Eksperimenter med brød hæver elevernes faglige stolthed

Når kommende ernæringsassistenter går i skolens køkken, får de som regel udleveret en opskrift på den ret, de skal lave. Men langt de fleste går mere engageret til opgaven, når de selv får lov til at eksperimentere sig frem til det færdige resultat.

Det viser erfaringerne fra projektet Faglig stolthed og aktive elever i erhvervsuddannelserne, hvor 400 elever fra 12 erhvervsskoler i højere grad involveres i processen frem mod det færdige resultat. Samtidig stiller undervisningen krav til deres evne til at samarbejde.

21-årige Anne Lindberg Bitsch blev glad, da hun hørte, at hun og hendes studiekammerater på uddannelsen til ernæringsassistent på Mercantec i Viborg skulle deltage.

− Jeg er god til at lære gennem teori, men undervisningen rammer flere, når den favner bredt. I projektet var den eneste ramme, at vi havde halvanden uge til at bage et fuldkornsbrød, fortæller Anne Lindberg Bitsch.

Hun og hendes to gruppekammerater begyndte med at tale om, hvilke krav de ville stille til deres brød ud over de gængse kriterier for et fuldkornsbrød.

− Smag, udseende og tilberedning kunne vi selv bestemme. Vi besluttede, at vi ville have hyldebær i, fordi vi tænkte, at askorbinsyren både ville bidrage til hævningen og gøre noget godt for brødet.

Nye idéer blev udtænkt derhjemme

De tre elever havde otte-ti brød i ovnen, før de var tilfredse. Undervejs skulle de selv finde ud af, hvorfor brødet ikke hævede, og hvad der skulle til for, at skorpen kunne blive sprød.

− Vores lærer stod ikke bare og sagde, hvad der skulle til. Det måtte vi selv tænke os frem til ved hjælp af vores teoretiske viden. Alle i gruppen ville have et godt resultat, så vi mødte tit ind næste dag med forslag til, hvad vi kunne prøve. Vi var meget engagerede.

Det kan være frustrerende, når det ikke lykkes i første hug, erkender Anne Lindberg Bitsch. Men det lærer man af.

− Vi fik vores kompetencer i gruppen til at gå op i en højere enhed. Den første dag var det måske lidt “Hvis du gør det, så tager jeg mig af det her”, men det blev hurtigt til, at vi løftede i flok, for det var vigtigt, at vi vidste lige meget om produktet til sidst, siger Anne Lindberg Bitsch, som er uddannet, når hendes sidste praktik på Regionshospitalet Horsens slutter om en måneds tid.

Eleverne har brug for at ranke ryggen

Mercantec i Viborg gik med i projektet, fordi titlen om faglig stolthed pirrede til nysgerrigheden, fortæller studievejleder Berit Brøndum, som selv underviser på skolens hotel- og restaurantlinje.

− Vi ser gerne, at ernæringsassistenteleverne ranker ryggen. De har en masse viden om råvarer, ernæring, diæter, tilberedning og sansernes virkemåde, som de omsætter til produktion af mad ude på arbejdspladserne. Så de kan roligt fortælle, hvad de er gode til, siger hun.

Man får ikke rankere ryg af et projekt på et par uger. Det udvikler sig efterhånden.

− Vi udfordrede i forvejen eleverne gennem medbestemmelse og ansvar, men projektet har sat metoderne i mere synlige rammer, og det har vi fulgt op ved at tale med eleverne om, hvad faglig stolthed er, og hvad de synes, en ernæringsassistent skal kunne. På den måde sætter vi fokus på deres faglige og personlige kompetencer.

Den største udfordring har været at få eleverne til at tage mere ansvar, for ikke alle synes, at en mere selvstændig undervisning er helt fantastisk.

− Nogle foretrækker, at læreren viser, hvordan man pisker, for så kan de det. De vil hurtigt frem til det færdige produkt, hvor andre kan se fordelene i at begå fejl under processen. Jeg prøver at åbne for, at eleverne kan være nysgerrigt undersøgende. Det kræver øvelse, tilpasning og udvikling, både for eleverne og for mig som underviser, siger Berit Brøndum.

Faglig stolthed et vigtigt parameter

Langt de fleste elever trives i friere rammer. De oplever, at de kan fordybe sig i deres fag, arbejde innovativt og har større selvbestemmelse. Det viser en måling fra Via University College i Aarhus, som stod i spidsen for projektet om faglig stolthed.

− Vi har set, hvordan eleverne smilede, grinede og diskuterede, når de tog deres brød ud af ovnen og smagte på det. Det var meget tydeligt, at de var stolte af at producere noget nyt. Eleverne har måske været frustrerede undervejs, men det er naturligt at møde modstand, for brødet bliver ikke altid, som man tror. Det er en del af det at eksperimentere, siger projektleder Jeppe Egendal.

Når man slipper eleverne løs, skal det være tydeligt, at de kan få hjælp, hvis de går i stå.

− Lærerne skal forberede eleverne på, at de vil begå fejl, og at de kan få hjælp til at komme videre. Men eleverne har medbestemmelse, og når de kommer i mål, oplever de, at de godt kan. Det øger deres stolthed, siger projektlederen.

Faglig stolthed hos eleverne skal få andre unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

− Eleverne i projektet kan fortælle, at de har fået spændende undervisning med autentiske opgaver, og det kan skolerne bruge i deres markedsføring, siger Jeppe Egendal.

Elever kan skabe begejstring

I Viborg er Anne Lindberg Bitsch ikke i tvivl om, at projektet har styrket hendes faglige stolthed som ernæringsassistent.

− Jeg bliver stolt, når jeg bidrager til opgaven og går fra “Det brød vil jeg ikke servere for nogen” til et brød, jeg selv vil spise. Projektet får ikke i sig selv flere til at uddanne sig til ernæringsassistent, men det bidrager. Jeg kender en pige, som er begyndt på grundforløbet, fordi hun har hørt andre fortælle om, hvor fed uddannelsen er. Det er den måde, faglig stolthed kommer til udtryk, siger den snart nybagte ernæringsassistent.

Det vil hjælpe på tiltrækningen, at eleverne fortæller begejstret om deres uddannelse, vurderer Berit Brøndum. For ikke alle ved, hvad en ernæringsassistent laver.

− Hvis eleverne er stolte af deres fag, vil det være langt nemmere for dem at fortælle om det, når folk spørger. De har en masse personlige og faglige kompetencer, og de er med til at sikre sunde og velsmagende måltider til mange mennesker hver dag. Det kan de bestemt være stolte af, siger studievejlederen.