nyhed
31.10.2022

Ernæringsfokuskonferencen er Landbrug & Fødevarers årlige ernæringskonference

Ernæringsfokuskonferencen er stedet hvor aktuelle udfordringer, muligheder og fælles løsninger indenfor sundhed- og ernæring er blevet vendt, drejet, drøftet og diskuteret i over 20 år. Faglige briller og saglige argumenter er essensen af konferencen, hvor målet er at skabe faglige netværk og dele nyeste viden. Vi sigter på at gøre os alle klogere og klædt på til at gøre en positiv forskel for befolkningens sundhed.

På ernæringskonferencen vil et panel bestående af FaKDs formand Mette Theil og Kost og Ernæringsforbundets formand Ghita Parry sammen med Anne Illemann Christensen drøfte 'Fremtidens ernæringsprofessionelle kompetencer'

Danskernes sundhed er i frit fald – både den fysiske og den psykiske. Samtidig stilles der flere og flere krav til ernærings- og sundhedsprofessionelles kompetencer og viden: Individualiseret kost, sociale medier, overvægt, undervægt, bæredygtighed, klima, CO2 aftryk, samfundskrav, politiske krav osv. Hvad forventes der af de ernærings- og sundhedsprofessionelle i fremtiden, og hvordan kan de, med deres kompetencer, sættes tydeligere i spil for at vende kurverne?

10. november 2022, 09.00 - 16.00

Sidste frist for tilmelding er den 1. november 2022 - du kan deltage enten fysisk eller digitalt.

 

Læs programmet og tilmeld dig: https://www.ernaeringsfokus.dk/events/ernaeringsfokuskonferencen/ernaeringsfokuskonferencen-2022/