Forkæmper for måltidet

Det mener Trine Krebs, der med en uddannelse som husholdningslærerinde med sit eget landbrug som scene i dag beskæftiger sig med alt fra måltider og råvarer til den grønne omstilling, landbrug,
madinspiration og fødevarepolitik.
Hun undrer sig over, at en makrelmad på Instagram kan vække så meget postyr, samtidig med at man, uden at der bliver løftet et øjenbryn, kan korte i skoleelevernes frokostpause for at gøre
mere plads til matematik i folkeskolen eller skære på økologien på plejehjem for at finde ressourcer til mere pleje.
− Vi ærer ikke måltidet nok, men heldigvis har vi Kost og Ernæringsforbundet, der kæmper for, at måltidet får en plads i debatten og i samfundet. Forbundet er en meget vigtig forkæmper
for måltidet, udtaler Trine Krebs.

Vigtig driver

Ifølge hende er der mere end nogensinde brug for Kost og Ernæringsforbundet og forbundets medlemmer. Trine Krebs er nemlig helt overbevist om, at de offentlige køkkener er en meget vigtig driver for en mere bæredygtig madkultur.
− Vi ser lige ind i en uundgåelig omstilling, hvor vi skal producere færre animalske produkter og flere planter og selvfølgelig indrette vores mad og måltider derefter. Det har været en stor inspiration at se, hvordan de ernæringsprofessionelle bare er gået i gang med endnu en grøn omstillingsproces, siger Trine Krebs og fortæller, at den grønne omstilling også kræver en helt ny madkultur med råvarer, som vi ikke er vant til at arbejde med, og som kan være svære at få til at matche ingredienser og råvarer, som vi kender. Eksempelvis kan bælgfrugter hurtigt virke tørre og uden smag, hvis de ikke tilberedes med den rette viden om, hvordan man hiver de velsmagende elementer ud af dem. Men omstillingen er i gang, og den kan ikke stoppes:
− I den proces har vi virkelig brug for fagprofessionelle, der kan præsentere os for retter, der smager godt, forklarer hun og tilføjer, at ernæringsprofessionelle har vist sig klar til at tage en del af lederskabet på den front af den bæredygtige omstilling.
− Det har været stærkt at se, siger Trine Krebs.

Styrket faglighed
Den lederrolle kan blandt andet forklares med stærk faglighed og stolthed, mener
Trine Krebs. En faglighed og stolthed, der over de seneste tre årtier er blevet
styrket og forstærket, tilføjer hun.

Trine Krebs husker også, hvordan faget tidligere måske ikke bar præg af den samme fightervilje. Hun kalder det det hengemte kvindefag:
− Dengang sparede man bare i køkkenet, hvis man fik besked på det. Så rettede man ind og fandt pengene et sted. Sådan er det ikke i dag. Den faglige selvforståelse er styrket. Den er styrket virkelig meget, siger hun og henviser til, at ernæringsprofessionelle har kæmpet for opkvalificering og er blevet bedre til at tale sig selv op og til at forklare den store vigtighed af deres arbejde.

Økologi lå til højrebenet
Det er sket sideløbende med den økologiske omstilling, der i dens spæde år også handlede om, hvor maden kom fra, og hvordan den blev tilberedt. Fra politisk side blev det besluttet, at de offentlige køkkener skulle være fanebærere for omstillingen.
− Men det var jo også nemt, for her havde man alle måltiderne, samtidig med at man havde den nødvendige faglighed, siger Trine Krebs.

Om den styrkede faglighed skyldtes, at man med økologien igen fik et skærpet fokus på råvarer og igen hyldede det med at lave maden fra bunden, har Trine Krebs ikke et svar på. Men hun kan ikke understrege nok, hvor vigtig lige præcis fagligheden og de offentlige køkkener er lige nu. For der er virkelig brug for den, understreger Trine Krebs: 
− Vi står i en brydningstid, hvor vores børn ser ind i en sundhedskrise som følge af en lang række livsstilssygdomme som eksempelvis diabetes. Samtidig ser vi ind i en habitatkrise, hvor der er pres
på alle klodens ressourcer. Så selvfølgelig løser vi alle kriserne ved at indføre skolemad, siger Trine og henviser til en af Kost og Ernæringsforbundets mærkesager fra sommeren 2022.
Her præsenterede Kost og Ernæringsforbundet sammen med Diabetesforeningen, Børns Vilkår og Landbrug & Fødevarer et udspil til, hvor man kan gøre skolemad til virkelighed i danske skoler.
− Jeg forstår ikke, at der ikke er flere, der kæmper for den sag. Men Kost og Ernæringsforbundet
er jo netop en stor forkæmper for måltidet. Det gælder ikke bare, når det kommer til skolemad.
Det er også Kost og Ernæringsforbundet, der råber op, når det kommer til måltider til ældre, syge og udsatte borgere, påpeger Trine Krebs.
 

Ifølge direktør i Økologisk Landsforening Helle Borup er der ingen tvivl om de offentlige køkkeners rolle for den økologiske omstilling. Den har været enorm:
− Det offentlige kan være en magtfuld politisk forbruger. Derfor har det været så vigtigt for Økologisk Landsforening, at der kom politiske målsætninger for økologien i de offentlige køkkener, siger Helle Borup.
For uden vil det være svært at komme langt med den økologiske omstilling:
− For der kan være nok så mange ildsjæle i køkkenerne, men uden politisk opbakning er det svært at få noget gennemført, uddyber Helle Borup.
Hele den økologiske omstilling ændrede meget i køkkenerne. Det krævede rådgivning og efteruddannelse, sparring og villighed til nye måder at forholde sig til råvarerne på.
− Når man hører nogle af dem, der har været igennem denne transmission, så hører man dem fortælle om, hvordan deres vigtigste redskab gik fra at være en saks til at være en kniv. Inden omstillingen var det frostposer, man skulle klippe op. Nu skulle man tilbage til at bruge en kniv
og lave maden fra bunden, siger Helle Borup, der mener, at det faktisk har haft en afgørende betydning for vores madkultur den dag i dag:
− I dag er råvarerne meget mere i fokus, og vi går op i, om de er i sæson, og vi tænker meget over, hvordan vi mindsker vores madspild. I Økologisk Landsforening arbejder vi for at sikre lækre, varierede måltider, der er fri for pesticider, rent drikkevand, højere dyrevelfærd og større biodiversitet, og alt dette har omstillingen været med til at gøre til en stor del af vores madkultur.