TR Træf
Hele landet

TR Træf 2026

1.

okt

Torsdag
-
Gem
Kom med til to inspirerende og energifyldte dage med spot på TR-relevante temaer, og rig lejlighed til at netværke med TR-kolleger fra hele landet.
Sted
Undervisere
Pris
Comwell Middelfart
Karensmindevej 3, 5500 Middelfart

Formand - Kost og Ernæringsforbundet

Direktør - Kost og Ernæringsforbundet

Chefkonsulent - Kost og Ernæringsforbundet

Chefkonsulent - Kost og Ernæringsforbundet

Medlemschef - Kost og Ernæringsforbundet

Chefkonsulent - Kost og Ernæringsforbundet

Chefforhandler - Kost og Ernæringsforbundet

Specialkonsulent - Kost og Ernæringsforbundet

File
Gratis
0.00kr
Tilmeldingsfrist:

Du får en unik mulighed for erfaringsudvekslinger og drøftelser med dine øvrige TR-kolleger om, hvad der optager jer i hvervet som tillidsvalgt lige nu. 

Mød vores formand til en politisk snak om, hvad der optager hende og forbundet – både på den korte og lange bane. 

Deltag i workshops og netværk og få mere viden om bl.a. TR-undersøgelsen, OK-26 og styrken i forskellighed på arbejdspladsen.

 

Du  kan fordybe dig i to workshopemner. Du kan vælge mellem følgende:

 

  • Workshop - TR i arbejdslivets faser
    V. Pernille Hansted, chefkonsulent, Kost og Ernæringsforbundet

     

    Medlemmers livssituationer forandrer sig gennem hele arbejdslivet. Det kan fx handle om problemstillinger med børn, helbred som fx overgangsalder, pauser i arbejdslivet, sporskifte og afslutningen på arbejdslivet – og det har betydning for, hvordan arbejdet opleves, og hvordan medarbejdere er knyttet til arbejdspladsen.

     

    Med OK26 er der i både kommuner og regioner indført ret til at anmode om livsfasesamtaler. Det betyder, at livsfaser nu er noget, der kan tales om på arbejdspladsen – i dialog mellem medarbejdere og ledelse.

    På denne workshop arbejder vi med arbejdslivsfaser set fra et TR‑perspektiv – inspireret af Betina Liliendals bog Ikke kun et arbejdsliv.

     

    Vi drøfter blandt andet:

     - hvordan medlemmernes forskellige livsfaser og livssituationer præger hverdagen på arbejdspladsen og giver nye      opmærksomhedspunkter i TR‑opgaven
     - hvilke gennemgående temaer og dilemmaer, der ofte opstår i TR‑opgaven, når medarbejderes livssituationer ændrer sig over tid
     - hvordan arbejdslivsfaser hænger sammen med medlemmernes forventninger til rummelighed og forståelse for individuelle      behov 

    Workshoppen veksler mellem oplæg og fælles drøftelser og giver et fælles sprog for arbejdslivets faser som en central dagsorden i TR‑arbejdet.


     

    Workshop - Sådan tager du snakken om medlemskab med dine kolleger
    V. Sidsel Grøntved Henriksen, Medlemschef, Kost og Ernæringsforbundet

     

    Synes du, det er ubehageligt at skulle “sælge” medlemskab til dine kollegaer? Så er du ikke alene.

    Mange TR undgår samtalen om medlemskab, fordi den kan føles grænseoverskridende, fordi man ikke vil presse sine kollegaer – og fordi man ofte møder de samme argumenter: “Det er for dyrt…” og “Jeg får ikke nok for pengene…”. Så hvordan kommer man videre derfra?

     

    På workshoppen arbejder vi med en enkel og tryg tilgang til dialogen om medlemskab, så du kan finde din egen måde at tage snakken på – uden at føle dig som sælger.

    Vi finder i fællesskab gode anledninger til at tage dialogen, træner konkrete formuleringer og bliver tydelige på værdien af et medlemskab.

     

    Workshop - TR som lønforhandler

    V. Niels Kjeldsen, chefforhandler og Anette Zenon, specialkonsulent, Kost og Ernæringsforbundet

     

    Med OK26 er der skruet op for endnu mere lokal løndannelse i den offentlige sektor. Vi får nye forbedrede forhandlingsmuligheder, bedre statistik og konkret udmøntning af midler til forhandling.

     

    På workshoppen vil vi fokusere på de nye muligheder, det giver dig. Du får konkrete redskaber som tillidsrepræsentant til at sikre dig og kollegaerne mere i løn.

     

    Vi vil sammen vise muligheder og finde gode løsninger til de udfordringer, du kan blive mødt med i en forhandling.

    Vi kommer også omkring rammerne for årlig lønforhandling, inddragelse af dine medlemmerne, tilbageløbsmidler og hvordan du og vi fremadrettet sammen skal arbejde med data og dokumentation.

     

    Workshoppen omhandler en vigtig TR-opgave, der kommer endnu mere fokus på fremadrettet.

