Stevns skabte verdens bedste ernæringsteam

Målet var, at 75 procent af de ældre skulle opnå en bedre ernæringstilstand i Stevns Kommune − men i virkeligheden oplevede hele 80 procent en bedring, efter at et satspuljeprojekt nu er afsluttet.

 − Det var en stor sejr at se, hvor meget vi rent faktisk kunne rykke på de ældre med den rette indsats. Derfor er det selvfølgelig også meget ærgerligt, at projektet nu er lukket ned, siger klinisk diætist og projektleder i Stevns Kommune Simone Bay, der forsøger at holde fast i nogle af elementerne til gavn for de ældre.

Som led i satspuljeaftalen på ældreområdet for 2018-2021 satte den daværende regering og satspuljepartierne 13,2 mio. kr. af til indsatser mod underernæring blandt ældre. Puljen har haft til formål at forebygge og behandle underernæring og uplanlagt vægttab blandt ældre i plejebolig eller eget hjem gennem styrket kommunalt tværfagligt samarbejde om ernæringsindsatser. Interessen var stor. Hele 37 kommuner søgte om midler, men puljen endte med at blive fordelt på fem kommuner: Frederiksberg, Ballerup, Odense, Silkeborg og Stevns, hvor det er Simone Bay, der har stået i spidsen for det lokale projekt.

Sammen med en sygeplejerske og en ergoterapeut har Simone Bay etableret et ernæringsteam, som har haft til formål at bedre ernæringstilstanden blandt ældre borgere i eget hjem og ældrebolig.

− Når vi ser vægttab hos ældre, ser vi også funktionstab, og det giver flere fald og sygehusindlæggelser, fortæller Simone Bay og fortsætter:

− Derfor er en tidlig ernæringsindsats meget vigtig − at vi kommer i kontakt med de ældre, når de har tabt sig blot et kilo, og ikke når vægten siger minus ti kilo, som vi ofte så det før satspuljeprojektet.

Vi har lært så meget af hinanden

Inden projektet gik i gang, var der ingen kliniske diætister i Stevns Kommune til at tage sig af ernæringsvejledning blandt de ældre. Det var derimod sygeplejersker og plejepersonale, der måtte tage sig af den slags. Alt sammen til stor frustration for plejepersonalet, som ikke var den rette faggruppe til at hjælpe med ernæringsproblematikken og ydermere ikke havde nogen kliniske diætister at læne sig op ad.

− Vi kunne se, at vi kunne styrke det tværfaglige arbejde væsentligt. Vi arbejdede meget i siloer og delte ikke så meget viden. Det gjorde også, at vi ikke havde så meget indblik i hinandens fag og så alle de muligheder, der rent faktisk lå, forklarer Simone Bay, der med de ekstra ressourcer fra satspuljeprojektet havde mulighed for at skabe et ernæringsteam, der på tværs af fagligheder mødtes en gang om ugen, drøftede borgere, samarbejdede tæt med madservice, underviste hjemmeplejen i ernæring og lagde en plan for den enkelte borger, som havde behov for hjælp.

− De ældre er jo ofte meget komplekse borgere, og deres ernæringsvanskeligheder kan skyldes mange forskellige ting: Er det tygge-synke-
besvær? Energiforvaltning? Er det bekymringer? Er det medicin, der giver kvalme? fortæller Simone Bay og understreger, at det derfor er
vigtigt, at de taler tæt sammen på tværs af de forskellige fag, for der er mange ting på spil, når det handler om ældre og underernæring.

− Vi fik skabt verdens bedste ernæringsteam. Og vi har lært så meget af hinanden. Det her tætte tværfaglige arbejde har gjort, at vi har fået skabt meget større sammenhæng hele vejen rundt, og givet et øget fokus på ernæring hos alle lige fra plejepersonale til ledere og politikere, siger hun.

Gælder om at sætte hurtigt ind

I ernæringsteamet i Stevns har et særligt fokusområde været tidlig opsporing, for når først de ældre taber sig mere end et par kilo, kan de være svære at løfte og få tilbage i fuld funktion igen.

− Når de ældre oplever nedsat appetit, taber de ikke bare vægt, de oplever også funktionstab, mister deres smagssans og lysten til at lave mad. Det er alt sammen noget, som gør dem mere udsatte for sygdomme, ensomhed, faldulykker og genindlæggelser, forklarer Simone Bay og understreger, at en systematisk tilgang, klare ernæringsprocedurer, instrukser om, hvornår vejning skal ske, og et tæt tværfagligt samarbejde har været en stor del af løsningen i Stevns.

− Hvis en ældre borger taber sig blot et kilo, vil vi gerne have plejepersonalet til at henvise borgeren til os. Derefter tager vi en snak om ernæring og finder sammen med sygeplejersken ud af, hvordan de kan komme op i vægt igen, fortæller hun.

