Svendeprøven sætter håndværket i fokus

Fra august 2020 trådte nye regler i kraft for ernæringsassistenternes svendeprøve. Det er slut med lange teoretiske rapporter, og håndværket kommer i spil i højere grad end tidligere. Den ernæringsmæssige viden skal dog samtidig være på plads. Ved svendeprøven skal ernæringsassistenterne nemlig vise, at de kan omsætte viden om ernæring til velsmagende måltider til enhver given målgruppe. Og i modsætning til tidligere, hvor de selv valgte både målgruppe og kostform, trækker de i dag en opgave, hvor målgruppe og kostform er givet på forhånd sammen med et udvalg af råvarer, som de skal anvende i opgaven. Herefter har de tre dage til forberedelserne.

− Svendeprøven for ernæringsassistenterne ligner nu i højere grad den prøve, som eleverne på andre erhvervsuddannelser bliver stillet. Vi havde tidligere en omfattende teoretisk prøve, som næsten ingen andre uddannelser har. Samtidig ville vi i Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen (FUE) også gerne give eleverne bedre mulighed for at vise deres faglighed, hvordan de omsætter teori til mad, og dermed fremhæve håndværket yderligere, siger næstformand i FUE, Bettina Bøgelund.

Eleverne skal være mere kreative

Ændringerne af svendeprøven betyder, at der i dag lægges mindre vægt på den skriftlige formidling. Eleverne skal ikke længere skrive en lang rapport. Og det er godt, mener faglærer på EUC Syd Maria Vendelbo Madsen.

− I praksis kunne eleverne skrive af fra andre og fra f.eks. “Den Nationale Kosthåndbog”. Nu skal de i højere grad selv være kreative. Det kræver et bredt kendskab til både kostformer og råvarer, og de skal mestre metodikkerne, da de ikke ved, hvilke råvarer, de skal arbejde med før kort inden eksamen. De kan ikke længere fokusere på en målgruppe og en kostform, som de kender og har forberedt sig på.

Selvom der er mere fokus på det håndværksmæssige, betyder det ikke, at det teoretiske træder i baggrunden. Snarere tværtimod.

− De er nødt til at være dygtige til det, der er kernen i uddannelsen, nemlig at kunne tilberede velsmagende hverdagsmad, der matcher det ernæringsmæssige behov hos enhver given målgruppe. Og de skal kende de forskellige kostformer. Ved den seneste svendeprøve kunne de f.eks. trække en opgave, hvor målgruppe og kostform var “ældre, der spiser vegetarisk” eller “småtspisende børn”.

−  Og det er præcis det, ernæringsassistenterne er gode til. Ja, det er faktisk den eneste faggruppe, der specifikt lærer det, tilføjer hun.

 Får ernæringsassistenterne bedre muligheder for at vise, hvad de kan − praktisk og teoretisk − med den nye prøve?

− Ja, det mener jeg. Tidligere kunne de øve sig grundigt og vise et flot resultat. Men censorerne, der ikke kender eleverne, kunne ikke vide, om de reelt havde den brede ernæringsmæssige viden og de praktiske færdigheder, som de skal have. Det viser sig i dag, hvor de trækker en opgave og kun har kort tid til at forberede sig. Under svendeprøven skal de desuden, ligesom tidligere, løse endnu en opgave i tilberedningsmetodik, som de ikke har kunnet forberede sig på.

Betyder det, at det er sværere at klare sig godt ved den nye svendeprøve?

− De dygtige vil stadigvæk klare sig godt. Men der vil være færre, der pludselig får 12, fordi de har trænet og øvet sig på et bestemt emne i længere tid. Nu, hvor de kun har tre dage, må de bruge de fleste vågne timer, hvis de skal nå det.

Og så er det jo ikke nok at lave perfekte beregninger − de skal føre til et sensorisk velsmagende måltid. Teori og praksis skal gå op i en højere enhed, understreger Maria Vendelbo Madsen, der mener, at prøven også giver gode muligheder for at vise, at man f.eks. kan bevare overblikket og tackle en uforudset situation.

Efter ændringerne af svendeprøven har Maria Vendelbo Madsen ændret sin undervisning, så hun nu lægger mere vægt på den praktiske undervisning i køkkenet.

− Det, mener jeg, er en styrke for uddannelsen, siger hun.

Og det er Bettina Bøgelund enig i.

− Fagligt udvalg håber desuden, at det vil bidrage til at få flere elever til at søge ind på uddannelsen.