Sundhed og kost
Fagblad 8, 2020

Tekst: Tina Juul Rasmussen. Foto: Ritzau Scanpix 

Flere skal tage mere uddannelse

Uddannelse: Der er udsigt til, at vi skal være stadig flere år på arbejdsmarkedet. Efter- og videreuddannelse skal derfor sikre, at vi har de nødvendige kvalifikationer f.eks. til at følge med i den teknologiske udvikling. Men for få tager mere uddannelse.

Udsigten til at skulle være flere år på arbejdsmarkedet koblet med den digitale og teknologiske udvikling betyder, at vi har behov for at efter- eller videreuddanne os i langt højere grad, end vi faktisk gør i dag. Efter- og videreuddannelse er derfor også et krav ved de aktuelle overenskomstforhandlinger, OK21.

Faglærte bruger VEU mindst

I 2017 blev der som et led i en trepartsaftale oprettet en omstillingsfond, der støtter voksen efter- og videreuddannelse (VEU). Det betyder, at også faglærte kan få økonomisk støtte til uddannelse. Alligevel er faglærte blandt dem, der uanset, om de har en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse med i bagagen, bruger VEU mindst.

− Vi bruger mange penge på den offentlige voksen efter- og videreuddannelse, men tallene viser altså en tendens til stagnation i brugen af den de seneste ti år, siger chefkonsulent i EVA, Michael Andersen.

− Faglærte deltager mere i efteruddannelse end de ufaglærte, men meget mindre end dem, der i forvejen har en videregående uddannelse. Og det til trods for at politikerne i flere år har ønsket, at flere erhvervsuddannede skulle tage en videreuddannelse, typisk på akademiniveau. Man har i flere år talt om ‘det dobbelte uddannelsesløft, der handler om, at flere skal gå fra ufaglært til faglært, og flere skal gå fra faglært til en videregående uddannelse. Alligevel har andelen af faglærte, der har deltaget i VEU, stort set ikke ændret sig siden 2011.

Manglende opmærksomhed på behovet for efter- og videreuddannelse

Det kan der være flere forklaringer på, mener Michael Andersen.

− Mange faglærte vælger at tage AMU-kurser eller korte private kurser i stedet for akademiuddannelser. På den måde holder man sine faglige kompetencer opdateret, men uden at der er tale om et egentligt uddannelsesløft. Det hænger sammen med, at de kortere uddannelsesforløb ofte passer bedre sammen med job og ja, netop ikke er så lange, siger han.

− Med til billedet hører også, at udbuddet af akademiuddannelser og -moduler ikke er så stort, selvom det er vokset i de senere år. Det er f.eks. langt mindre end ved diplom- og masteruddannelserne.

Endnu en faktor er, at behovet for kompetenceudvikling ikke opleves lige stort på alle arbejdspladser.

− Den teknologiske udvikling og ledelsens opmærksomhed på behovet spiller ind, ligesom konjunkturerne gør det. Hvis det er let at få et job, kan motivationen for at søge uddannelse være mindre − og omvendt, hvis teknologien eller manglende efterspørgsel truer ens job, så er motivationen højere, siger Michael Andersen.

Jo længere uddannelse, desto mere videreuddannelse

Generelt er billedet sådan, at jo længere en uddannelse, du har, desto mere efter- og videreuddannelse gør du brug af, forklarer Michael Andersen.

− Det skyldes måske, at du, hvis du i forvejen har taget en lang uddannelse og synes, det var spændende, gerne vil have mere. Hvor andre med kortere uddannelser måske hellere vil ud at arbejde. Erhvervsuddannelser veksler typisk mellem skole og praktik, og her sætter den praktiske del sit præg på måden at lære og uddanne sig på. Den opleves velkendt, og mange faglærte foretrækker måske den fremfor den mere teoretiske.

 Hvordan kan man få flere til at tage mere uddannelse?

− Der er i dag et ganske omfattende tilbud af voksen- og efteruddannelse i Danmark, men udbuddet af akademiuddannelser og -diplomer kunne som sagt godt være bredere. Kendskabet til VEU-systemet er ofte begrænset, også hos dem, der rådgiver de faglærte. Endelig handler det også om at styrke efterspørgsel og motivation hos de faglærte og deres virksomheder, som ikke altid tænker i uddannelse.

