.

Hvad betyder det for patienterne? Det nye pakkeforløb for KOL skal efter planen træde i kraft i 2027. Arbejdet tager udgangspunkt i en generisk model, som giver borgere i målgruppen ret til:

  • En personlig behandlingsplan udarbejdet af egen læge senest 30 dage efter diagnosen.
  • Opstart af patientrettede forebyggelsestilbud inden for 21 dage efter henvisning.

Arbejdet i følgegruppen løber frem til medio oktober 2026, hvor det endelige pakkeforløb forventes at ligge klar.

 



 

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Har du spørgsmål?

Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.