bæredygtighed
15.09.2023

Uddannelse i bæredygtighed

Med en uddannelse i bæredygtighed vil du være klædt på til at arbejde målrettet med bæredygtighed. Du vil lære om for eksempel madspild, klimavenligere indkøb og balancen mellem klima og madtraditioner.

En uddannelse, der gør en forskel 

En uddannelse i bæredygtighed er for dig, som er faglært fx. ernæringsassistent eller har arbejdserfaring inden for fødevare-, service- og oplevelsesområdet, og som har lyst til at gøre en forskel. Professionsbachelorer i ernæring og sundhed kan også deltage, dog til fuld kursuspris og uden tilskud eller VEU-godtgørelse. 

I bæredygtighedsuddannelsen er klima, madspild og FN- verdensmålene gennemgående temaer. Du vil, i et miljøvenligt perspektiv, opnå en bredere forståelse for hvordan du, som faglært inden for kost og ernæring, kan arbejde i en mere klimavenlig og bæredygtig retning.

    Sådan kommer du i gang

    Synes du en uddannelse i bæredygtighed lyder spændende? Så er det heldigvis let at komme i gang. Uddannelsen er en del af arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU), og der er derfor kun en lille deltagerbetaling forbundet med uddannelsen. Du kan i forbindelse med din ansøgning søge om VEU-godtgørelse. Du kan læse mere om omkring økonomi og støtte til efteruddannelse her.

    Bæredygtighedsuddannelse kan fx bestå af følgende fag:

    Forløb 1: Bæredygtighed ift. fødevarer, service og oplevelser − tre dage

    Forløb 2: Bæredygtig produktion af mad og fødevarer − to dage

    Forløb 3: Det klimavenlige køkken − to dage

     

    Tilmelding 

    • Gå ind på voksenuddannelser.dk og vælg "Søg AMU-kurser" eller klik her
      • Hvis du har svært ved at finde rundt på hjemmesiden, så kontakt en erhvervsskole (du finder dem her)
    • Vælg den erhvervsskole der er tættest på dig, og klik "tilmelding"
    • Herefter bliver du viderestillet til en side, hvor du kan tilmelde dig uddannelsen

    Uddannelsen udbydes på erhvervsskoler over hele landet. Har du nogle spørgsmål, eller søger du mere information, kan du kontakte din nærmeste erhvervsskole, eller vores egen uddannelseskonsulent Gerda K. Thomassen på 31 63 66 00, gkt@kost.dk.

    Om uddannelsen i bæredygtighed

    Uddannelsen i bæredygtighed tager afsæt i verdensmålene og udfordringen med at gøre dem konkrete og brancherelevant i hverdagen i virksomhederne og på arbejdspladserne.

    Uddannelsen består af 3 forløb, som er af 7 dages varighed. Når du har gennemført det fælles grundkursus og de 2 fagspecifikke kurser, har du afsluttet bæredygtighedsuddannelsen. 

    Målet med uddannelsen er at opnå en bedre forståelse af begrebet bæredygtighed samt FN's verdensmål, med fokus på sammenhængen mellem eget fagområde og egen branche. 

    Uddannelsen giver dig kompetencer til at:

    • identificere mulige bæredygtighedsinitiativer i dit eget fagområde, egen virksomhed og branche.
    • vurdere klimaaftryk af relevante produkter og ydelser.
    • vurdere kriterier for at kunne træffe bæredygtige valg i forhold til mad, fødevarer og oplevelser.

    Endnu en mulighed

    Økologi og Bæredygtighed på Akademiuddannelsen i ernæring

    Du kan også tage modulet Økologi og Bæredygtighed på Akademiuddannelsen i ernæring på 10 ECTS. Den kan gennemføres på  to erhvervsakademier. Læs meget mere her 

    Læs mere om uddannelsen og andre kurser inden for bæredygtighed, økologi og madspild

    Bæredygtighed ind på arbejdspladserne
    Efteruddannelse: En ny bæredygtighedsuddannelse til faglærte skal give blandt andre ernæringsassistenter stærke redskaber til den grønne omstilling.
    Læs mere
    Kurser og efteruddannelse: Bæredygtighed, økologi og madspild
    Syntes du at fagområder som bæredygtighed, økologi og bekæmpelse af madspild er spændende? Så har du gode muligheder for at udvide din viden og dine kompetencer.
    Læs mere
    Så kontakt vores uddannelseskonsulent Gerda K. Thomassen

    Har du spørgsmål til uddannelsen i bæredygtighed?

    Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.