Balancegangen mellem ansvar og stigmatisering

Fremover skal børn og unge med svær overvægt kunne få en diagnose som kronisk syge. Sådan lyder det fra Dansk Pædiatrisk Selskab, den faglige sammenslutning af danske børnelæger. Formanden for udvalget, der beskæftiger sig med overvægt, Cilius Esmann Fonvig, foreslår, at svær overvægt skal anerkendes som kronisk sygdom på lige fod med f.eks. astma, diabetes og epilepsi.

− Overvægt er en kompleks og alvorlig sygdom. Som det er nu, er forældre og børn overladt til sig selv. Der er ikke nok behandlingstilbud. De eksisterende tilbud er af svingende kvalitet og er typisk korte forløb på højst to år. Det giver ikke mening at behandle i så kort tid. Ved andre sygdomme er behandlingsforløb meget længere, siger Cilius Esmann Fonvig, der understreger, at svær overvægt kræver behandling, fordi det har store konsekvenser for børn og unge:

− Svær overvægt påvirker børn og unge fysisk, psykisk og socialt. De har smerter og sværere ved at bevæge sig. Herudover er der 50-60 kendte komplikationer til svær overvægt, som kan vise sig allerede i barnealderen. Det gælder f.eks. søvnapnø, som 45 procent af børn med svær overvægt har. En tredjedel har fedtlever, en fjerdedel har forhøjet kolesterol, og en sjettedel har forstadier til sukkersyge, forklarer han.

Psykisk mistrivsel, mobning, social isolation og dårlig indlæring er ligeledes konsekvenser af svær overvægt. Det anslås, at 10 til 25 procent af alle danske børn og unge har overvægt eller svær overvægt.

− Kun få steder bliver deres problemer taget alvorligt. Sundhedsvæsenet vil gerne hjælpe, men området bliver ikke prioriteret. Hvis overvægt anerkendes som diagnose, vil det kunne sikre, at man har fælles fodfæste og er enige om, hvad svær overvægt er, og hvordan man skal håndtere det. Det vil også sikre uddannelse af sundhedspersonale og prioritering af effektive behandlingsmetoder samt forskning i effektive metoder. Man vil kunne lave ordentlige behandlingstilbud og i det hele taget respektere og håndtere overvægt i lighed med andre kroniske sygdomme, siger Cilius Esmann Fonvig.

Betænkeligheder ved diagnose

Professor Peter Dahler-Larsen på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, er enig i, at gør man svær overvægt til en diagnose, fremmer det både rettigheder og behandlingstilbud i sundhedssystemet.

Han påpeger dog samtidig, at en diagnose kan flytte ansvaret rundt, og han kan være bekymret for, at det i nogle tilfælde kan blive en ansvarsfraskrivelse for den, der har svær overvægt, og man i den forbindelse glemmer familiens muligheder for at handle på overvægt:

− Som privatperson har jeg stor forståelse for, at man ønsker hjælp til vægttab. Fra et sociologisk perspektiv vil jeg stille spørgsmål ved, om det er noget, lægen skal blande sig i, eller om man selv skal kunne ordne det, udtaler han og uddyber:

− Hvordan hygger man sig i familien? Det kan en læge ikke bestemme over. Vi er nødt til at se på, hvad vi som samfund kan gøre i forhold til madvaner og tilgængelighed af god kost. Og hvordan vi kan sørge for, at børn bevæger sig mere?

Misforståelser om overvægt

Den bekymring deler Cilius Esmann Fonvig ikke. Han mener, at vi er nødt til at forstå overvægt som en alvorlig kronisk sygdom, der både er fremadskridende og tilbagevendende. Vi kan ikke overlade børn og unge med svær overvægt til sig selv og deres familier.

− Nogle siger, at svær overvægt ikke er en sygdom. De har ikke forstået biologien bag overvægt. Både mennesker og dyr har et hormonsystem, der aktivt forsvarer og bevarer fedtmassen for at sikre vores overlevelse. Det betyder, at når man begynder at tabe sig med ændret kost og motion, så registrerer hjernen det og sørger for at bruge mindst mulig energi for at holde på fedtet. Det gør den blandt andet ved at skrue ned for vores kropstemperatur, vores immunforsvar og stoppe væksten hos børn − ikke kun i forhold til højde, men også væksten af organer og kar skrues der ned for. Hjernen sender signaler om at søge føde, fordi kroppen vil bygge fedtdepoter, og det oplever mange som en form for kontroltab, når de prøver at tabe sig. Så vi er nødt til at forstå, at overvægt er en sygdom, der kræver hjælp og behandling, siger Cilius Esmann Fonvig, der peger på, at Verdenssundhedsorganisationen WHO allerede i 1948 anså svær overvægt for en sygdom, men at det ikke er sket i Danmark, måske fordi biologien bag overvægt ikke er blevet forstået rigtigt.

Stigmatisering ved en diagnose

Peter Dahler-Larsen peger også på, at det for nogle kan virke stigmatiserende at blive anset som kronisk syg, fordi man vejer for meget.

− Det rum, hvor vi bare er normale uden diagnose, bliver mindre, forklarer han.

Han mener dog samtidig, at det for nogen kan opleves som en lettelse at få en diagnose, fordi man så oplever, at det ikke er ens egen skyld, at man vejer for meget, men at det skyldes, at man har en sygdom.

Landsformand for Adipositasforeningen Per Nielsen deler denne betragtning:

− Nogle mennesker med svær overvægt bryder sig ikke om at få en diagnose, og det kan i sig selv føre til mere skyld, skam og selvbebrejdelse, der får vægten til at eskalere. Det kan dog også gå den anden vej − hos nogle mennesker vil en diagnose være med til at fjerne skyld, skam og selvbebrejdelse. Hvis svær overvægt bliver en diagnose, og det fører til bedre behandlingstilbud, vil det være fantastisk, siger han.

Per Nielsen bakker op om forslaget, men understreger nødvendigheden af at lægge sig fast på kriterier, der balancerer solidt mellem stigmatisering og faglighed:

− Der er mange perspektiver i forslaget, som giver god mening, for der er ingen tvivl om, at svær overvægt kan gribe forstyrrende ind i mange af kroppens funktioner og forårsage følgesygdomme. Vi håber, at man vil finde en måde at diagnosticere på, der ikke gør mere skade end gavn. For hvor går grænsen for, hvornår overvægt er en sygdom? Hvad måler man sygdom på? Er det kun størrelsen af personen? Hvad med blodtryk, glukose og kolesterol? siger han.

Cilius Esmann Fonvig mener ikke, at det gør den store forskel, hvis svær overvægt bliver en diagnose.

− Det er jo ikke svært at se, om en person vejer for meget. Så at gøre svær overvægt til en sygdom er ikke stigmatiserende, for man bliver i forvejen set anderledes på. Også af den grund er det vigtigt med mere viden om overvægt i befolkningen og blandt sundhedspersonale samt en forståelse af, at overvægt er en sygdom, der opfylder alle krav for at være en sygdom, siger Cilius Esmann Fonvig.