Sundhed og kost
Fagblad 1, 2021

Tekst: Tina Juul Rasmussen og Mette Jensen. Foto: Ritzau Scanpix 

Vejledningen skal tage afsæt i borgernes egne ressourcer

Selvom vi godt ved, hvad der er op og ned i kost, motion og sundhed, er det ikke let at ændre livsstil og madvaner. Det skal en ny vejledningspraksis, der kombinerer den narrative fortælling med somatisk mindfulness, råde bod på ved at øge selvindsigten hos den, der får vejledning, såvel som hos den ernæringsprofessionelle vejleder.

I forbindelse med forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme støder ernæringsprofessionelle på stadig flere med forstyrrede spisemønstre. Ikke alvorlige spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi, der ofte er forbundet med en klinisk eller psykiatrisk diagnose, men “mildere” problemer, der følges af et stærkt ønske om at ændre vaner i en sundere retning.

Men det er ikke let. Det ved om nogen ernæringsprofessionelle, der arbejder med vejledning.

− Mange af os vil gerne leve sundere, ned i vægt, ikke være afhængig af sukker osv. Den slags spiseproblemer er belastende, fordi de fylder så meget i den enkeltes bevidsthed, og de er svære at ændre på, fordi de som regel bunder i meget andet end måden, vi spiser på.

Hvad “meget andet” er for den enkelte, det må frem i lyset, hvis det skal lykkes at skabe en bevidsthed om problemet og en bevægelse i den måltidspraksis, der er knyttet til det.

Det mener Søren Tange Kristensen, der er lektor og ph.d. i antropologi og madsociologi på Københavns Professionshøjskole, og det er netop afsættet for den metode til vejledning, som han har udviklet sammen med sin kollega, ph.d. i filosofi og mindfulnessinstruktør, Ulrik Houlind Rasmussen. En metode, der kombinerer den narrative praksis med somatisk mindfulness.

Narrativ og mindful

− Det har vist sig, at vi ved at “koble sprog og krop sammen”, kan bevæge folk på en anden måde end gennem en mere traditionel vejledning om kostråd og motionsvaner, siger Søren Tange Kristensen.

Den narrative praksis handler om at skabe nye fortællinger, hvor spiseproblemet beskrives i den sociale og kulturelle sammenhæng, det indgår i. Måske fremgår det af fortællingen, at problemet er knyttet til de sociale relationer, du er en del af, at du trøstespiser, når du er alene, eller har for vane at dulme sociale konflikter med mad.

Og ved at tale sig dybere ind i problemet og omstændighederne omkring det, gøres problemet erfaringsnært og konkret, og det kan samtidig lykkes at flytte det uden for en selv.

− Der skabes et rum mellem problemet og mennesket. Det er problemet, der er problemet. Du er ikke problemet. Og med den narrative praksis får du hjælp til at skabe din egen erfaringsnære fortælling om, hvordan du oplever problemet i dit liv. Det bliver ikke defineret af andre, forklarer Søren Tange Kristensen.

Og det kan gøre incitamentet til at løse det større.

Krop og fortælling

Ulempen er, at man kan “fare vild” i de mange ord, når man skal skabe en ny fortælling. Og det er her, den somatiske mindfulness kommer til undsætning.

Når vi kobler kroppen på og undersøger sammenhængen, mellem det, vi siger, og det, vi mærker, sætter vi noget i bevægelse. Kroppen er meget konkret, du kan se og mærke den. Så i stedet for at tale om abstrakte livsstilssygdomme og risikofaktorer, hvis du f.eks. vejer for meget, skal du arbejde med at genetablere kontakten med kroppen og den erfaring, som bor i den, forklarer Ulrik Houlind Rasmussen.

− Det kan f.eks. være, at den, der kommer til vejledning, fortæller, at hun er “lad” og derfor ikke kan tabe sig. Så kan somatisk mindfulness hjælpe til at mærke, hvordan den ladhed mere umiddelbart føles i kroppen, og det kan være frigørende at sanse og beskrive, hvordan ladheden føles helt fysisk − og uden at tillægge den nogen værdi. Måske viser det sig, at ladheden i virkeligheden er et udtryk for et behov for at slappe af og belønne sig selv med en pause.

− Ved samtidig at sætte ord på de kropslige oplevelser, som mindfulness giver, bliver det den enkeltes egen erfaring med problemet, der kommer i fokus i vejledningen frem for nogle generelle strategier for f.eks. vægttab. På den måde er de to metoder til vejledning et fornuftigt ægteskab.

