Bæredygtig udvikling er lederens ansvar

Vi er nødt til at ændre kurs, hvis vi skal have en fremtid på vores klode. Det er efterhånden indlysende for enhver. Derfor er det heller ikke længere nok, at man som leder fokuserer på effektivitet og bundlinje. Der er langt højere mål, og derfor må ledelsen tage ansvaret for en bæredygtig udvikling af virksomheden. Det kræver en radikalt anderledes tankegang.

Bæredygtighed handler nemlig ikke alene om at tage hensyn til klimaet. Der skal fokuseres langt bredere og tages afsæt i de 17 verdensmål, som er gensidigt forpligtende − dvs. man kan ikke vælge kun at arbejde med ét af målene, de hænger sammen.

Som leder kan det imidlertid være svært at forholde sig til de mange verdensmål i en hverdag, der er præget af modsatrettede krav, knappe ressourcer og mangel på tid. For at lette ledelsesarbejdet har en række danske ledere fra vidt forskellige sektorer, brancher og ledelsesniveauer sammenfattet 10 dogmer ud fra verdensmålene (se fakta).

Start med dig selv

Dogmerne er nedskrevet af Flemming Andersen, og vil man følge dem, er det ifølge ham en god idé først og fremmest at se på, hvordan man selv vil bidrage til verden og til livet.

− Arbejd med dig selv som leder, og se på, hvordan du kan tillægge dig en bæredygtig adfærd, der kan være et forbillede for dine medarbejdere og for andre, anbefaler han. Vær også ærlig over for dig selv, så du kan stå inde for de bæredygtige ændringer, du vil gennemføre.

Et andet vigtigt råd er at beslutte sig for at være konstanten, der driver medarbejderne frem.

− I fremtiden vil vi se skiftende topledelser og strategier, og derfor er det afgørende, at man beslutter sig for at trække i en bestemt og stabil retning for at sikre bæredygtighed.

Gå frem i rette tempo

En klar vision for, hvad man vil opnå og hvordan, er afgørende for et vellykket bæredygtigt projekt. Lav en plan ud fra, hvordan du vil huskes af andre, anbefaler Flemming Andersen. Samtidig er det essentielt, at man som leder accepterer, at der kan være langt til målet − og at nutiden ser anderledes ud.

− Gå ikke for hurtigt frem. Du er nødt til at forholde dig til hverdagen og løse virksomhedens problemer. Ellers risikerer du at blive en sten i skoen, når det gælder om at få topledelsen til at tænke i bæredygtighed. Hvis du har et perspektiv, der rækker 10 år frem i tiden, risikerer du at blive opfattet som lidt for drømmende af skeptikerne. Og det gør dig sårbar som leder, siger Flemming Andersen.

Involver medarbejderne

Det er også vigtigt at få medarbejderne med, og det kan man blandt andet gøre ved at arbejde inden for en fastsat tidshorisont.

− Hvis du fra den ene dag til den anden laver om på en masse, får du skabt angst og modvilje mod projektet. Så tag kun skridt, som du ved, at dine medarbejdere kan overskue. Begynd med de lavthængende frugter, sæt retningen, og sig til hinanden, at det er det, I gør. Du kan f.eks. foreslå, at I alle sammen finder på én ting hver, som kan hjælpe virksomheden i en bæredygtig retning. Det behøver ikke at være tidskrævende. Hvis I hele tiden har det med jer i baghovedet, vil I opdage jeres uhensigtsmæssige adfærd, mens I udfører jeres arbejdsopgaver, mener Flemming Andersen.

Andre gange er problemet, at man går for langsomt frem.

− Det er let at prioritere de opgaver, der skal løses lige nu og her, men så kommer man væk fra det, der gavner på lang sigt. Det er en god idé at stoppe op en gang imellem og spørge: Gør jeg det vigtigste? Se på, hvordan du kan handle på dine langsigtede planer i hverdagen. Hvad kan du gøre nu?

