Kost, ernæring og sundhed

Vælg en tillidsrepræsentant

Med en tillidsrepræsentant (TR) står du og dine kolleger stærkt over for jeres arbejdsgiver. Din TR har nemlig ret til at få indflydelse på stort set alle forhold på arbejdspladsen.

Med en tillidsrepræsentant (TR) står du og dine kolleger stærkt over for jeres arbejdsgiver. Din TR har nemlig ret til at få indflydelse på stort set alle forhold på arbejdspladsen.

Det gælder ikke kun arbejdstid og vilkår. Det gælder også det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Og det gælder særligt, når der skal forhandles løn. 

Din TR er både talerør og bindeled mellem dig, dine kolleger og Kost & Ernæringsforbundet. Din TR gennemgår et grundigt uddannelsesforløb, så han/hun er klædt på til opgaven. 

Hvis du er TR, er du en spydspids - du gør en forskel for dig selv og dine kolleger og for hele vores profession. 

Hvis du har mod på at blive TR, så garanterer jeg dig, at du vil blive udfordret og blive klogere. Det vil ikke kun have stor betydning for dig personligt, men også fagligt og karrieremæssigt. 

Hvis der ikke allerede er en TR på din arbejdsplads, vil jeg opfordre til, at I vælger en. Her på siderne, kan du læse mere om, hvordan I gør og hvad opgaven indebærer. 

Med venlig hilsen
Ghita Parry
Formand 

Hvorfor skal vi have en TR?

Både små og store arbejdspladser har gavn af at have en ernæringsprofessionel TR. En TR har adgang til at få en række informationer om arbejdspladsen, som du som ansat ellers ikke ville kunne få. Det er nemlig en del af de aftaler, Kost og Ernæringsforbundet har lavet med din arbejdsgiver. 

Læs mere
Hvad kræver det af mig?

Du brænder for at varetage dine og dine kollegers interesser. Du vil få en helt særlig indsigt i din arbejdsplads, og du vil blive inddraget i de beslutninger, ledelsen træffer. Og du lærer dit fag og dets vilkår endnu bedre at kende.

    Læs mere

    Seneste nyt

    Se alle
    Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

    Har du spørgsmål?

    Kontakt Morten Seerup - han er din TR-kontaktperson i Kost og Ernæringsforbundet. Men alle i sekretariatet kan selvfølgelig hjælpe dig.