− Og lykkes øvelsen, kan resultatet være, at du ser spiseproblemet i et helt andet lys, skifter perspektiv og finder en ny måde både at tænke og tale om det på. Det kan gøre det lettere at leve med eller ligefrem tage hånd om det, supplerer Søren Tange Kristensen.

Vejlederen skal også skifte mindset

En vigtig brik i processen er den sundhedsprofessionelles egen rolle og tilgang til vejledningen.

− Det gælder om at gå lyttende og nysgerrigt til værks uden at have en forudbestemt dagsorden, men i stedet undersøge, hvad der rører sig i borgerens krop og sind.

− Mange sundhedsprofessionelle går jo på arbejde for at løse problemer. Men her skal de “holde hesten” så at sige og lægge deres for-forståelser og egen opfattelse af at være fagligt kompetente vejledere lidt til side for at få øje på de blinde vinkler i sundhedsarbejdet, siger Ulrik Houlind Rasmussen.

− Det kan f.eks. være i et møde med en person, der spiser store mængder slik for − ubevidst − at kompensere for ensomhed og mangel på forpligtende relationer. I stedet for at se trøstespisningen som kun usund og straks tilskynde til at opsøge nye sociale mad- og træningsfællesskaber, er det en ide, at gå fordomsfrit ind i den kropslige erfaring med de vaner, der kaldes usunde, og antage, at de faktisk rummer noget værdifuldt. Det kan f.eks. handle om at invitere personen til at glemme alt om sygdom og sundhed for et øjeblik og i stedet forholde sig åbent og undersøgende til sin egen mad- og måltidspraksis. Det, der ud fra et snævert sundhedsperspektiv, ser ud til at være irrationelt, kan måske bruges til at sætte borgeren i kontakt med noget værdifuldt. Ved at legitimere det usunde spisemønster på intentionsniveauet får du mulighed for at aktualisere det på en bedre måde i forhold til den fysiske sundhed.

Ny vejledningspraksis

− Ved hjælp af de to metoder forsøger vi at trække på den nysgerrighed og de ressourcer, som allerede findes i os, og giver folk mulighed for at se deres virkelighed på en ny måde. Det er ret stærkt at arbejde med, og vores foreløbige erfaring er, at det kan kvalificere sundhedsvejledningen.

− Inden coronakrisen havde vi et forløb med sundhedsarbejdere tilknyttet Herlev Sundhedshus. Det var fysio- og ergoterapeuter, en klinisk diætist og flere sygeplejersker. Vi har spurgt til deres erfaringer, og tilbagemeldingen var, at de er blevet mere tilbagetrukne i vejlederrollen og har lagt nogle af deres vanlige procedurer til side i en erkendelse af, at de først skal finde ud af, hvor borgeren selv er i processen, siger Søren Tange Kristensen og Ulrik Houlind Rasmussen og understreger, at metoden selvfølgelig skal læres.

− Man kan ikke bare kaste sig ud i det. Der er både en teoretisk og en praktisk del, som man må øve sig i for at gøre det til en del af vejledningen. 

FAKTA

Sundhedsvejledning med afsæt i
 

  • Den narrative praksis 
    Tager udgangspunkt i, at vores tanke- og handlemuligheder skabes af de fortællinger, der indgår i vores liv, og at det hele tiden er muligt at lave om på dem eller lave nye mere hjælpsomme  fortællinger med udgangspunkt i det levede liv.
  • Somatisk mindfulness 
    Betyder at være opmærksom på, hvad der sker i krop og sind ved at lytte til sig selv og registrere tanker, følelser og ikke mindst kropslige fornemmelser og sansninger − og forstå budskabet i dem.

 

Erfaringer fra Herlevs Sundhedshus
 

De sundhedsprofessionelle i Herlev Sundhedshus gennemgik i efteråret 2019 et forløb i narrativ og mindfulnessbaseret sundhedsvejledning. Deres erfaringer var blandt andet:

  • Det at inddrage kropslig erfaring og narrativer giver et perspektivskifte både i eget arbejde og i arbejdet med borgeren.
  • Man bliver bedre til at lytte, før der sættes mere objektive mål.
  • Tilgangen kan godt bruges i kombination med f.eks. motivationsarbejde.
  • Eksternalisering har været hjælpsomt i arbejdet med borgere, som ser deres sundhedsproblem som selvforskyldt.
  • Tilgangen passer ind i kommunens strategi om, at borgeren skal være “kaptajn i eget liv”.

Har du spørgsmål?

Kontakt

Vores åbningstider er mandag - onsdag fra kl. 8.30 - 15.00, torsdag 8.30 - 17.00. Fredag 8.30 - 13.30.

phone_callbackFå et opkald
Eller

phone31 63 66 00

mailpost@kost.dk

mail sikkermail@kost.dk