æbler

Vær opmærksom på, at denne artikel er mere end to år gammel

Af MILLE BORGEN MIKKELSEN, Formand, Danske Skoleelever og GHITA PARRY, Formand, Kost og Ernæringsforbundet

Skolemad: Lær dog af vores nordiske naboer

Undersøgelser viser, at gratis skolemad ophæver ulighed og skaber højere livsindkomst.

Bedre sundhed, mindre social ulighed, længere uddannelse, stærkere fællesskab og højere livsindkomst. Dette er bare nogle af fordelene ved at indføre gratis skolemad i skolen. 

Gratis skolemad betyder nemlig, at alle elever hver dag er sikret et godt og sundt måltid, der er med til at sørge for, at de kommer mætte til time og dermed har mere energi til undervisningen og til at være sammen med klassekammeraterne. Det er nemlig ikke alle elever i Danmark, der får en god og mættende madpakke med i skole. Det kan enten være, fordi forældrene ikke har overskud til at smøre madpakken, fordi eleverne ikke selv får det gjort, eller også kan det være, at madpakken er et hvidt stykke toast med noget pålægschokolade på. Det kan ingen elever holde en hel skoledag på. 

Skolemaden vil også styrke fællesskabet mellem eleverne 

Gratis skolemad vil betyde, at alle elever får frokost, og samtidig kan man, ved at ansætte ernæringsprofessionelle til at lave maden, sikre, at eleverne spiser varieret og efter deres ernæringsmæssige behov. 

Skolemaden vil også styrke fællesskabet mellem eleverne, fordi man sidder sammen og spiser det samme. Derudover vil maden, når den en lavet af ernæringsprofessionelle med forstand på råvarer, ernæring og sammensætning, lære eleverne om nye madvarer og sunde madvaner, som de vil tage med sig videre i livet. De vil ikke bare få indarbejdet sunde kostvaner. De kan også lære at spise bæredygtigt og grønt, og dermed bliver de samfundsmæssige fordele endnu større. 

I Sverige har man haft frokostordning i skolen i flere årtier, og en stor undersøgelse af dette viser, at de elever, der fik skolemad, både fik en længere uddannelse og 3 procent højere gennemsnitlig livsindkomst end elever, der ikke fik skolemad. Og elever fra udsatte eller sårbare hjem fik størst gavn af skolemaden, idet stigningen i deres livsindkomst var hele 6 procent Denne effekt på livsindkomsten svarer ifølge undersøgelsen til mere end et års ekstra skolegang. Eleverne blev faktisk også højere pga. den sunde ernæring. 

Det er resultater, der er til at tage at føle på, hvis man ønsker at knække uligheden i økonomi og sundhed. 

Derfor vil vi gerne appellere til, at sundhedsminister Magnus Heunicke og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil skruer op for ambitionerne på dette område. På den måde kan vi få sundere elever, der trives og lærer bedre i skolen, og sikre, at alle elever får en god og retfærdig skolegang, der vil give dem muligheden for at få en positiv fremtid. 

 

Bragt i Politiken

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Har du spørgsmål?

Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.