En af Kost og Ernæringsforbundets mærkesager er kommet på finansloven

Finansloven for 2025 er landet, og med den nyheden om, at der afsættes 850 mio. kr. over fire år til en national forsøgsordning med skolemad. Forsøgsordningen skal sikre viden om - og erfaringer med effekten af skolemad i forhold til trivsel, sundhed og læring.

Dermed bliver en af Kost og Ernæringsforbundets mærkesager til virkelighed. For bare 2,5 år siden præsenterede forbundet sammen med Diabetesforeningen, Landbrug og Fødevarer og Børns Vilkår et politisk udspil om skolemad, hvor vi bl.a. foreslog en forsøgsordning, der kunne kvalificere udrulningen af en national skolemadsordning.

- Det er en nyhed, der varmer langt ind i sjælen. Både fordi sunde madordninger til vores børn og unge får større og større politisk opmærksomhed. Og fordi det viser, at det arbejde, som ernæringsprofessionelle leverer i de offentlige køkkener, er vigtigt og værdsat - og forhåbentlig snart kan nå endnu bredere ud. Men i høj grad også fordi det kommer til at gøre en kæmpe forskel for børns velfærd i grundskolen, siger Ghita Parry, formand i Kost og Ernæringsforbundet.

- I dag er der alt for mange børn, der kommer i skole uden at have spist morgenmad, og som heller ikke har madpakke med. Og af de madpakker, der kommer i taskerne og med i skole, ender 26 mio. af dem hvert år i skraldespanden. Det giver rumlende maver og svækket koncentration. Oven i det hører vi jævnligt om den trivselskrise, der præger danske børn og unge, siger Ghita Parry.

For Kost og Ernæringsforbundet er det vigtigt, at en kommende skolemadsordning lever op til nogle centrale kvalitetskrav.

- Det glæder mig, at de officielle kostråd er nævnt som grundlag for skolemadsordningen. Men jeg vil også gerne pege på, hvor vigtigt det er, at der er mad nok til at mætte alle, og at den smager godt – for ellers bliver den ikke spist. Og så bør maden, i det omfang det er muligt, laves med inddragelse af børnene. På den måde får børnene praksisfaglighed og viden om mad og sundhed ind under huden på et tidligt tidspunkt i livet, hvilket kan bidrage til en ny generation af både klimabevidste og sunde borgere, siger Ghita Parry.

Ud over det ernæringsmæssige indhold, betyder rammerne om måltidet også en hel del – særligt i en trivselssammenhæng. Derfor understreger Ghita Parry, at det er vigtigt, at der bliver opstillet kvalitetskrav, der ikke kun omhandler smag og ernæring, men også handler om at give børnene gode rammer for måltidet. Det kan f.eks. være at der altid skal være voksne måltidsværter med ved bordet, og at spisepausen er lang nok til at alle når at spise.

- Kost og Ernæringsforbundet har arbejdet intensivt for en politisk beslutning om skolemad i Danmark – gerne startende med en forsøgsordning, der kan gøre os kloge på den rigtige måde at gøre det på. Derfor er dagens finanslovsforlig en fantastisk nyhed, som vi er meget glade for, siger Ghita Parry.