Direktør i Madkulturen: National beslutning om skolemad vil fremme lighed, trivsel og bæredygtighed

I et debatindlæg hos Altinget, skriver Judith Kyst, direktør for Madkulturen, at skolemad har fået en fornyet interesse både politisk og blandt en bred kreds af samfundsaktører. Derudover er forældreopbakningen til skolemad også højere end nogensinde før. 

Mens flere af Danmarks nabolande har indført skolemad, har spørgsmålet om skolemad i Danmark ligget i dvale siden 2021, forklarer hun. 

Men nu viser en ny undersøgelse fra Madkulturen, at hele 84 procent af forældre siger ja tak til skolemad, og ved skolevalget i januar var gratis frokost elevernes næststørste mærkesag. 

Den voksende interesse for skolemad skyldes ifølge Judith Kyst, at forældre oplever et stort pres både tidsmæssigt og økonomisk, når det kommer til at lave madpakker til deres børn.

Helt konkret har mange svært ved at finde tiden til at lave madpakker, og andre er nødt til at slække på kvaliteten, eller sende børnene afsted uden madpakke, på grund af et økonomisk pres – et pres som sætter sit præg på hverdagsmaden for 76.000 børnefamilier. En national beslutning om skolemad, ville kunne afhjælpe de udfordringer, som mange forældre står overfor, når det kommer til madpakker. Og set i et større perspektiv, ville det fungere som en rettesnor for mange komplekse samfundsproblemer, såsom mistrivsel, ulighed mm. 

Judith Kyst forklarer det således: ”Skolemad kan give børn mere lige muligheder for at lære og udvikle sig”. Dette skyldes blandt andet, at mange børn, desværre er sultne i løbet af skoletiden, hvilket går udover indlæringen. Derudover vil det kunne styrke trivsel og fællesskab: ”Ved at skabe gode rammer om det fælles måltid, fremmer vi sammenhold og trivsel”. Og sidst men ikke mindst vil det kunne styrke praksisfaglighed og maddannelse – hvilket f.eks. kan være med til at få flere til at uddanne sig til ernæringsassistenter og andre madfaglige uddannelser, som ellers har kritisk lav søgning: ”Ved at lave maden på skolen og inddrage eleverne, styrker vi maddannelse og praksisfaglighed”. 

Kost og Ernæringsforbundet har i flere år arbejdet for at få skolemad på den politiske dagsorden, bl.a. sammen med Børns vilkår, Landbrug og Fødevarer, og Diabetesforeningen. Læs mere i det politiske udspil ”7 forslag til sund og grøn mad i skolen”.

Tidligere på året har bl.a. Radikale Venstre og tidligere Fødevareminister Rasmus Prehn foreslået, at der skal indføres national skolemad.