Viden og fag
Fagblad 1, 2023

Lene Vendelbo [ TEKST ] Alamy [ FOTO ]

“Skolemad giver en høj gevinst”

Madordninger: Professor Donald A.P. Bundy forsker i betydningen af gratis skolemad. Han har regnet sig frem til, at hver krone investeret i gratis skolemad giver ni gange igen. Derfor undrer han sig over den manglende politiske prioritering.  

Hver eneste skoledag bliver der verden over øset omkring 150 millioner gratis portioner skolemad op. Det sker i lande som Sverige, Finland og Indien. I de fattigste lande spiller skolemad selvsagt en større rolle for flere end i mere velstillede lande. Det er måske børnenes eneste måltid den dag. Men hvad der måske er mere overraskende, så vil en prioritering af gratis skolemad også have en stor effekt rent samfundsøkonomisk − også i velstillede lande som Danmark. Det viser en ny undersøgelse.

Bag den står bl.a. Donald A.P. Bundy. Han er professor i epidemiologi og udvikling på London School of Hygiene & Tropical Medicine samt direktør for researchsammenslutningen School Health & Nutrition, som er en del af den internationale School Meals Coalition, der består af 75 medlemslande. Donald A.P. Bundy har på bagkant af corona undersøgt betydningen af skolemad i 14 meget forskellige lande:

− Vores analyse viser, at en investering i skolemad giver mindst ni gange igen. Der er altså en forbløffende høj gevinst at hente − og det gælder både globalt og også i et land som Danmark, siger han. 

Donald A.P. Bundy og hans forskerkollegaer er kommet frem til resultatet ved at kigge bredt på de konsekvenser, som ernæringsrigtig og gratis skolemad har for både det enkelte barn og for samfundet som helhed. 

− Når børn får gratis og ernæringsrigtig skolemad, forventer vi, at de klarer sig bedre i skolen, fordi de kognitivt er bedre stillet. Når de klarer sig bedre i skolen, får de en bedre uddannelse, hvilket gør dem mere attraktive for arbejdsmarkedet. De får altså større værdi som menneskelig kapital, siger Donald A.P. Bundy og peger også på, at ernæringsrigtig skolemad vil betyde, at børnenes sundhedstilstand vil forbedres her og nu, men også i deres voksenliv:

− Vi ved, at vi oftest tager barndommens ernæringspræferencer med os resten af livet. På den måde forebygger vi også overvægt og fedme. Ernæringsrigtig skolemad vil derfor være med til at forebygge mange livsstilssygdomme senere i livet.

Netop livsstilssygdomme koster samfundet dyrt, og overvægt har en stor betydning for den voldsomme stigning i antallet af sygdomstilfælde både globalt og her i Danmark. En række danske forskere har kigget nærmere på den samfundsøkonomiske betydning af overvægt her i landet − i forhold til udgifter i sundhedsvæsenet, pensioner og overførselsindkomster. Her viser det sig, at mens en normalvægtig i gennemsnit koster samfundet 20.086 kr. årligt, koster en person med overvægt 41.097 kr. årligt. En person med overvægt koster altså over dobbelt så meget som en person med normalvægt.

Skolemad skaber jobs

At ernæringsrigtig skolemad har en forebyggende funktion, og at det også fungerer som et socialt sikkerhedsnet for de mest udsatte, er ikke så opsigtsvækkende. Men det er måske de økonomiske ringe, som det spreder i form af øget jobskabelse og landbrugsproduktion.

Donald A.P. Bundy har sammen med FN’s Fødevareprogram, WFP, lavet en undersøgelse, der viser, at for hver 100.000 børn, der får skolemad, skaber det i gennemsnit 1.500 jobs.

 − I et land som Nigeria er man på fire år gået fra dagligt at bespise en million børn i landets skoler til nu ti millioner. Der bliver kun serveret lokalt produceret mad. Det har betydet en enorm økonomisk vitaminindsprøjtning til lokale landmænd, forklarer han.

