Forsker: Den rette mad skal øge de ældres livskvalitet

− Vi trænger til at undersøge, nytænke og udvikle den kost og ernæring, de ældre bliver mødt med, når de bliver beboere på et plejecenter, lyder det fra Lonni Kristensen, der er teamleder for Madservice i Odsherred Kommune. For selvom kosten traditionelt set er meget energitæt og rettet mod småtspisende, viser det sig, at der er langt flere ældre med overvægt end med undervægt, når de flytter ind på et plejecenter.

Faktisk er blot 7 procent af de ældre undervægtige, og hele 23 procent har svær overvægt, og mange har type 2-diabetes, viser en undersøgelse blandt 1.000 ældre beboere i tre sjællandske kommuner. En undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet blandt 55-75-årige danskere fra hele landet viser, at såkaldt højrisiko overvægt er den mest udbredte risikofaktor i aldersgruppen. På baggrund af de lokale tal er Odsherred Kommune og Madservice med i et nyt forskningsprojekt sammen med Professionshøjskolen Absalon. Et forskningsprojekt, som skal undersøge, hvordan vi kan øge livskvaliteten for beboere på danske plejehjem gennem den rette ernæring og madservice.

− Når man har svær overvægt og får serveret god, energirig mad, har det betydning for ens vægt og muligheder for at have et aktivt og selvstændigt liv. En øget fedtmasse kan accelerere nedbrydningen af muskelmassen, og de ældre kan blive mere immobile. Samtidig kan det blive vanskeligere for medarbejderne at give den hjælp og pleje, der er brug for i dagligdagen. Det påvirker i sidste ende livskvaliteten negativt, fortæller ph.d.-studerende Tenna Christoffersen, der er leder af forskningsprojektet og lektor på Professionshøjskolen Absalon.

Overvægt bliver løst meget forskelligt

Over de næste tre år vil Professionshøjskolen Absalon følge borgerne på de seks plejecentre i Odsherred Kommune. Og nøgleordet her er lige præcis at følge alle de borgere, der har lyst − både dem med en lav vægt, dem med overvægt og dem midtimellem. For der har tilsyneladende været for lidt fokus på gruppen af ældre med overvægt.

− Jeg har lavet uddannelse og eftervidereuddannelse med fokus på underernæring blandt ældre i mere end ti år. Hver gang jeg var ude at lave de her projekter, blev jeg mødt af sundhedsprofessionelle, der spurgte: Hvad med dem, der vejer for meget? Og det har vi faktisk ikke noget godt svar på. I lang tid var jeg meget usikker på, om det var et reelt problem, og hvor stort det i så fald var, fortæller Tenna Christoffersen, der oftere og oftere bliver mødt med spørgsmål om ældre og overvægt og plejepersonale, der fortæller om de mange problemstillinger, der følger med omkring ældre med overvægt − blandt andet at de bliver for tunge at håndtere og immobile.

− Her hører jeg mange bud på, hvordan de forsøger at løse det ude på plejecentrene. Og der er virkelig stor forskel, for vi ved ikke særligt meget om, hvordan vi skal håndtere overvægt blandt ældre. Lige præcis denne gruppe er meget kompleks, de har ofte andre problematikker, kroniske sygdomme og livsomstændigheder end selve vægten, som vi skal tage hensyn til, siger projektlederen.

Nej tak til forbud − ja tak til at være rask!

Forskningsprojektet handler derfor ikke om, hvordan de ældre bare taber sig og kommer ned i vægt. Formålet med projektet er derimod at finde ud af, hvordan ernæring og livskvalitet hænger sammen for beboerne på ældrecentrene.

− Det handler ikke om askese, forbud, slankekure eller mad uden smag. Det handler om at få kortlagt forholdene, undersøgt, hvordan mad skaber livsglæde − og sammen med beboerne og medarbejderne på Odsherred Kommunes plejecentre og Madservice at udvikle god ernæringsrigtig mad og glædeskabende måltider, siger Tenna Christoffersen og fortæller, at de ældre selv er meget engagerede i det her og har en klar holdning.

