Plejehjem

Vær opmærksom på, at denne artikel er mere end to år gammel

08.03.2024

Alle indlagte skal have noget at spise

Alle skal tilbydes den kost, de foretrækker, når de er indlagt – hvad enten de har allergi, spiser vegansk, er småtspisende, vegetarer eller spiser en særlig kost af religiøse hensyn.

Af Ghita Parry, Mette Theil og Lars Gaardhøj

Debatindlægget er først bragt i Politiken den 24. februar 2024

Debatten raser om vegansk kost. Fronterne trækkes op med retssager og skarpe debatindlæg. Og det er helt forståeligt, for personlige livs- og madvalg er både følsomme og politiske, og alle vil forståeligt nok gerne mødes og forstås.

For raske voksne mennesker har planterig kost mange fordele, hvis man også husker at følge myndighedernes anbefalinger om f.eks. visse kosttilskud. Det er de Officielle Kostråd - godt for Sundhed og Klima også et klart udtryk for. Her anbefales det at spise planterigt og varieret. 

Men det bliver straks mere komplekst, når det kommer til de offentlige køkkener, som serverer mad til særlige målgrupper - f.eks. ældre i ernæringsrisiko på plejehjem eller til patienter på sygehuse. For ernæringsprofessionelle i offentlige køkkener skal følge myndigheders anbefalinger til de enkelte målgrupper for at sikre den korrekte ernæring. 

Problemet er dog, at der i dag ikke er myndighedsanbefalinger om f.eks. vegansk mad til patienter på sygehus. Dermed overlades den enkelte køkkenchef og hospitalsledelse til selv at definere den bedst mulige håndtering. Det synes vi, er et helt urimeligt ansvar at pålægge de enkelte regioner, hospitaler, køkkener og ansatte i køkkenerne. 

For alle skal selvfølgelig have mad, når de er indlagt – hvad enten de har allergi, spiser vegansk, er småtspisende, vegetarer eller spiser en særlig kost af religiøse hensyn eller har truffet livsvalg, der berører kosten. Indlagte har pga. sygdom et øget behov for både energi, protein og visse vitaminer for at understøtte kroppens heling og har samtidig ofte nedsat appetit, hvilket stiller store krav til maden. Af samme grund sidestilles ernæring med rette med anden hospitalsbehandling. For kræftpatienten bliver ikke stærk nok til at modtage medicinsk behandling eller operation, hvis han eller hun ikke får ernæring nok. 

Men hvad gør man, når man samtidig ikke kan være sikker på, at patienten får den korrekte ernæring, fordi der ikke er tydelig forskning og faglige anbefalinger fra myndighederne? 

Kost og Ernæringsforbundet har i mange år efterspurgt både forskning og myndighedsanbefalinger for vegansk og vegetarisk kost til syge eller borgere i f.eks. ernæringsrisiko. Det samme gælder for vegansk kost til børn under 2 år. 

Pilen og kritikken bør derfor ikke pege på de enkelte hospitaler eller hospitalskøkkener, men på myndighederne som er ansvarlige for de ernæringsmæssige anbefalinger til de forskellige målgrupper, som alle skal bespises i det offentlige. 

Så kære regering og kære sundhedsminister: hermed en kraftig opfordring til at sikre de nødvendige anbefalinger om, hvordan man sammensætter veganske måltider til sårbare grupper. Også en opfordring til mellemtiden komme med en klar anbefaling om, hvordan hospitalsledelsen og vores medlemmer skal forholde sig, indtil anbefalingerne er klar. Skal der f.eks. kobles en klinisk diætist på til at sikre en personlig ernæringsplan med diverse tilskud til alle patienter, der ønsker vegansk kost? Skal hospitalerne oplyse patienterne om, at man ikke kan garantere for ernæringen, hvis de serverer vegansk kost? 

For verden går ikke i stå, mens vi venter på myndighederne. Borgere bliver stadig indlagt og skal stadig have mad på hospitalerne. Så der er brug for klare udmeldinger og retningslinjer ude i den virkelige verden, hvor vores medlemmer hver dag arbejder hårdt for at sikre både korrekt ernæring, velsmagende mad og diætbehandling til patienter og borgere rundt om i landet. 

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Har du spørgsmål?

Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.