Tekst: Henrik Stanek. Foto: Ritzau Scanpix
Fremtidens ældre stiller nye krav
Madservice: Den kommunale mad skal nytænkes og menuerne målrettes den enkelte borgers ønsker og funktionsniveau for at leve op til efterspørgslen. Ellers opstår der et alternativt marked, forudser to forskere.
Fremtidens ældre er inspireret af eksotiske køkkener og trends om at spise frisk og gerne lokal mad, så de vil have flere retter at vælge imellem. De vil også efterspørge fleksible løsninger, så de selv kan tilberede maden, men uden at stå for indkøbene.
Det forudser ekstern lektor Bodil Just Christensen og professor Jørgen Dejgaard Jensen. De forsker begge i fremtidens ældremad på Københavns Universitet.
− Unge ældre har både viden, kompetencer og råd til at lave god hverdagsmad, og de har mobilitet og kræfter til at hoppe på cyklen og køre på havnen efter friske rødspætter. Men en dag har de ikke længere så mange kræfter, og så ønsker flere af dem graduerede løsninger fra den kommunale madservice, siger Bodil Just på baggrund af pilotprojektet ‘Appetit på det gode ældreliv’, hvor hun har interviewet 22 ‘unge’ ældre mellem 65 og 75 år om deres syn på mad.
Hjælp til at købe ind
Det er nødvendigt at udvikle tilbuddet til hjemmeboende ældre, mener Bodil Just.
− I dag handler fleksibiliteten i de kommunale tilbud primært om, at man kan vælge at få mad fire dage om ugen fremfor alle syv. Det vil fremtidens ældre ikke nøjes med. De ser det som en daglig glæde at lave mad − at det er udtryk for egenomsorg. Samtidig ligger der en identitet i at lave sin egen mad. Så kan det godt være, at de ikke kan varetage alle steps i madlavningen, når de bliver ældre, men hvis de kan få hjælp til at købe ind et par gange om ugen eller få leveret råvarer fra kommunen, så har de håndelaget ved komfuret. Derfor skal kommunerne tænke i planlægning, indkøb og madlavning for at kunne servicere de ældre i fremtiden, siger hun.
Dertil kommer, at madlandskabet har udviklet sig radikalt de seneste 25 år med etniske køkkener og fokus på, at maden skal være mager, grøn, grov, frisk og gerne lokal.
− Begge dele indgår i de unge ældres madvaner, og selv om interviewpersonerne i mit pilotprojekt ikke er repræsentative, vil vi sandsynligvis finde den samme efterspørgsel i en større undersøgelse. Så kommunerne vil være nødt til at se på maden, de tilbyder, fra en bredere vinkel, siger Bodil Just.
Professor Jørgen Dejgård mener heller ikke, at kommende ældre vil være tilfredse med den variation i udbuddet, der er i dag. Han indgår i Eldorado-projektet, som handler om at forebygge underernæring og fremme trivsel hos ældre i eget hjem ved at optimere madservicen.
− Der vil komme flere ældre, som vil spare på kødet eller er vegetarer. Derfor er det relevant at undersøge, hvad det koster at brede antallet af retter ud. Krydderier koster ikke alverden, men det koster mere at producere flere hovedretter. Det er dilemmaet for kommunerne, siger Jørgen Dejgård, som selv er i gang med regnestykket.
Private fylder hullerne ud
Bodil Just er sikker på, at der vil ske forandringer i den kommunale madservice i løbet af de næste fem til femten år. Ellers vil der opstå et alternativt marked.
− Hvis ikke kommunerne løfter ansvaret, vil der være firmaer, som fylder hullerne ud. Måske vil mange ældre handle på internettet om 15 år, så det kan sagtens være, at de kommunale køkkener bliver udkonkurreret, fordi flere selv finder løsninger, siger hun.
Som en af de unge ældre i hendes pilotprojekt siger med et højt grin:
− Jeg vil hellere leve af pizza og sushi end have sådan noget udbragt mad. Man kan leve lang tid af pizza og sushi og hvidvin.
Fremtidens ældre er vant til færdigretter i supermarkedet og take-away, fremhæver Jørgen Dejgård.
− De er vant til at finde alternativer og vil lettere kunne finde leverandører, som passer til deres smag. Det er mere uoverskueligt for nutidens ældre. Men et parallelt marked afhænger af, om den offentlige madservice holder fast i det traditionelle køkken eller følger med efterspørgslen, siger professoren.
Færre visiteres til ældremad
Det spiller også ind, at der allerede i dag er dalende efterspørgsel efter ‘trerumsbakker’ blandt den ældre generation. For ti år siden var 53.000 ældre visiteret til madservice mod nu 38.000. Et fald på 28 procent.
− Hvis antallet bliver ved med at falde, skal der måske tænkes i helt andre modeller for kommunal madservice. Måske vil vi se en højere grad af udlicitering, fordi private aktører kan fastholde stordriftsfordelene ved at producere til andre end kommunen, siger Jørgen Dejgård.
Det afhænger dog af, hvordan kommunerne regner, mener Bodil Just.
− Kommunerne vil selvfølgelig miste stordriftsfordele. Til gengæld kan der være penge at spare, fordi hjemmeboende ældre er sunde og selvhjulpne. Så det, kommunerne sætter til i køkkenet, kan de hente ind i hjemmeplejen. Måske ikke én til én, men det har også en værdi, at ældre trives, fordi de selv har indflydelse på, hvilken mad de vil spise, siger lektoren.