− Når jeg er ude at tale med de ældre, så handler livskvalitet for dem om at være rask og kunne bevæge sig. Grundlæggende handler det om, at de virkelig bare gerne vil være sig selv − og kunne bevare sig selv. Men at det kan være svært at leve sundt, når tilgængeligheden af chokolade, kage og energirig mad er stor, fortæller hun.

Det er også den respons og fornemmelse, som Lonni Kristensen får, når hun taler med de ældre.

− Vi fornemmer både vilje og behov fra beboerne. Men de ældre har været et lidt glemt område, fordi de ikke selv råber op. Det er de pårørende, der råber op, og måske har der været en tendens til at tro, at fordi det er deres sidste tid, så skal de bare have det godt med fed mad, kage og chokolade. Det er jo i virkeligheden forfejlet kærlighed og ikke det, de grundlæggende selv efterspørger, siger Lonni Kristensen, der laver menuplaner ud fra nogle meget bevidste rammer og konstant udvikler og reviderer i forhold til årstid, CO₂-aftryk, bæredygtighed, serverer grønne retter og i højere grad udskifter oksekød med kylling.

Og maden i sig selv er én ting − men en anden og vigtig del af projektet er også at finde ud af, hvordan omstændighederne og rammerne for et måltid kan øge den ældres livskvalitet. De ældres egne stemmer er derfor meget vigtige her.

 − Vi kan se, at selvbestemmelse, indflydelse og inddragelse er vigtige elementer for et godt måltid. Hvis de ældre ønsker hakkebøf med bløde løg til deres fødselsdag, så skal de selvfølgelig have det. Andre beboere får enormt meget ud af at være med i køkkenet − hvad end de hjælper til med at forberede maden og dække bordet, eller om de får stimuleret sanserne og hukommelsen gennem dufte. Det gør faktisk, at de blomstrer op og kan motorisk mere nogle dage end andre, fortæller Lonni Kristensen og understreger, at det derfor er vigtigt, at maden bliver lavet ude på afdelingerne.

Individualiseret kost − stort ansvar

Der bliver lagt mange kræfter i den mad, de ældre får på plejecentrene i Odsherred Kommune.

Men der mangler evidensbaseret viden, når det kommer til sammenhængen mellem ernæring og plejecenterbeboernes livskvalitet. Diskussioner om mad, ældre og plejecentre kredser gerne om følelser, og at “man jo skal have det godt i de sidste år”. Imidlertid er det kun sparsomt undersøgt, hvad de ældre rent faktisk ønsker at spise − og om man i de kommunale køkkener kan servere mad, der passer til beboerne ernæringsmæssige behov.

− Det er komplekst det her. For på den ene side forventer mange borgere at få god gammeldags mad, der er energitæt. På den anden side synes de også, de bliver for store, og har et ønske om at spise sundere og være mere mobile, uddyber Lonni Kristensen, der ser frem til at få en masse konkret og forskningsbaseret viden gennem projektet, som hun og hendes kollegaer kan bruge, når de udvikler kostkoncepter og laver mad til beboerne.

− Det er jo ikke bare en problematik, der er ligetil. Der kan være mange faktorer, der spiller ind. For er det den mad, vi serverer, der er skyld i vægtstigningen? Eller er det den mad, som borgeren spiser på sin egen stue? Handler det om hovedmåltiderne eller mellemmåltiderne? Ja, hvor er det, vi skal sætte ind? Det er meget interessant at få overblik over, tilføjer hun.

Og overblikket over, hvilke resultater de kommer til at stå med efter tre års forskning i Odsherred Kommune, har de endnu ikke på Professionshøjskolen Absalon. Der er dog tendenser, som peger i en mere individualiseret kostretning.

− Det bliver helt sikkert noget med at møde individuelle behov − altså at tilpasse kosten til individet. Samtidig skal vi inspirere dem til at spise noget, der er godt for dem hver især, udtaler Tenna Christoffersen, der ser en fremtid, hvor vi bliver bedre til at ernæringsscreene de ældre, når de kommer ind på et plejecenter, så de får den rette kost.