faglige profiler

Vejledning i forebyggelse og rehabilitering

"I min vejledning ved jeg, at én ting er lige så vigtig som al min viden om mad, ernæring og sundhed - nemlig min evne til at motivere."

Motiverer og vejleder om mad, ernæring og sundhed

Jeg er frontfigur og vejleder borgere om ernæring og sundhed. Både børn, unge, voksne, ældre, raske og syge får vejledning af mig, og jeg rådgiver også i nogle tilfælde ansatte i for eksempel en kommune. Jeg er typisk en del af et større forebyggelsesteam, og har ofte en vigtig rolle som den ernæringsfaglige medarbejder i tværfaglige projekter. 

Den individuelle vejledning i forebyggelse og rehabilitering er central i mit arbejde. Fokus er på ernæring og KRAM-faktorer. Desuden holder jeg foredrag om sundhedsrelaterede emner og underviser på for eksempel madlavningskurser målrettet borgere med specifikke udfordringer. Både borgere og pårørende har gavn af at blive rådgivet i forhold til sundhedsadfærd og livsmestring, og dermed blive hjulpet til at udvikle og fastholde gode vaner. 

Fordi jeg er stærk på motivation og samtale, kan jeg vejlede mennesker, så de i højere grad tager ansvar for egen sundhed, og sundhedsfremme er dermed en vigtig del af mit arbejde. Det er formidling også, og jeg har ofte til opgave at vejlede i, hvordan man bruger de officielle kostråd i praksis. Der er tit problematikker hos borgeren, som gør, at det ernæringsmæssige må træde i baggrunden. Derfor er det også en fordel, at jeg er empatisk og god til at motivere og gå i dialog med borgere og pårørende. 

For virksomheder kan resultatet af vejledning i ernæring og sundhed være større engagement hos medarbejderne, lavere sygefravær og øget produktivitet. Ved at vejlede om mad, ernæring og sundhed, og dermed styrke forebyggelse og rehabilitering, er jeg generelt med til at sikre større lighed i sundhed.

FAKTA

  • UDDANNELSE: Han eller hun er typisk uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed eller kandidat overvejende inden for fødevarer, ernæring og sundhed, økonoma eller ernærings- og husholdningsøkonom.
  • ARBEJDSSTED: Han eller hun arbejder i regionale og kommunale institutioner samt forvaltninger, sundhedscentre, virksomheder og konsulenthuse eller som selvstændige.
  • TITLER: Han eller hun har oftest en titel som sundhedskonsulent, kostvejleder, kostkonsulent, KRAM-vejleder, forebyggelseskonsulent eller mad- og måltidskonsulent.

Mød de 11 faglige profiler fra Kost og Ernæringsforbundet her. Læs hvilke konkrete kompetencer fagpersonen kan tilbyde inden for kost, ernæring og sundhed.

Profilen som PDF

Relaterede artikler

Se alle

Har du spørgsmål?

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Vores åbningstider er mandag - onsdag fra kl. 8.30 - 15.00, torsdag 8.30 - 17.00. Fredag 8.30 - 13.30.

phone_callbackFå et opkald
Eller

phone31 63 66 00

mailpost@kost.dk

mail sikkermail@kost.dk