Her er der gang i udviklingen
Regeringen bevilgede sidste år 25 millioner kroner til udvikling af bedre mad til borgere i eget hjem. Vi har talt med tre kommuner, der har hver sin idé til forbedringer.
Gode eksempler
Københavns Professionshøjskole: Madkasser med rehabiliteringTre typer madkasser skal gøre måltiderne til en del af rehabiliteringen for ældre, så de kan blive i eget hjem. − Vi udvikler en døgnkasse, som leveres få timer efter, at den ældre er udskrevet fra sygehuset. Hvis de får en masse små måltider med sig hjem − måltider, som er lette at varme op − kan de forhåbentlig undgå at blive genindlagt, siger lektor og ph.d. Lise Justesen fra det sundhedsfaglige fakultet på Københavns Professionshøjskole, som står for projektet. Døgnkassen med både hoved- og mellemmåltider skal leveres to gange om ugen i otte uger. Det samme skal genoptræningskassen, som er for ældre, der kommer hjem fra hospitalet med en genoptræningsplan. De har typisk brug for at øge deres muskelmasse og skal derfor have en proteinrig kost. − Ældre får proteiner nok i hovedmåltiderne, men ikke i mellemmåltiderne, så kassen består af proteindrikke, tarteletter, supper, små æggekager og kager, siger Lise Justesen. Den tredje hedder hænderne op af lommen-kassen og adskiller sig fra de to andre ved, at fokus ligger på rehabiliteringen. − Kassen består af tre forskellige råvarer og opskrifter på, hvordan man kan træne med dem. Det letteste med et æg er at koge det, men det kan være bedre for den ældres rehabilitering at piske en dej til pandekager, siger Lise Justesen. Albertslund, Vallensbæk og Silkeborg Kommuner skal afprøve hver sin madkasse. − Hvis vi kan dokumentere en økonomisk gevinst, vil landets kommuner være mere motiverede for at implementere madkasserne, siger Lise Justesen. Ældreministeriet støtter projektet med fem millioner kroner. |
Fælleskøkkenet i Sakskøbing: Indbydende og bæredygtig emballageDet kan se helt sort ud, når ældre på Lolland-Falster kigger ind i deres køleskab, som er fyldt med mad i emballage fra Fælleskøkkenet i Sakskøbing. Det har køkkenet fået en bevilling på over 11 millioner kroner fra Ældreministeriet til at gøre noget ved. − Vi arbejder på en æstetisk, bæredygtig og teknologisk fornyelse af emballagen. Vi vil gøre den mere indbydende og måske sætte etiketter på siden, så de ældre kan se, hvad der er i, når de kigger ind i køleskabet. De skal have en god oplevelse, og så er det op til os at finde emballagen, siger køkkenchef Kirsten Skovsby. Et andet mål er en mere bæredygtig emballage. − Ved returemballage går meget tabt, og det er dyrt at vaske det af. Vi vil alliere os med emballageindustrien om at udvikle emballage, som kan komposteres eller genanvendes, fortæller køkkenchefen, som håber at have en prototype klar om et års tid. En tredje udfordring er, at borgerne ikke kan få sprøde overflader, når de varmer tilberedt mad op. − Når vi kan sende folk til månen, bør vi også kunne finde en emballage, som kan gøre karbonader og fiskefileter sprøde og få nye kartofler til at smage nye. Her samarbejder vi med Aalborg Universitet, som er med i projektet, siger Kirsten Skovsby. |
Roskilde Kommune: Mad med et smilHvis chauffører og plejepersonale taler maden op, glider den lettere ned. Det er ideen bag det kulinariske kørekort, som Roskilde Kommune, Madkulturen og Det Danske Madhus har fået 900.000 kroner til. − Vi ser et potentiale i, at chauffører og plejepersonale understøtter den gode madoplevelse. Det får mundvandet til at løbe, når chaufføren siger ‘Jeg har dejlige frikadeller med til dig i dag’, siger ambassadør Dorte Borup Jørgensen fra Det Danske Madhus. Chauffører og plejepersonale kommer på kursus, hvor de blandt andet smager og anretter den mad, de ældre får leveret. Det klæder medarbejderne på til at forstå, at det har stor betydning for de ældre, at maden bliver leveret med et smil og en appetitvækkende bemærkning. På samme måde kan hjemmehjælperen tale maden op, når hun giver fru Hansen støttestrømper på: Hvad mon Husein kommer med i dag? Omvendt skal chauffører og hjemmehjælpere lade være med at gøre opmærksom på det, hvis de ikke selv kan lide frikadeller. Dorte Borup Jørgensen giver et eksempel fra et kursus, hvor deltagerne skulle beskrive kager for hinanden. − Flødeskumskagen landede hos en, som bare ikke er til flødeskum, så hun kunne næsten ikke sige noget godt om kagen. Det førte til en god snak om, at man ikke skal rynke på næsen af maden, når man er på job. Det har småtspisende borgere ikke brug for. |
FAKTA
Seks kommuner delte pengene
Albertslund, København, Odense, Guldborgsund, Roskilde og Middelfart fik del i puljen. Projekterne gennemføres i et samarbejde mellem flere kommuner og inddrager vidensinstitutioner og private virksomheder. Ideerne skal formidles, så de bruges af andre kommuner.