Idéen om at sammenkoble skolemad med større samfundsøkonomiske udfordringer er dog slet ikke ny. I USA indførte man skolemad under depressionen i 1930’erne.

 − Det blev ikke præsenteret som et socialt sikkerhedsnet, men som en måde at skabe et stabilt marked for landmændene. Den dag i dag er det stadig USA’s landbrugsministerium, der står for landets skolemadsprogram. Der er mange lande, der ser skolemad som en måde at understøtte et lokalt marked, påpeger Bundy.

Stigmatisering og stilstand

Bevæggrundene for gratis skolemad kan altså være mudrede. Ligesom de også kan være utidssvarende, hvilket den britiske skolemadsordning er et eksempel på ifølge Bundy. I England indførte regeringen allerede gratis skolemad for over 100 år siden, men det har dog aldrig være gratis for alle. Det har altid været set som fødevarehjælp − at give et fattigt barn mad, når forældrene ikke selv kunne sørge for det. Det er det stadig.

 − Når det kun er for de fattigste, stigmatiserer det dem. Der er jo ingen, der har lyst til at være det fattige barn, der sidder i skolen og spiser. Barnet springer måske hellere maden over eller køber nogle pomfritter eller noget i den stil, siger Donald A.P. Bundy.

Han mener, at når politikerne kun har fattigdom som et kriterium, går de glip af en gylden mulighed for at skabe nogle større forandringer.

− Når man sætter sin lid til, at forældrene i udgangspunktet selv kan varetage denne opgave, betyder det, at regeringen misser en mulighed for, at vi, via gratis skolemad, kan skabe en udvikling af vores land som helhed.

Børn som ambassadører

Selvom Bundy efterlyser, at England følger nabolandet Skotland og indfører gratis skolemad til alle, ser han dog også kimen til en bedre madkultur på skolerne i sit hjemland.

− Når vi ser på den skolemad, der bliver serveret i især fattige lande, så handler det om at fylde maven. Sådan var det også tidligere i England, men det er ved at ændre sig. Jamie Olivers fokus på bedre skolemad har klart skabt en forandring, siger han.

Flere engelske skoler forsøger sig med grønnere og mere økologiske retter. Det er dog ikke alle børn, der har taget godt imod forandringerne, fortæller Donald A.P. Bundy og tilføjer:

− Men det skal ikke være op til børnene, hvad der bliver serveret. Selvfølgelig skal man nok ikke begynde med tofu, men tænke det som en længere proces, hvor børnene kan blive en slags ambassadører for sundere spisevaner, når de kommer hjem og kan fortælle forældrene, at den mad, de spiser derhjemme, faktisk ikke er særlig sund.

Fakta

Lande med gratis skolemad til alle:

•  Sverige

•  Finland

•  Estland

•  Sydkorea

•  Brasilien

•  Indien.

I Japan skal alle spise skolemad, men det er ikke gratis.

Sådan bliver gratis skolemad til alle en vindersag i Danmark

Donald A.P. Bundy giver her sit bud på, hvordan man kan få det indført på danske skoler. 

1.  Lav et pilotprojekt med hurtige og meget målbare resultater. Her kan I f.eks. kigge på indlæring. Der vil også være sundhedsindikatorer, som I vil kunne måle på ret hurtigt.

2.  Overvej, om gratis skolemad kan kobles til klima, så I bidrager til at forme en mere klimavenlig generation. Her kunne I også have et særligt fokus på klimavenlige fødevarer.

3.  Lav et større regnestykke, hvor I også kigger på afledte effekter. Det kan være øget omsætning og beskæftigelse i det landbrug, der leverer de lokalt producerede varer.

4.  Tænk over, hvordan I framer jeres sag over for forældrene og vælgerne, da det er dem, I skal have over på jeres side.

5.  Hvis I lykkes med pilotprojektet og får gratis skolemad på alle skoler, så analysér over tid konsekvenserne i forhold til livsstilssygdomme og uddannelsesniveau i befolkningen.

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Har du spørgsmål?

Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.