− Mange virksomheder har ikke nødvendigvis en særlig lang tidshorisont i forhold til at vurdere, hvilke kompetencer de har brug for om 2,3 eller 5 år. Man venter og ser tiden an − og ansætter så nye medarbejdere med de nødvendige kompetencer, når behovet melder sig, i stedet for at videreuddanne de eksisterende.

Hvor vigtigt er det at opdatere sine kompetencer for at fremtidssikre sig på arbejdsmarkedet?

− Det er afgørende, at vi alle sammen udvikler vores kompetencer. Nogle er selvfølgelig mere konkurrenceudsatte end andre, men generelt går den teknologiske udvikling hurtigt på de fleste områder − plus at regler og procedurer forandrer sig. Hele den grønne omstillingsdagsorden med økologi, bæredygtighed, madspild, affaldshåndtering osv. kræver nye kompetencer, som man ikke behøvede for 20-30 år siden. Og det er netop gennem uddannelse, at man kan få den type viden og kompetencer, siger Michael Andersen.

Uddannelse er alles ansvar

Ansvaret for at tage en efter- eller videreuddannelse er både den enkeltes, arbejdsgiverens og samfundets.

− Ingen kan sige, at “det er ikke mit ansvar”. Den enkelte har et ansvar for at udvikle sine kompetencer, men arbejdspladserne har også et ansvar for, at medarbejderne er klædt på til fremtidens behov og efterspørgsel. Endelig har samfundet både en interesse i og en forpligtelse til at sikre gode uddannelsestilbud på ordentlige vilkår, siger Michael Andersen.

Men én ting er ansvar, noget andet er kendskabet til mulighederne og motivationen til gøre brug af dem.

− I det danske VEU-system er der faktisk så mange muligheder, at de fleste ville kunne finde noget relevant efter- eller videreuddannelse, hvis de kendte til mulighederne. Voksenuddannelserne er jo som udgangspunkt deltidsuddannelser, som ofte kan kombineres med et job. Desuden kan mange efter- og videreuddannelser i dag gennemføres meget fleksibelt som
e-learning eller blended learning og dermed tilpasses dagligdagen for dem, som også har både et arbejde og en familie at passe.

FAKTA

Efteruddannelse og videreuddannelse

  • Videreuddannelse − bygger en ny formel kompetence oven på den, du har i forvejen. Hvis du er faglært, kan det f.eks. være en akademiuddannelse.
  • Efteruddannelse − kan være et kursus, der giver dig en ny kvalifikation, men ikke en ny uddannelse. Efteruddannelse gør dig ikke i stand til at bestride et helt nyt job.

Kilde: Chefkonsulent Michael Andersen

 

Faglærte har lavere frafald

Når faglærte vælger at videreuddanne sig, holder de til gengæld fast i uddannelsen. Frafaldet er lavere end for elever med gymnasial baggrund, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

På de kortere videregående uddannelser er frafaldet 15 procent mod 19 procent for dem med gymnasiebaggrund. På længere videregående uddannelser er frafaldet 12,5 procent mod 15 procent.

En forklaring kan være, at faglærte har mere erfaring og kendskab til indholdet på den nye uddannelse fra deres erhvervsuddannelsen, foreslår AE.

www.ae.dk − faglærte har lavere frafald

 

VEU kan udnyttes bedre

  • 1,7 procent af de erhvervsuddannede brugte videregående VEU i 2017.

Til sammenligning blev videregående VEU brugt af

  • 6,5 procent med en uddannelse på diplomniveau som højeste niveau
  • 4,6 procent med en uddannelse på akademiniveau
  • 3,5 procent med en uddannelse på masterniveau.

Kilde: Aktiviteten inden for offentlig videregående VEU. EVA 2020

Omstillingsfonden

Du kan søge om en godtgørelse fra Omstillingsfonden, der gør det muligt for dig at gennemføre en jobrettet efter- og videreuddannelse. Omstillingsfonden blev oprettet som følge af Trepartsaftalen fra 2017 mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.

www.regeringen.dk – Trepartsaftale 2017

SYNSPUNKT

Arbejdsgiverne skal tage teten

− Set i et samfundsperspektiv har ernæringsområdet som branche brug for efter- og videreuddannelse, hvis også ernæringsassistenterne skal kunne bevæge sig rundt på arbejdsmarkedet, som det jo er almindeligt at gøre i dag. Ingen sidder længere i det samme job i 50 år, siger Henriette Krogh
Slebsager.