     

    Workshop - Den vanskelige samtale

    V. Ulrik Frederiksen, chefkonsulent, Kost og Ernæringsforbundet

     

    Som TR bliver du ofte involveret, når en kollega bliver indkaldt til en vanskelig samtale. Det kan være en sygefraværssamtale under et længere sygefravær, sparring i forbindelse med en konflikt mellem kolleger, eller en samtale om en mulig afskedigelse. Uanset situationen vil din kollega typisk være følelsesmæssigt påvirket, hvilket kan gøre det udfordrende at formulere sig klart og opfange alt, der bliver sagt. Her spiller du en central rolle. 

     

    Workshoppen fokuserer på, hvordan du bedst støtter din kollega. Vi drøfter forberedelse til samtalen, hvem du bør tale med forud, og hvad du kan gøre for at hjælpe din kollega til at slappe af under samtalen. Vi gennemgår din rolle undervejs og de særlige opmærksomhedspunkter, du skal have sammen med din kollega. Derudover ser vi på, hvordan du følger op på samtalen, om andre skal involveres efterfølgende, og hvordan din kollega kan komme videre. Endelig gennemgår vi de relevante regler, der sikrer dig adgang som bisidder. 

    Kom og bliv klogere på din rolle som TR. 

 

 

          

 

 

 

Læs mere

Tilmelding og spørgsmål

Morten Seerup
FAQ om events
Hvordan tilmelder jeg mig et event hos Kost og Ernæringsforbundet?
  • Du tilmelder dig via tilmeldingsknappen under det enkelte event.
    VIGTIGT, når du har givet alle oplysninger, så skal du scrolle helt ned og trykke på den blå knap 'Indsend tilmelding'.
Hvorfor modtager jeg ikke mail-bekræftelsen straks?
  • Prøv at tjekke dit spamfilter
  • Det kan være, at du ved en fejl har fået tastet en forkert mailadresse.
  • Hvis du har tilmeldt dig, uden at være logget ind, eller du ikke er medlem af forbundet, så ligger din tilmelding og afventer manuel bekræftelse. Så hvis du fx har dig tilmeldt uden log-in en sen fredag eftermiddag, så modtager du tidligst en mail-bekræftelse den følgende mandag.
Kan jeg på min medlemsprofil se, hvilke events jeg har deltaget i?
  • Ja, det bliver registreret på din medlemsprofil, hvilke af forbundets events du har deltaget i.
Kan jeg melde flere til samme event?
  • Du kan altid tilmelde flere, men det er kun teknisk muligt at tilmelde én ad gangen. Hvis du tilmelder andre, så skal du bruge deres egne oplysninger (privatadresse, mail, mobil mm)
Kan jeg tilmelde mig et event, hvor tilmeldingsfristen er overskredet?
  • Du kan altid rette henvendelse til eventets kontaktperson, om det er muligt (du finder kontaktdata ved eventet på kost.dk)
Kommer jeg på en venteliste, hvis eventet er overtegnet?
  • Ja, du kommer på venteliste og bliver kontaktet, hvis der bliver en ledig plads. Det kan godt være med få dage varsel.
Hvordan afmelder jeg mig et af forbundets events?
  • Du kan kontakte eventets kontaktperson (du finder kontaktdata ved eventet på kost.dk). Du kan også melde afbud til sekretariatet på post@kost.dk eller 31 63 66 00.
  • Du kan også gå ind på din side via kost.dk og trykke på mine kurser og afmelde dig kurset
Hvornår skal jeg betale?
  • Du skal blot afvente at modtage en opkrævning fra Kost og Ernæringsforbundet, her vil betalingsfristen fremgå.
Får jeg en deltagerliste?
  • Nej, grundet Persondataforordningen udsender Kost og Ernæringsforbundet ikke en deltagerliste til deltagerne.
Jeg har afmeldt mig et event, hvorfor bliver jeg alligevel opkrævet betaling?
  • Hvis du afmelder dig senere end to dage før, så betales det fulde beløb.
Jeg har afmeldt mig et event indenfor fristen, hvornår får jeg mine penge retur?
  • Beløbet returneres indenfor fire uger til det kortnummer, der er brugt til betaling.
Hvornår sender I materiale ud?
  • Eventuelt materiale vil ligge klar på kursusstedet.
  • Ved deltagelse i webinarer får du tilsendt slides efter webinaret.
Bliver webinaret optaget?
  • Hvis et webinar bliver optaget, vil det fremgå under webinaret på kost.dk
Har jeg ret til at få kørselsfradrag fra min arbejdsgiver?
  • Nej.
  • Men hvis du som tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant skal deltage på et organisationskursus, så kontakt kursusleder.
Modtager jeg en mail-bekræftelse på, at I har modtaget min tilmelding?
  • Ja.
Prisgruppen 'Elev/studerende' (medlem af forbundet)
  • Du kan tilmelde dig under denne prisgruppe, hvis du har et studiemedlemskab hos Kost og Ernæringsforbundet