Underernæring bør være en topprioritet for de nye sundhedsråd

Debatindlæg. Bragt i Seniormonitor og Sundhedsmonitor, 13. januar 2026

Vi ved, at der er mange vigtige opgaver på de nye sundhedsråds tallerken.

Én af de indsatser bør dog være at styrke indsatsen mod underernæring – for over 200.000 danskere vurderes at være underernærede.

Underernæring er en dybt ubehagelig tilstand at være i for den enkelte borger, og både helbred og livskvalitet påvirkes, hvilket koster samfundet dyrt.

Beregninger fra 2024 om samfundsøkonomiske konsekvenser af underernæring i Danmark viser, at det koster vores pressede sundhedsvæsen omkring 14,5 milliarder kroner om året. Til sammenligning kan en målrettet indsats derimod udløse gevinster på op mod 46 milliarder kroner frem mod 2035.

Indsatsen mod underernæring skal ske i et tæt samarbejde mellem regioner og kommuner, da overgangen mellem sektorerne er særlig kritisk for mennesker med underernæring.

Derfor håber vi også, at de nye sundhedsråd vil spidse ører!

En god og en dårlig nyhed

Underernæring kan skyldes flere ting. En hyppig faktor er synkebesvær – også kaldet dysfagi – som fire ud af ti over 65 år er ramt af.

Konsekvenserne er blandt andet, at man fejlsynker maden, risikerer lungebetændelse og i værste konsekvens er der risiko for kvælning. Derfor spiser mange mennesker med dysfagi langsomt, og de spiser meget mindre mad.

Det har selvsagt alvorlige konsekvenser, hvis man ikke får nok næring. Derfor har en målrettet indsats stor betydning for både samfundet og den enkelte.

Den gode nyhed er, at der er masser af viden og erfaring, der viser, at vi med den rette indsats kan gøre en stor forskel for de mange borgere. Men her er de specialiserede faggruppers faglighed afgørende.

Ergoterapeuter har et specialiseret ansvar for undersøgelse, udredning og behandling af synkebesvær og vælger kostens konsistens for en sikker og effektiv indtagelse af mad og drikke.

Kliniske diætister arbejder med ernæringsdiagnoser, igangsætter ernæringsbehandling og foretager individuel diætbehandling, og sikrer dermed den bedst mulige ernæringstilstand for den enkelte. Og endelig er det ernæringsassistenter, der tilbereder maden – de er den eneste faggruppe, der er uddannet til at tilberede mad med korrekt konsistens til borgere med dysfagi.

"I dag er det alt for tilfældigt"

Vi repræsenterer netop de professionelle, der kan være med til at gøre en stor forskel, og som ofte frustreres, når ældre kunne have været hjulpet, men ikke bliver det.

Når man ser på de erfaringer, der faktisk findes, er billedet tydeligt: Når kommuner sætter ind med målrettede, tværfaglige ernæringsindsatser, så stiger eller stabiliseres vægten hos tre ud af fire ældre. Det betyder færre indlæggelser, færre genindlæggelser, mindre sygdom – og bedre liv.

Regeringen har allerede sat fokus på ernæring i ældreplejen og givet midler til kompetenceudvikling. Ros for det!

Men det rækker ikke, hvis det fortsat overlades til den enkelte kommune at beslutte, hvorvidt der skal være specialiserede ernæringskompetencer i de faste teams eller ej.

Som vi oplever det i dag, er det alt for tilfældigt, om faggrupper med dyb viden om ernæring og dysfagi er til rådighed i ældreplejen i den enkelte kommune.

Vi håber virkelig, at underernæring bliver en del af dagsordenen i samtlige 17 sundhedsråd landet over.

Der skal fokus på ernæringsindsatsen, det tværsektorielle samarbejde og ikke mindst de specialiserede faggrupper, der er så afgørende for, at vi kommer underernæring til livs i Danmark.

Tina Nør Langager, forperson, Ergoterapeutforeningen
Ghita Parry, formand, Kost og Ernæringsforbundet