− Men det kræver, at de øger deres markedsværdi, og her trykker skoen. Derfor er det utroligt vigtigt, at deres arbejdsgivere ser behovet og sørger for at få det opfyldt. Det er desværre ikke det, vi oplever. De prioriterer det ikke højt nok, og ernæringsassistenterne er meget pligtopfyldende i deres rolle i organisationen, så de beder heller ikke selv om det.

Behovet er ellers til at få øje på, mener hun og peger på et ‘videnshul’ om bæredygtighed, økologi, ledelse og økonomi, som ikke fylder meget i ernæringsassistentuddannelsen.

− Det handler om at fremtidssikre både den enkelte medarbejder, arbejdspladsen og samfundet som helhed. Der kommer jo hele tiden ny viden, lovgivning osv., som man skal kende og kunne bestride. Desuden bliver behovet for at tale med andre faggrupper på arbejdspladsen også større med tiden, og det kræver efter- og videreuddannelse for at arbejde tværfagligt.

Henriette Krogh Slebsager er også opmærksom på erhvervsakademiets rolle, når det gælder indhold og udbud af efter- og videreuddannelse.

− Det er vores metier at sikre, at vi hele tiden har en høj markedsværdi i vores udbud af uddannelser og undervisere. Det gør vi ved at opdyrke behovene i kommuner og virksomheder, ved at være i dialog med Kost og Ernæringsforbundet og ved at følge med i samfundsdebatten og -udviklingen, siger   Henriette Krogh Slebsager og pointerer, at man også arbejder målrettet på at minimere benspændene i at tage en efter- eller videreuddannelse.

− Vi har gjort muligheden for at tage en akademiuddannelse så fleksibel som mulig. Man kan f.eks. stykke den sammen af moduler over flere år. Vi gør også et stort arbejde for at udbrede kendskabet til uddannelse, men ved, at vi ikke får folk ind via en hjemmeside. Vi har brug for, at arbejdsgiverne tager teten her. Det handler ikke om penge, men om at beslutte at prioritere uddannelse.

Henriette Krogh Slebsager, rektor på Erhvervsakademi Midt Vest (EAMV)

CASES

Uddannelse har givet mig noget at stå imod med

 

Sussi Langtoft, 43 år. Salgsassistent og medhjælper. Merituddannet ernæringsassistent i 2019 efter 12 år som ufaglært i en udflytterbørnehave i København.

− Jeg valgte at uddanne mig til ernæringsassistent både på grund af min alder, og fordi jeg er ‘på valg’ hver andet år, når vi får ny forældrebestyrelse i institutionen. De kan jo vælge, at der ikke længere skal laves mad til børnene. Og så ville jeg stå bedre i forhold til at få et andet job, hvis det en dag skete. Så det var for at sikre mig selv.

− Uddannelsen har givet mig større viden om det, jeg laver til daglig, blandt andet ernæring. Nu ved jeg, hvad råvarerne rummer, og hvordan jeg bedst sætter dem sammen, så børnene får dækket deres daglige næringsbehov. Jeg havde ikke den teoretiske viden, men fandt da ud af på uddannelsen, at jeg har gjort det meste rigtigt i årenes løb. Jeg har fået en større faglighed at stå imod med, når andre har en mening om det, jeg laver.

− Men det var også hårdt at gå i skole igen − at skulle sidde stille og bruge hjernen, når man er vant til at være på benene hele dagen. Jeg spurgte meget, fordi jeg turde. Og jeg turde på grund af min alder. Havde jeg taget uddannelsen som 25-årig, havde jeg siddet og ladet som om, jeg forstod det hele. 

− Jeg kan kun anbefale andre at gøre det samme. Jeg var selv meget nervøs og var absolut ikke sikker på, at jeg kunne klare det. Men jeg havde 100 procent opbakning fra min kone, som troede på mig og gav mig plads og tid til at læse lektier og lave opgaver. Og jeg bestod da også med guldmedalje, så jeg er godt stolt af mig selv.

