Dialogen er vigtig

Første runde var tillids- og arbejdsmiljørepræsentanternes. Og selvom oplægget var, at OK21 ikke skulle blive lige så dramatisk som i 2018 − hvor trusler om en omfattende lockout hang over hovedet på alle − måtte risikoen for konflikt selvfølgelig vendes. Formand, Ghita Parry, manede til besindighed.

− Vi går til forhandlingsbordene for at skabe resultater til medlemmerne, understregede hun, og vi har brug for, at I klæder os på til forhandlingerne. Jo flere input fra jer, desto stærkere står vi.

Lønnen er ikke som fortjent

Og input kom det ikke til at skorte på. Tre timers livlig debat senere stod det klart, at der er nok at gå efter. Og at meningerne brydes. Selv ikke her i Midt var alle enige om alt, men alle var enige om, at også denne gang skal der satses på mere i løn. Nogle ønskede også flere penge afsat til lokalløn, mens andre, mente at det var omsonst, fordi pengene var så godt som umulige at få fat i.

Det fik forbundets forhandlingskonsulent, Niels Kjeldsen, til at minde om, at hvis tillidsrepræsentanterne for de ernæringsprofessionelle gang på gang bliver afvist ved de lokale lønforhandlinger, er der mulighed for at få hjælp fra forbundet.

Der er ingen tvivl om, at ernæringsassistenterne var den faggruppe, der var stærkest repræsenteret på dialogmødet. Det kunne høres af løndebatten. Frustrationen over at skulle vente syv år på den første lønstigning var mærkbar. “Og tilmed stopper festen igen, inden vi får set os om”, sagde de. Højeste trin for ernæringsassistenten er trin tre, og det betyder, at mange oplever lønnen stå i stampe i årevis.

“En bedre løn ville også kunne bruges til at tiltrække flere elever”, lød et andet argument.

Dialogen om lønnen kom også omkring stedtillægget, som flere mente giver en urimelig og utidssvarende forskel på ernæringsassistenternes løn. “I dag er der ikke forskel på prisen på en liter mælk uanset, hvor i landet du bor”.

En tabel over lønudviklingen gjorde det samtidig klart, at ikke kun ernæringsassistenterne er udfordret på lønnen. Det gælder også professionsbachelorerne, der ligger under lønniveauet for eksempelvis sygeplejersker.

− Og hvis der bliver problemer med, hvor pengene til lønløft skal komme fra, “så tag dem fra mændene”, var der en, der frejdigt foreslog. Og hermed var ligelønsproblematikken bragt på banen. 

Arbejdstiden trækker ud

Flere på mødet udtrykte bekymring for, om de kan blive ved med at holde til arbejdet. Både travlhed og tunge løft bekymrer i forhold til, at alle kan se frem til flere år på arbejdsmarkedet. Det satte gang i en dialog om arbejdsmiljø, men også seniordagene kom i spil. De skal starte tidligere, mente nogle. Mens andre pegede på omsorgsdagene og foreslog, at de skal tilfalde alle. “Der er altid pårørende, der trænger til en hjælpende hånd, ældre der skal hjælpes på sygehuset eller andet”, lød argumentet.

I oplægget til dialogen pegede forhandlingskonsulenten på, at pensionskassen anbefaler 16 procent i pension, hvor nogle i dag har lige under 14 procent. En anbefaling, der hænger sammen med, at der helst skal være 70 procent af det tidligere lønniveau at leve for som pensionist, hvis levestandarden skal holdes. Den anbefaling tilsluttede dialogdeltagerne sig. Og foreslog samtidig, at også eleverne skal have en pensionsordning. “Det gælder om at komme i gang med opsparingen så tidligt som muligt”, lød det.

Det er aldrig for sent at blive klogere

Dialogen tog afsæt i fem dialogkort (se fakta) og kom derfor også til at handle om værdien af uddannelse i en tid, hvor udviklingen går rivende stærkt. Meldingen fra mange på mødet var, at det er mere end vanskeligt at få bevilget efteruddannelse hos arbejdsgiver, så det kunne være oplagt at afsætte ressourcer til det i overenskomsten. “Og satse på, at efteruddannelsen ville udløse et løntillæg”, som nogle tilføjede. Et andet bud var at gøre det obligatorisk at drøfte behovet for efteruddannelse i forbindelse med seniorsamtalerne. 

Tid til tillid

Tillidsrepræsentanterne opfordrede til at forhandle bedre tid til tillidsarbejdet ind i overenskomsten. Ikke mindst for de, der repræsenterer mange arbejdspladser og bruger tid på at nå rundt til alle. Men også for at opnå fuld respekt for tillidsarbejdet. “Det er ikke fair at blive mødt med mistillid, når man skal til møder eller andet”, som nogle pegede på.

Tag dialogen på arbejdspladsen

Dialogen kunne have fortsat. Men tiden løb ud, og standupkomiker Simon Wæver stod i kulissen parat til at sætte et muntert punktum for dagen.

− Vi vil opfordre jer til at fortsætte dialogen på arbejdspladserne. Dialogen er forudsætningen for, at vi ender med en overenskomst, som I kan bruge. Husk derfor også at sende jeres ønsker og krav ind til forbundet, når kravindsamlingen går i gang til august − og til maj for ansatte i staten − opfordrede Ghita Parry.

– Når kravene skal udtages, betyder det noget, hvor mange der bakker op om de enkelte krav.