Kost, ernæring og sundhed

Trainee-forløb for nyuddannede

Som nyuddannet professionsbachelor, ernæringsteknolog eller kandidat har du mulighed for at kombinere 4 ugers virksomhedspraktik med et opkvalificerende kursus i jagten på dit første job.

Få erfaring på cv’et gennem målrettet virksomhedspraktik

Ved at deltage i forløbet kommer du ud i 4 ugers virksomhedspraktik inden for dit eget fagområde. Du finder selv praktikstedet, men Kost og Ernæringsforbundet og FTF-A hjælper dig med formalia omkring praktikaftale m.v. Praktikken giver dig en unik chance for at bruge dine kompetencer, så du får erfaringer at skrive på cv’et og samtidig får en fod inden for på arbejdsmarkedet.

Virksomhedspraktikken er på fuld tid (37 timer om ugen), og du modtager dagpenge under forløbet. 

Opkvalificering

En aftale om virksomhedspraktik giver dig mulighed for at søge om og deltage i relevante opkvalificerende kurser inden for det ernæringsprofessionelle arbejdsområde. Kost og Ernæringsforbundet betaler kursusafgiften (max. 8000 kr.)

"Jeg fik god feedback og er nu åben for også at søge andre typer af job, hvis jobbet indeholder et element af undervisning. − Ja, faktisk har jeg allerede fået et job."

Fakta og praktisk information

  • Et forløb består af en beskæftigelsesdel og en kompetencedel
  • Du får mulighed for at komme i en praktik, der ligger indenfor dine kerneområder.
  • Du modtager dagpenge under forløbet.
  • Nyuddannede, dvs. ledige på dimittendsats kan deltage.
  • Du skal være medlem af både Kost og Ernæringsforbundet og FTF-A for at kunne deltage.
  • Kontakt Kost og Ernæringsforbundet, hvis du ønsker at tilmelde dig traineeforløbet.
  • Så kontakter vi dig omkring det videre forløb.
  • Man kan løbende tilmelde sig forløbet.

Har du spørgsmål?

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Vores åbningstider er mandag - onsdag fra kl. 8.30 - 15.00, torsdag 8.30 - 17.00. Fredag 8.30 - 13.30.

phone_callbackFå et opkald
Eller

phone31 63 66 00

mailpost@kost.dk

mail sikkermail@kost.dk