“Vi kommer allerede på banen, når en borger har tabt sig ét kilo”

At forebygge underernæring kræver ernæringsfaglig viden, klare arbejdsgange på tværs af faggrupper og fokus på opsporing. Det er Christina Viola Christiansen ikke i tvivl om. Hun er klinisk diætist og faglig koordinator for Ernæringsenheden i Tårnby Kommune. 

Ernæringsenheden blev etableret for godt to år siden for at forebygge underernæring blandt kommunens borgere på plejehjem og i rehabiliteringen. Siden da har Christina Viola Christiansen arbejdet for at ensrette og systematisere kommunens arbejde med opsporing, forebyggelse og behandling af underernæring. 

− De andre faggrupper har taget så godt imod os. Det har været meget positivt og overvældende at opleve. Der er stor efterspørgsel på at få sparring om ernæring, fortæller Christina Viola Christiansen.

Samarbejde på tværs
Ernæringsenheden består udover Christina Viola Christiansen af yderligere tre kliniske diætister og en ergoterapeut. For at lykkes med deres opgave samarbejder de med alle de faggrupper, der arbejder med borgernes forløb på kommunens fem plejehjem og i rehabiliteringen. Særligt sygeplejersker og SOSU-assistenter, der har den daglige kontakt med borgerne, men også læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter og de medarbejdere, der bestiller maden til de ældre. 

Alle har brug for grundlæggende viden for at kunne håndtere ernæringsfaglige problemstillinger i dagligdagen. Fra 2025 er det desuden besluttet, at alle afdelinger har en ernæringsressourceperson, som klædes særligt på til opgaven. 

− Det er vigtigt, at alle har kompetencerne til at bruge opsporingsredskaberne og opdage, hvornår der er brug for os. Der er mange medarbejdere omkring en borger, og der kan også være vikarer. Vi stiler mod altid at klæde sygeplejerskerne på, fordi de har det overordnede ansvar for borgerens forløb. Kontakten til de medarbejdere, der bestiller maden, er også vigtig, så de kan lave de nødvendige tilpasninger i maden, fortæller Christina Viola Christiansen. 

Tidlig ernæringsindsats virker
Christina Viola Christiansen og hendes tre kollegaer sikrer relevante og klare arbejdsgange til at opspore underernæring. De underviser også i brugen af opsporingsredskaberne. Der er stort fokus på systematisk vejning af borgerne i opsporingen, så ændringer i vægt opdages tidligt. Når det sker, kontakter plejepersonalet ernæringsenheden. 

Diætisten taler med borgeren og finder ud af, hvad der er behov for. Nogle gange er det konkrete ting i kosten, som skal ændres. Bestemte fødevarer, der skal skiftes ud, eller en konsistens, der skal tilpasses. Andre gange kan det handle om, at borgeren skal have vurderet sin tygge- og synkefunktion. 

− Vi kommer allerede på banen, når en borger har tabt sig ét kilo. Ved at vi kommer tidligt ind i forløbet, har vi bedre mulighed for at igangsætte de rette ernæringsindsatser og forebygge de store vægttab, som kan have alvorlige konsekvenser, fortæller Christina Viola Christiansen. 

Hun understreger, at opfølgningen er afgørende for at lykkes med ændringerne:

− Vi lægger en plan sammen med borgeren og følger løbende op på, om det er de rette valg, der er truffet. Fungerer det? Får borgeren spist sin mad eller drukket nok væske? Eller skal noget justeres for, at det passer godt i borgerens dagligdag? Man skal ikke undervurdere vigtigheden af opfølgningen. Det har en stor betydning for, at ernæringsindsatsen lykkes, fortæller Christina Viola Christiansen.

Indsats giver flere borgerforløb
Det styrkede fokus på ernæring på plejehjemmene kan mærkes. Christina Viola Christiansen og kollegaerne oplever et stigende antal henvisninger af borgere, som har brug for et ernæringsforløb. De kan også se en stigning i anvendelsen af opsporingsværktøjerne til opsporing.

− Vi har fokus på at sikre klare arbejdsgange for opsporingen, fordi vi kan se, at det virker. Vi undersøgte i det indledende pilotforløb, hvilke barrierer der er for opsporings- og ernæringsarbejdet. Det kan være noget så simpelt som, at der ikke er en vægt til rådighed. Eller at der ikke er den rette ernæring til rådighed. Helt konkrete ting, som skal være på plads, før indsatsen kan lade sig gøre. Derfor har vi nogle steder set en stigning i brugen af opsporingsværktøjerne på 100 procent, siden vi startede, siger Christina Viola Christiansen. 

Det er afgørende, at plejepersonalet har viden om risikofaktorer for underernæring og forebyggende tiltag. Derfor har diætisterne sparring med plejepersonalet hver uge. Det tværfaglige samarbejde er også vigtigt for det arbejde, der følger efter opsporingen af borgere, som er underernærede eller i risiko for at blive det. For tværfagligheden betyder, at de som kliniske diætister bedre kan tilpasse den enkelte borgers ernæringsforløb ud fra et samlet billede af borgerens hverdag. 

− Vi har ikke lavet en decideret evaluering af ernæringsindsatsen. Men vi kan f.eks. se af audit (systematisk gennemgang af journaler med fokus på vægt og ernæringsrisiko, red.) på den rehabiliterende afdeling, at 80 procent af borgerne havde brug for en diætetisk ernæringsbehandling. For alle disse borgere viser audit, at der blev lagt en handleplan, ernæringsplan eller sondeplan, som resulterede i forebyggelse af genindlæggelser, dehydrering og tiltagende vægttab, siger Christina Viola Christiansen og supplerer: 

− Det er klart mit indtryk, at det har gjort en betydelig forskel, at vi er her som kliniske diætister og arbejder målrettet med underernæring i samarbejde med de andre faggrupper.

Artiklen er fra Fagbladet Appetit 1 2025.