 

 

To videreuddannelser har givet både teoretisk og praktisk viden

 

Karen Thomsen, 63 år. Køkkenassistent, siden økonoma i 20 år, inden hun uddannede sig til klinisk diætist. Ansat i Thisted Kommune.

− Jeg er i øjeblikket med til at implementere en dysfagi-indsats på alle plejecentre i kommunen, ligesom jeg også var medvirkende årsag til, at vi nu får ét tværfagligt team i hele kommunen med ergoterapeut, diætist og klinikassistent. Det fik politisk opbakning. De ting kan jeg gøre, fordi jeg har videreuddannet mig til klinisk diætist.

− Jeg vidste med det samme, da jeg blev udlært køkkenassistent i 1978, at jeg ville være økonoma, og det blev jeg to år efter. I 1997 måtte jeg sige mit job op for at kunne tage en diætistuddannelse og finansierede selv udgiften på 100.000 kr. med legater.

− For mig har det været fedt at have en uddannelse som økonoma og diætist, fordi jeg så kunne både det praktiske og det teoretiske. Det har jeg brugt i mine job. Men jeg nåede også til et punkt, hvor jeg sagde til min leder: Nu vil jeg ikke uddannes mere. Jeg vil bare have lov at arbejde og give noget af min viden og erfaring tilbage til de mine mange unge, dygtige kolleger.

− Jeg har valgt at videreuddanne mig de to gange, fordi det er spændende. Og fordi livet er en lang udvikling. Hvis du altid bare gør det samme, står du stille. Jeg havde heller ikke siddet i min stilling i dag i kommunen, hvis jeg ikke havde videreuddanne mig.

− Så til de unge vil jeg sige: Vær glad for det, I laver. Nyd øjeblikket. Og når der ikke længere er udfordringer i det, så kom videre − hold dig i gang, og se muligheder frem for begrænsninger.

 

 

Akademiuddannelsen er en livsforsikring

 

Kamilla Degn Kasper, 43 år. Køkkenleder og ansat i Børnehuset på Viborgvej i Randers Kommune. Siden 2018 i gang med en fuld akademiuddannelse i ernæring, som afsluttes i 2021.

− Jeg har allerede fået rigtig meget ud af uddannelsen − den har udviklet mig både fagligt og personligt i forhold til, hvordan jeg går til opgaverne og løser dem, som da jeg blev kastet ud i at arbejde under corona-retningslinjer. Hvordan tackler jeg lige det?

− Uddannelsen giver mig mulighed for, at jeg kan have et arbejde ved siden af, fordi man kan bruge op til seks år på at gøre den færdig. For mig er den også en livsforsikring, fordi min krop ikke kan holde 25 år mere i det her job. Så giver uddannelsen mig nogle andre jobmuligheder på længere sigt − jeg har dog endnu ikke besluttet, hvilken retning jeg vil gå i.

− Jeg valgte at blive fagligt opdateret med en akademiuddannelse, fordi jeg har en nysgerrighed efter at vide det nyeste − at have den ballast. Og jeg har fået solid faglig viden og argumenter, jeg kan bruge i de diskussioner, vi har i hverdagen, f.eks. om dagens grøntsager, og hvad det betyder, at de er antiinflammatoriske, hvorfor børnene skal have et glas mælk om dagen, hvorfor fedt er vigtigt, hvilken fisk vi spiser i dag, og hvorfor det er godt osv. Den viden deler jeg med pædagogerne, som deler den med børnene.

− Men jeg vil ikke lægge skjul på, at det kræver noget, når man har sit arbejde ved siden af og går i skole en dag om ugen. Uddannelsen er normeret til 30 timer om ugen, og den er meget fleksibelt tilrettelagt. Man kan starte, når man vil, og gennemføre modulerne i den rækkefølge, man vil.

Jeg skaffede selv pengene til den via Omstillingsfonden og Kost og Ernæringsforbundets Udviklingspulje. Den koster omkring 60.000 kr. ekskl. bøger.

Læs mere fra Kamilla Degn Kasper