Tænk i arbejdsmiljø

Ifølge Flemming Andersen giver det bedre løsninger og mere handlekraft at tage medarbejderne med på råd.

− Træk på medarbejdernes ressourcer for at sikre, at de har fokus på bæredygtighed, og at du ikke overser en masse viden i hverdagen. Vær tålmodig med skeptikerne, og vær ikke udskammende. Brug din energi på dem, der vil være med, og gør det attraktivt at deltage, så de engagerede kan smitte de skeptiske.

Et sundt arbejdsmiljø er også et verdensmål og et af de 10 dogmer. Det nytter ikke at prioritere en bæredygtig adfærd, hvis medarbejderne ikke trives.

− Mening er noget af det vigtigste i arbejdslivet. Hvis du arbejder med at gøre noget godt i verden, tilfører du arbejdet ekstra mening. Især for unge mennesker er det vigtigt at kunne se en mening med det, de gør. Som leder kan du derfor også tiltrække arbejdskraft ved at fokusere på meningen med at arbejde med bæredygtighed, siger Flemming Andersen.

Han forslår desuden, at lederne indgår partnerskaber med andre.

− Tænk ud over dig selv, og find løsninger sammen med andre. Alle har nogle problemer til fælles.

Nudging kan gøre arbejdet med bæredygtighed både lettere og sjovere. Man behøver ikke at bruge hverken pisk eller gulerod, og ofte er det ikke de store ændringer, der skal til for at nå resultater.

For lederen kan arbejdet med bæredygtighed være en kæmpe udfordring i en verden, der bliver stadig mere kompleks, og hvor vi som mennesker ofte ikke handler til vores eget og planetens bedste, men i stedet tænker kortsigtet og gør, som vi plejer. Det er her nudging kommer ind i billedet ifølge Pelle Guldborg Hansen. Han er adfærdsforsker ved RUC og forklarer nudging, som et forsøg på at påvirke vores adfærd på måder, der ikke burde betyde noget i princippet, men gør det i praksis.

− Vi må acceptere, at vi ikke handler og tænker perfekt i forhold til bæredygtighed. Nudging vender vores begrænsede evner til vores fordel, så tendensen til at springe over, hvor gærdet er lavest, arbejder for os i stedet for imod os.

Enkelt at bruge nudging

− Hvis man for eksempel vil begrænse forbruget af kød for at arbejde mere bæredygtigt i de professionelle køkkener, kan man lade sig inspirere af de forsøg med nudging, vi har lavet ved at ændre formuleringerne på tilmeldingsskemaerne til konferencer. Står der i skemaet, at der vil blive serveret en normal buffet, og at man skal angive, hvis man i stedet ønsker en vegetarisk, beder 6 procent om vegetarmad. Hvis man i stedet får at vide, at der serveres en vegetarisk buffet, og man skal angive, hvis man ønsker kød, skriver 86 procent ingenting og får vegetarmad. Så alene ved at omformulere teksten kan man begrænse kødforbruget, siger Pelle Guldborg Hansen.

Vigtigt med mål og feedback

Når man indfører nye arbejdsrutiner, er der fare for, at medarbejderne glider tilbage i de gamle, hvis der kommer ekstra meget pres på arbejdsdagen. Derfor skal medarbejderne inddrages, hvis man vil være sikker på, at de bæredygtige rutiner er varige.

− Få medarbejderne til at komme med ideer, og når I afprøver ideerne, er det vigtigt at give feedback på, at det nytter at ændre rutiner. Forklar også, hvorfor arbejdsgangene skal ændres, og sæt sammen et mål, f.eks. for hvor meget I vil reducere energiforbruget. Det kan være 10 procent over det næste halve år. Lav en graf på et whiteboard i køkkenet, aflæs dagligt forbruget, og tegn det ind på grafen, så I kan se, det ændrer sig, foreslår Pelle Guldborg Hansen.