Diabetes er et symptom på uligheden i sundhedsvæsenet

Eksperter har råbt vagt i gevær og anbefalet en langt stærkere forebyggelsesindsats af type 2-diabetes. Faktisk har det længe været velkendt viden, at forebyggelse er et af de vigtigste redskaber i indsatsen mod type 2-diabetes. 

Den viden afspejler sig bare ikke i det møde, mennesker med diabetes har med vores sundhedsvæsen. Lige præcis her mærker vi den ulighed, der er i vores sundhed. 

Kommune og pengepung bestemmer 

For selvom det ville være oplagt, at vi som det første tilbød borgere med type 2-diabetes professionel hjælp til kostomlægning, så er det ikke det tilbud alle møder. Langt fra. 

Er du heldig, bor du i en kommune, der som standard tilbyder sine borgere diætvejledning i diabetestilbuddet. Eller også tillader din pengepung at opsøge kostvejledning på det private marked af varierende kvalitet. 

Diabetes er derfor et symptom på den ulighed, der er i vores sundhedsvæsen og forebyggelsestilbud til syge borgere. Til trods for, at vores sundhedsvæsen bør gøre det stik modsatte. 

Derfor bør politikere styrke forebyggelsen. Det vil helt sikkert mindske det boom af mennesker med diabetes, vi oplever i øjeblikket. 8,3 procent af alle voksne i Danmark har diabetes, hvilket sætter os på en kedelig femteplads over lande med flest mennesker med diabetes, viser en OECD-rapport. 

Vi kunne også tænke endnu længere og sikre, børn får gode kostvaner med sig fra skole og daginstitutioner med kantiner, der tænker sundhed og næring ind i menuen. 

Derudover vil et fokus på forebyggelse og en lige adgang til kvalificerede kompetencer for borgere med type 2-diabetes på tværs af postnumre også sikre, at uligheden bliver udlignet. At vores sundhedsvæsen er lige for alle. Ganske som det er intentionen med vores sundhedsvæsen – men som vi kan se, det ikke altid er i virkeligheden, når det kommer til forebyggelse og livsstilsændringer. 

En lavthængende forebyggelses-frugt 

Derfor skal vi sikre, at borgere med diabetes henvises til individuel diætbehandling eller -vejledning ved en klinisk diætist eller en anden professionsbachelor i ernæring og sundhed. For de ved, hvad der skal til. 

Det vil ikke blot være til gavn for den enkelte borgere. Med udsigten til 430.000 danskere med type 2-diabetes i 2030 er spørgsmålet også om, hvor lang tid vores sundhedsvæsen har råd til at lade være med at prioritere forebyggelsen. 

Derfor, kære Christiansborg, lad os plukke denne lavt-hængende forebyggelsesfrugt og gøre sundhed til en ret og sundhedsvæsenet mere lige. 

Bragt i Sundhedsmonitor