Ernæringsrisiko hos ældre
Fagblad 7, 2021

Annette Aggerbeck [ TEKST ] Alamy [ FOTO ]

Ikke nok fokus på ernæringsrisiko hos ældre indlagte

Ernæringsuge: Hvor mange patienter på de geriatriske sygehusafdelinger, der er i ernæringsrisiko, vides ikke med sikkerhed. Det bekymrer overlæge Kirsten Vinding, der var formand i den nu nedlagte Landsdækkende Database for Geriatri. Hun efterlyser ligesom Ældre Sagens seniorkonsulent Rikke Hamfeldt øget fokus på ældres ernæring.

En ernæringsrisikovurdering skal foretages af alle patienter, der indlægges på danske sygehuse, lyder det fra Sundhedsstyrelsen. Det betyder, at sundhedspersonalet skal foretage en ernærings-screening med det formål at identificere de patienter, der kan have udbytte af en målrettet og optimeret ernæringsindsats. Herefter skal en ernæringsplan iværksættes. Men i årsrapporten fra 2019, som Landsdækkende Database for Geriatri står bag, kan man læse, at området ikke prioriteres tilstrækkeligt. Indsamlede data fra danske sygehuse viser et mørketal på 37 procent, heraf 22 procent, som ikke blev ernæringsscreenet, og 15 procent var uoplyst. Det store mørketal vidner om, at afdelingerne ikke har tilstrækkeligt fokus på at undersøge, om ældre patienter risikerer at mangle den ernæring, de har behov for.

Det mener overlæge Kirsten Vinding, der var formand for styregruppen bag Landsdækkende Database for Geriatri, som i 2020 blev nedlagt:

− Sundhedspersonalet giver udtryk for, at de gør det, men i praksis får de det ofte ikke gjort. Det kan der være mange årsager til. Måske skyldes det, at indlæggelsesforløb typisk er meget intense, og at der er mange andre måleopgaver i dagligdagen. Så det kræver, at man har ekstra fokus på ernæring, så det ikke drukner i andre opgaver, siger Kirsten Vinding. 

Målsætning om BMI ikke nået

Måling af højde, vægt og udregning af BMI er vigtige basismålinger som led i det indledende ernæringsarbejde. Ifølge Kirsten Vinding var styregruppens mål, at 90 procent skulle have målt deres vægt, så man kunne udregne BMI, men det mål blev ikke indfriet.

− Da det var bedst, nåede man op på 85 procent. BMI bliver i årsrapporten fra 2019 registeret hos 82 procent af de geriatriske patienter ved indlæggelse, og det er højere end i 2018, men under målet på 90 procent. Der var store regionale forskelle, og vi forsøgte uden held at finde årsagen. I styregruppen spøgte vi lidt med, om nogle afdelinger manglede vægte (for eksempel stolevægte eller loftsvægte), eller om vægtene ikke fungerede. At have det rette udstyr er en forudsætning for, at man kan foretage målinger, siger Kirsten Vinding.

Ernæringsarbejdet skal sættes i system

En del af løsningen på problemet mener Kirsten Vinding er, at man på sygehusafdelingerne i højere grad fokuserer på at prioritere ernæringsindsatsen for geriatriske patienter.

− Der skal systematik og prioritering til, for det er mit indtryk, at viden på sygeplejeniveau og blandt diætister ved særlig komplicerede patienter er til stede. Det er ikke viden, der mangler, men prioritering og at få sat det i system samt reflektere over sin praksis. En idé kunne være at have det på sin forbedringstavle. Man kunne måske aftale, at man den næste måned eller det næste halve år vælger at prioritere ernæring, så man bevidst løfter opgaven, siger Kirsten Vinding.

− Når der ikke er tilstrækkelig viden om, hvorvidt de ældre patienter er i ernæringsrisiko eller ej, kan konsekvensen være, at de ikke får en ernæringsplan under indlæggelsen, og at der heller ikke videregives information om deres ernæringsstatus til kommunerne, der har ansvaret efter udskrivelse. Derfor er ernæringsarbejdet i afdelingerne meget vigtigt, understreger Kirsten Vinding og peger på, at studier viser, at dårlig ernæring øger risikoen for komplikationer, genindlæggelse og død.

Ernæring bør ifølge overlægen være en del af behandlingen, ligesom medicinsk behandling er det.

Kirsten Vinding efterlyser også øget fokus på årsagerne til, at ældre patienter er i ernæringsrisiko.

− Danske studier viser, at det er afgørende for at få tilstrækkelig ernæring, at man kan synke og tygge maden. En ernæringsplan bliver anderledes ved fejlsynkning, hvor man i værste fald måske skal tilbydes sondekost. Større fokus på samarbejde mellem de forskellige afdelinger er derfor vigtigt.

Tværsektorielt arbejde bør styrkes

Rikke Hamfeldt er seniorkonsulent i Ældre Sagen og beskæftiger sig med sundhedspolitik. Hun mener ligesom Kirsten Vinding, at der er behov for, at risikovurderingen af ernæringsstatus prioriteres højere.

− Det er vores indtryk, at ernæringsindsatser ikke prioriteres lige højt alle steder. Der bør fokuseres mere på ældres ernæring i sygehusvæsenet, for det er helt afgørende at få styr på ernæring, for at man kan blive rask og komme til kræfter. Vi efterlyser også, at man finder ud af, hvad årsagen til ernæringsrisiko er, og at man ikke ser for smalt på ernæringsindsatsen. Indsatsen skal skræddersyes til den enkelte under hensyntagen til, om årsagen er, at man har problemer med at tygge, synke eller måske har mistet appetitten, eventuelt på grund af bivirkninger fra medicin, siger Rikke Hamfeldt, der også understreger, at tværsektorielt arbejde bør styrkes.

− Udviklingen går i retning af, at man sjældnere kommer på hospitalet, og efterhånden er man indlagt så kort tid, at det stiller nogle helt andre krav til samarbejdet med kommunerne. Man skal huske hele systemet. Det er afgørende, at kommunerne kan overtage ernæringsindsatsen fra hospitalet, hvis den overhovedet er sat i gang. Det er vigtigt med et tæt samarbejde. Vi har brug for en mere helhedsorienteret og tværfaglig plan for, hvad der skal ske med de ældre patienters ernæring, siger Rikke Hamfeldt.

Mange plejehjemsbeboere kommer i dag ikke så ofte på sygehuset som førhen, fordi der er plejehjemslæger, udkørende funktioner, eller man benytter sig af kommunale akutfunktioner.

− I fremtiden vil vi nok opleve den mere specialiserede behandling i udkørende funktion, så derfor er det ekstra vigtigt, at det ikke kun er hospitalet, der fokuseres på i forhold til vurdering af ernæringsrisiko og planer for ernæring, siger Rikke Hamfeldt.

Fakta

Database for Geriatri

Den landsdækkende Database for Geriatri har været i drift fra 2005, men blev lukket i 2020. Derfor findes der ikke nyere data end fra 2019, hvor data fra 20.432 indlæggelsesforløb er omtalt. Fremover forventes det, at de geriatriske patienter vil indgå i den ny database Database for Ældre og Skrøbelige Patienter.

Kilde: Kirsten Vinding, formand for styregruppen bag Den landsdækkende Database for Geriatri

Har du spørgsmål?

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Vores åbningstider er mandag - onsdag fra kl. 8.30 - 15.00, torsdag 8.30 - 17.00. Fredag 8.30 - 13.30.

phone_callbackFå et opkald
Eller

phone31 63 66 00

mailpost@kost.dk

mail sikkermail@kost.dk