Alt det andet omkring måltidet skal anerkendes

Debatindlæg, bragt i Avisen Danmark, 24. august 2023

Af Ghita Parry, formand, Kost og Ernæringsforbundet

Der er også faglighed, der sørger for den rette ernæring målrettet den enkeltes behov. Der er faglighed, der tænker bæredygtighed ind på tallerkenen, og faglighed, der tager højde for madkultur, sundhed og særlige behov. For sådan arbejder ernæringsprofessionelle. Vi fylder tallerkener med meget mere end mad.

Vi sikrer ikke bare måltider og mætte maver. Vi bidrager også med sundhed, fællesskaber, bæredygtighed, livskvalitet og trivsel, særlige behov, offentlige budgetter og meget mere. Og mere end 650.000 gange om dagen får børn, ældre, patienter og sårbare borgere måltider, der indeholder alt dette.

Ernæringsassistenter er uddannet til at tage vare på og ansvar for andres ernæring og sundhed. Alligevel finder vi os selv på en kedelig top tre over offentligt ansatte, der får for lidt i løn i forhold til kompetencer og ansvar. Det slog Lønstrukturkomitéens rapport fast i juni. Læger, officerer og forskere er de højest lønnede blandt de 50 personalegrupper, mens ernæringsassistenter, pædagogmedhjælpere samt rengørings- og husassistenter er de lavest lønnede. Det er uholdbart og uretfærdigt.

Og ser vi på prognoserne for, hvor mange faglærte ernæringsassistenter, vi kommer til at mangle i fremtiden, er det mildt sagt også uansvarligt at stikke hovedet i busken, når tallene bekræfter den skæve lønfordeling. Hvis vi skal løse rekrutteringsudfordringen i den offentlige sektor, skal lønspørgsmålet tages alvorligt.

Allerede i 2033 vil der mangle over 3.000 ernæringsassistenter. Det svarer til, at vi kommer til at mangle mere end hver fjerde ernæringsassistent. I dag er der allerede mange offentlige køkkener, der forgæves slår ernæringsassistent-stillinger op, og derfor må opgive at få den rette faglærte arbejdskraft til at tage vare på børns, ældres, sårbare borgers og patienters særlige ernæringsbehov.

Den rette ernæring er alfa og omega for et sundt og godt liv for den enkelte, og for at forebygge indlæggelser samt dyr medicinsk behandling. Med den rette ernæring kan vi sikre, at syge og sårbare får den ernæring, der skal til for at have kræfter til behandling og rehabilitering. For eksempel oplever kræftformer 40 procents større overlevelseschancer, når patienterne er i den rette ernæringstilstand. Det handler altså – også – om liv og død. Med den rette ernæring kan vi som samfund blive meget bedre til at forebygge nogle af livsstilssygdomme, som i højere og højere grad kommer til at belaste samfundsøkonomien.

Vi har brug for ernæringsassistenter i fremtiden, og det kræver en bred indsats at sikre dette. Men lønnen er ikke til at komme udenom.

Så kære politikere, vi har ikke længere råd til at gå rundt om den varme grød i forhold til at få løst rekrutteringsudfordringerne i den offentlige sektor. For snart er der ikke ernæringsassistenter nok til at lave den varme grød, og så står vi over for nogle helt andre problemer.

Link til debatindlægget er her.