Debatindlæg: Når frikadellen får skylden, glemmer vi det vigtige

Af Anders Winnerskjold og Ghita Parry, hhv. formand for KL’s sundheds- og ældreudvalg med ressortansvar for ældre og formand for Kost og Ernæringsforbundet

Mad er en uundværlig del af vores alles hverdag, og det ændrer sig selvfølgelig ikke, bare fordi man kommer op i alderen. Tværtimod har det en kæmpestor betydning for både helbred, humør og mod på tilværelsen.

Derfor er det også helt naturligt, at debatten om ældremad og underernæring hos ældre har fyldt meget i medierne. For det ér et vigtigt emne.

Vi har dog savnet vigtige nuancer i dækningen. For debatten har ofte været langt fra den virkelighed, som vi og de dygtige medarbejdere i kommunerne kender til. 

Vi kommuner og ernæringsprofessionelle arbejder nemlig hver dag på at sikre velsmagende, indbydende og ernæringsrigtig mad til vores ældre borgere. Og vi lykkes i langt de fleste tilfælde rigtig godt med det.

Samtidig er underernæring en kompleks tilstand, der aldrig kan forklares med den seneste serverede frikadelle eller den måde, som maden leveres på.

Underernæring hos ældre kan have mange årsager. Ofte flere på samme tid. Det kan være akut sygdom eller forværring af kronisk sygdom, nedsat appetit på grund af kvalme, forstoppelse eller smags- og lugtforandringer. Dårlig tandstatus, tygge- og synkebesvær eller bivirkninger af medicin.  

Men også faktorer som det at være afhængig af hjælp til at spise, kognitiv funktionsnedsættelse eller ensomhed har betydning. 

Uanset årsagerne går det ud over både livskvalitet og helbred, når ældre er i ernæringsrisiko eller underernærede. Vi taler flere indlæggelsesdage, flere genindlæggelser og et højere forbrug af kommunale tilbud som hjemmepleje og plejehjemspladser. 

I bund og grund handler det om mennesker. Mennesker, der ikke trives, og som hellere vil være hjemme og klare deres hverdag selv. Det handler om menneskelige tab og afsavn. 

Udfordringerne handler med andre ord om langt mere end et godt måltid mad. Og der er brug for, at vi i fællesskab finder løsninger.

Men hvad skal der så til for at løse problemet med underernæring blandt ældre? 

I KL og Kost og Ernæringsforbundet er vi enige om, at vi ikke har brug for at opfinde den dybe tallerken. Vi ved godt, hvad der skal til. 

Det handler selvfølgelig om et godt ernæringsrigtigt måltid mad. Men det handler også om alt det, der foregår rundt om måltidet. Der er brug for tidlig systematisk opsporing og behandling af underernæring. Vi skal også kunne hjælpe ældre, der har synkebesvær, eller som har mistet appetitten pga. sygdom eller nedtrykthed. Og det kræver faglighed, kompetencer og indsatser, der går på tværs af fagligheder og sektorer – og hvor hvert led er vigtigt.

Som en del af ældreministerens nye initiativ om styrket måltidskultur i ældreplejen, skal de kommunale medarbejdere kompetenceudvikles i forhold til forebyggelse og opsporing af ernæringsrisiko. Ældreministeren har lovet at søge opbakning i aftalekredsen bag ældrereformen til at sikre implementeringsmidler. Det håber vi meget, at ministeren kommer igennem med. 

Men lad os også aftale, at opgaven om underernæring er noget, vi skal være fælles om. På tværs af kommuner, regioner og de praktiserende læger.

I kommunerne og hos de ernæringsprofessionelle er vi klar.

Debatindlægget er bragt i Avisen Danmark fredag den 30. maj 2025.