Diætisten: Når klinisk ernæring gør en forskel

Vi dykker ned i opdaterede retningslinjer for ernæringsindsats ved KOL og i palliativ fase – med fokus på tidlig opsporing, individuel behandling og livskvalitet frem for standardpakker. Der er også nye definitioner for klinisk overvægt, hvor BMI ikke længere står alene, men suppleres af vurdering af kropssammensætning og funktionsevne.

Vi ser nærmere på diætistens rolle i ADHD-behandling: Ikke specifikke diæter, men struktur, støtte og lavkomplekse løsninger, der kan implementeres i hverdagen. Derudover sætter vi fokus på ernæring i Parkinson-rehabilitering: Mere end vægt og BMI – fokus på dysfagi, medicintiming og sociale aspekter ved måltider.

Vi dykker også ned i evidens for, at orale ernæringspræparater kan halvere dødelighed hos ældre indlagte i ernæringsrisiko. Betaglukan fra havre kan sænke LDL-kolesterol, men det kræver en målrettet indsats at opnå den anbefalede dosis gennem kosten. Virksomhedstræning forbedrer aerob kapacitet, men bør kombineres med ernæringsindsatser for optimal hjerte-kar-sundhed.

Vi fejrer også, at kliniske diætister bliver mere synlige i sundhedsvæsenet – bl.a. på sundhed.dk – og at flere innovative forskningsprojekter og praksisnære indsatser anerkendes med priser og legater.

Budskabet er klart: Ernæring er ikke et supplement – det er behandling! Og det kræver både faglighed, nuancer og samarbejde på tværs.