Og den opskrift har vist sig at være helt rigtig, for målet i Stevns Kommune var nemlig, at 75 procent af de ældre skulle opnå en bedre ernæringstilstand − men i virkeligheden oplevede hele 80 procent en bedring.

− Det var en stor sejr at se, hvor meget vi rent faktisk kunne rykke på de ældre med den rette indsats. Derfor er det selvfølgelig også meget ærgerligt, at projektet nu er lukket ned, konstaterer Simone Bay, der arbejder videre som klinisk diætist i Stevns Kommune og håber, hun kan fastholde og sørge for at forankre nogle af elementerne fra de sidste års projektforløb.

− Vi skal tage de erfaringer med videre, så godt vi overhovedet kan. Lige nu er det blevet besluttet at lukke ernæringsteamet ned med satspuljeprojektets afslutning, men vi håber, det kommer igen og bliver en fast del af ældreområdet, understreger Simone Bay og tilføjer:

− For det har vist sig at være en stor succes.

Projekter skal inspirere ny ældrelov

Ingen af de ernæringsindsatser, satspuljen har finansieret, får lov til at fortsætte i deres fulde version. Ældreminister Astrid Krag (S) vil dog tage erfaringerne med, når der skal laves en ny ældrelov.

Ingen af satspuljeprojekterne får lov til at fortsætte i fuld form. I nogle af de kommuner, der har været en del af projektet, får elementer lov til at leve videre. Men de samlede erfaringer vil ikke gå til spilde, bedyrer ældreminister Astrid Krag (S):

− I arbejdet med ældreloven skal vi inddrage erfaringerne fra alle de gode initiativer, der har været igangsat på ældreområdet. Det gælder også projekter målrettet underernærede ældre og ældre med uplanlagt vægttab. Ved at udvikle og afprøve nye metoder og indsatser forbedrer vi vores ældrepleje, hvilket vi hele tiden skal have fokus på, siger Astrid Krag til Appetit.

Ældreministeren ønsker nemlig, at faglighederne i ældreplejen får en anden rolle fremadrettet:

− Et vigtigt formål med den nye ældrelov er at skabe en ældrepleje, hvor medarbejderne kan bruge deres faglighed bedre. Det kan eksempelvis være i forhold til at modvirke underernæring hos ældre, siger hun.

De mange erfaringer, der er gjort i satspuljeprojekterne, spænder bredt. Men en samlet konklusion på de fem kommuners forskellige erfaringer er:  Tværfaglige ernæringsindsatser har resulteret i stabiliseret eller øget vægt for mere end tre fjerdedele af de borgere, der har modtaget og gennemført et forløb med en tværfaglig indsats. Herudover har alle projekter ført til en større indsigt i både ernæring og andre faggruppers kompetencer.

Men satspuljen blev afskaffet i 2018, og derfor er der ikke mulighed for at lave en identisk finansiering. Det ærgrer alligevel formand for Kost og Ernæringsforbundet Ghita Parry, at de positive erfaringer ikke bliver grebet med det samme af politikerne, så de kan blive videreført til gavn for alle.

− Satspuljemidlerne kunne være en bjørnetjeneste. For nu har vi brugt en masse ressourcer på noget, der trods dokumenteret succes ikke er sikret en langsigtet betydning i ældreplejen. Det er synd og skam. For som projektet viser, er der mange gevinster at hente ved at prioritere ernæringsindsatser og faglighederne højere i vores ældrepleje. Underernæring koster samfundet sundhed og livskvalitet og samfundet seks mia. kr. årligt. Det er på tide at integrere det i hele plejen frem for drypvise projekter her og der, siger Ghita Parry.

I Stevns Kommune er borgmester Henning Urban Dam (S) ligeledes ærgerlig over, at de gode erfaringer og samarbejder ikke bare kan fortsætte. Men ifølge ham skal de fire år og de mange erfaringer ses som en læringsperiode. Han håber derfor, at de mange positive erfaringer alligevel kommer til at gøre gavn i den fremtidige ældrepleje i Stevns Kommune, og der er sågar fundet midler til at forankre en del af projektet, forklarer han:

− Især samarbejdet mellem de forskellige faggrupper har været en succes. Og det er lige præcis den del, vi har besluttet os for at finde ressourcer til at videreføre og holde fokus på, siger Henning Urban Dam.

Lidt er bedre end ingenting. Derfor glæder det Ghita Parry, at erfaringerne er med til at forbedre lokale ernæringsindsatser i projektkommunerne.

− Jeg vil holde vores ældreminister op på, at erfaringerne skal bruges til at gøre fagligheden og ernæringsindsatserne endnu bedre i den kommende ældrelov, siger Ghita Parry.